mandag den 7. september 2020

 #127  krise nr. 127? eller måske føles det bare sådan?


Vi er allerede et par måneder længere fremme siden sidste indlæg. Mere end 2. Der er stadig corona i omløb og der er stadig hverdagsudfordringer og der er stadig bølger at surfe på eller knivsægge at balancere på i det her liv der er mit. Det er nok bare sådan det er. Livet holder aldrig pause.

Derfor fortsætter jeg efter bedste evne med at takle de her hverdagsagtige ting. indimellem en efter en og andre gange bare sådan lettere kaotisk - alt-på-en-gang-agtigt. For sådan er livet også - alt muligt mærkeligt sker, når man mindst venter det og når man mest venter det og det kan jo uden problemer (for nogle) være samtidig.

På den lyse side, så har jeg i dag haft den udsøgte fornøjelse at træne tysk med den 15-årige. Det gik overraskende let. Hans sprogtalent er enormt og tilsyneladende er han ved at få øjnene op for, at den lille metode jeg har udtænkt (for at forbedre hans evner i dansk og tysk) kan klares med en enkelt træningssession om dagen, 4-5 dage om ugen jo jo - men ikke i uoverkommeligt lange perioder.

Aftalen er, at han skal læse et kapitel i en valgfri bog hver aften. Han skal skrive et lille kort resumé af det kapitel og når han har gjort det - så oversætter vi det til tysk sammen.

Indtil videre er vi begge to overbeviste om vores koncepts genialitet.... og jeg forudser, at selvom vi ikke når 5 gange hver uge, så har denne metode et potentiale til at træne hans læsefærdigheder på dansk og dermed gøre ham hurtigere, resuméerne vil træne hans evne til at komprimere en tekst og trække det essentielle frem og sidst men ikke mindst vil det udvide hans ordforråd på tysk og give ham større sproglig selvtillid.

Håbet er lysegrønt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar