onsdag den 29. oktober 2014

#112 siden sidst og lopper

Jamenaltså - det har jo været sommer.

Ikke?

Og der er sket en masse, som jeg ikke liiige orker remse op - men det meste er godt.
Det er jo det vigtigste.

Jeg har deltidsjobbet i Hjarsbæk, været på stranden med  ungerne, på ferie, i udlandet - ikke langt væk og måske heller ikke langt nok væk - men længere end vi plejer. Det var altsammen helt ok.

Lyder p*ssekedeligt ikke...

Nu er hverdagen og vintertiden tilbage og det betyder, at jeg er ved at have pakket en masse sager sammen til de kommende loppemarkeder. De kommer til at løbe af stablen over de næste par weekender.

Det er et af mine fineste tips det med at være i god tid med indsamlingen af lopper.
Det hele bliver bare meget nemmere, når ma ikke skal spurte hele garagen rundt dagen før afgang og lede efter de guldklumper man med sikkerhed ved ligger derude - et eller andet sted.

Næh - denne gang er Ikeaposerne pakket. Så er der kun tilbage at håbe på, at jeg rammer købernes cravings. Det kan man jo aldrig rigtigt vide.




 




torsdag den 31. juli 2014

#111 i virkeligheden

I virkeligheden, er din virkelighed og min forskellige.
hvis du kender mig godt - kender du måske en flig af den. Af min virkelighed.

Men du kender den ikke som jeg gør.
Du ved ikke helt, hvad det vil sige, at være i mine sko.
Jeg ved ikke, hvad det vil sige, at være i dine.

Jeg kommer aldrig til at vide det samme om dig, som dig.
Din virkelighed er din - og min er min.

Der er et overlap - et rum hvor vi kan se en større eller mindre del af hinandens virkelighed. Men altid igennem vores egen referenceramme. Vores personlige filter.

Du ser min virkelighed - de dele af den som jeg fortæller eller viser dig.
Altsammen filtreret igennem dine egne erfaringer, dit eget normsæt.
Måske ligner din referenceramme min så meget, at vi er temmelig tæt på hinanden. Vores virkeligheder nogenlunde sammenlignelige.
Vi kan opnå en vis gensidig forståelse.

Det kom jeg til at tænke på her til morgen, hvor jeg for mit indre igen og igen hørte en samtale med en ven for mit indre øre.

En samtale der viste mig hvor forskellige vi er - selvom vi er gode venner. Hvor forskelligt vi ser og forstår hinandens motiver og referencerammer - selvom vi tror vi kender hinanden godt.

Der er ikke noget forkert i det.
Det er bare sådan vi er.

Forskellige.

Med en stor mulighed for at udveksle erfaringer, meninger, virkeligheder.
Hvis vi taler sammen og er villige til at acceptere, at vi ikke forstår det hele.

Hvis vi er villige til at respektere, at for os hver især er vores egen virkelighed den centrale.

onsdag den 9. juli 2014

#110 en tur i skoven

I går var vi i Faarup Sommerland for 9'ende gang i år. Det var lykken - det er det næsten altid. Og i går var en særlig dag, for det var årets første tur i badeland og især ældsten glædede sig.

Jeg havde planlagt at vi skulle starte dagen i vandladet - men det blev udskudt et par timer, da vandlandet først lukker op ved 11.30 tiden - af årsager der ikke giver mening i 30C og da slet ikke, når man er et spændt barn der glæder sig.

Så vi gik vores tur rundt og spillede som næsten altid minigolf, noget de morer sig overraskende meget med.

Ved 11 tiden var varmen, spændningen og sulten ved at blive en træls kombination og vi valgte at spise en time før planlagt. Så vi ville være klar-KLAR til plaskeriet. Jeg tror nu ikke børnene kunne blive mere klar - men så i hvert fald ikke sukkerkolde.

For lige knap 100,- blev der indkøbt ikke-politisk korrekte nuggets og fritter.

Og så måtte den medbragte Mormor alligevel pointere, at det var vi jo nok nød til at "diske op med" hver gang vi er derude. Ja dengang du var barn - havde vi jo altid selv mad med.

Åh ja. Det havde vi. Og de fejlede såmænd ikke noget, vi grillede da også burgere dengang - det var i start 80-erne et modefænomen der var helt nyt og spændende. Når børnene blev sultne blev mændende sendt ud i de lumre biler for at hente køletaskerne og så blev der stillet an til frokost med trestjernet spegepøælse og remoulade i store gennemsigtige plasticdunke fra Bilka.

 Dengang var der ikke helt så mange gæster som nu og det tog ikke en halv dagsmarch at hente maden, og derefter tilkæmpe sig først en siddeplads og dernæst en plads i grillkøen.

Dengang havde vi altid selv mad med og dengang kom vi i Faarup én gang på en sæson. Det var sådan man gjorde dengang, Årskortet var slet ikke opfundet og det var hundedyrt at have mange børn, der allesammen gerne ville have is den ene dag. Så dyrt at de voksne var lidt sure i det og bed af børnene, hvis vi i barnlig glæde kom til at bede om mere end én is.

Der var jo ikke noget underligt i, at der var en økonomisk grænse - det er der jo også i dag. Den ene gang om året var der kun råd til den ene is pr. mand.

I dag er der mere end ti ture til Faarup pr. sæson. Det er en stor del af vores sommerferie - noget vi planlægger at bruge en del af feriebudgettet på. Det koster ca. 1/3 af hvad det ville koste at leje et sommerhus i højsæsonen.

Det er ikke hver gang, der falder junkfood af - men der er nogle ting der i min verden gerne må deles lidt rundhåndet ud af ved disse lejligheder. Som overskudet til at forberede børnene ordentlig på, hvad de kan forvente. Uden at snerre, uden at blive vred.

I min lille familie har vi bygget en lille tradition op omkring hvordan sådan en tur forløber. Børnene ved hvad de kan forvente og det fungerer rigtigt fint. Og ja de kan også finde på at plage om en ekstra is og nogle gange siger vi ja - for nogle gange er det 30C i skyggen og helt rimeligt at have lyst til is. Og andre gange er det helt rimeligt at være et barn med lyst til mere end man får lov til den dag.

Det er en anden tid, det er en anden tradition det er en anden familie.

torsdag den 26. juni 2014

#109 Mis med de blå øjne og godt humør m.fl.

Har været lidt effektiv siden sidst og forsynet børn og barnlige sjæle med diverse bløde venner.


Mis med de Blå Øjne


Mr.Fox









mandag den 2. juni 2014

#108 Lige nu

Lige nu er det der rører sig hos mig bøger.
Krimier, bøger om coaching og enneagrammet og den slags.

Det sidste skal jeg ikke udbrede mig med nu - jer er ikke færdig med bøgerne og så de anmeldelser må vente. Men lidt anbefalinger af læsestof til sommerferien eller Pinsen - det kan i få - så det kommer her:

Jørgen Brekkes debutroman/krimi - Nådens Omkreds får min puls til at slå lidt hurtigere. Fordi den ikke ligger i kølvandet på "alle de andre" nordiske krimiforfattere.

Den er ganske enkelt mere nuanceret og med det sjældne skin af troværdige figurer - som ikke mange opnår. I hvert fald ikke i første forsøg som her. Jeg læste den på et par dage og styrede direkte på biblioteket efter næste udgivelse - Drømmeløs - og jeg har en fornemmelse af, at når jeg er ude på den anden side - så kommer jeg til at vente i spænding på, hvornår den tredie krimi rammer hylderne.







lørdag den 19. april 2014

#107 Påskesnold

- dette indlæg er ikke sponsoreret -

I går var vi en tur i Blokhus.

Vejret var fint omend der blæste en "frisk brise fra vest", der pure forhindrede ophold på stranden. I hvert fald i længere tid af gangen.

Så vi endte på Gateway med ungerne - der var dejligt læ, masser af ligesindede børnefamilier, fantstisk legeplads og hygge. Til sidst blev vi dog lidt kolde - og besluttede at is måtte der til. Der er nemlig kommet Paradis til byen og det måtte vi naturligvis fejre.

Paradis ligger på Torvet i Blokhus og lige ved siden af ligger den fineste butik - Hjarsbæk - som vi selvfølgelig slog et slag forbi.

lykken er et gavekort - det giver lidt plads til de der små indkøb af uundværlige dimser, man ikke helt ved hvad man skal putte i - men alligevel bare MÅ eje. Fordi de er så fine...







mandag den 14. april 2014

#107 retfærdiggørelse ved tape


Min elskede Mac synger på sidste værs. Al respekt for det - den er +7år gammel og har tålt meget. Senest kaffe med mælk og sukker og hindbærsodavand direkte ned i tastaturet. Man kunne fristes til at tro, at den er udødelig - men det vil nok nedkalde Nemesis med lynets hast.

Aligevel er det laderstikket, der først har fået livsstilssygdomme. Så nu kan dyret ikke lade med mindre man holder den i hånden. Det er der alligevel ikke helt timer nok i døgnet til, så den mest brugte handymetode i huset pt (der normalvis anvendes til at fusionere ukurrente gravkoskovle på mindst lige så slidte gravkøer) har nu fundet den ultimative anvendelse. 

Ikke, at gravkøer og deres skovle ikke er sandheden vejen og livet for nogle - eller mindst én - af husets beboere -og by association for alle andre - bevares.... men nu bliver al den tapen ligesom retfærdiggjort.

Du skal klistre din næstes gravkøer, som du ville klistre din Mac. Her har jeg så muligvis levet livet baglæns og startet med gravkøerne - men sålænge Macen lader, så er alt godt.




lørdag den 15. marts 2014

# 106 Tillykke Farfar

har været til Farfars 93års fødselsdag <3

Jeg synes stadig lige jeg har kigget ud af køkkenvinduet - fra Farmors køkkenbord og set ham under kastanjen mens 6 egern pilede op og ned af stammen. At vi lige har gået en tur i marken - mens han bar min lillebror på armen og holdt mig i hånden, mens jeg bandede over at de små ben ikke ville som jeg.

Det er kun et øjeblik siden vi fulgtes fra Fristrup til Fosdalen - han på cykel og jeg til hest. Kun et få dage siden han bar Asbjørn til dåben. Det var i går han kom med de vintergækker der blomstrer i min have.

Det er den slags fine spor man kun kan håbe på at sætte i andres liv og jeg er så ufatteligt heldig at have min Farfars i mit <3

lørdag den 1. marts 2014

#105 - theNewGameInTown...

Jeg har fået en ny og i mine øjne fantastisk idé.

Køkulturludo.

Reglerne er helt simple: man følger sin indkøbsliste hele vejen rundt i butikken og til sidst stiller man sig bagest i køen. Også, hvis det er en fælleskø til 2 kasser fx. indeholdende tvillinger på 1,5år med hver deres børnevogn. Dernæst afventer man, at det bliver ens tur.

Skulle man komme til at springe nogen over (fx. 20m kø inkl. førnævnte små, søde børn) kan de andre spillere frit henvende sig til én og gentage reglerne.

Skulle den fællesopdragelsesindsats fejle - så skal en lem i gulvet lige foran kassen opsluge overtræderen inkl. dennes rasende uopdragne afkom (I wonder why) og sende dem på en ny runde i butikken.

Varerne kommer naturligvis på hylderne igen og skal derfor hentes igen. Rutinen kan gentages til det fiser ind hos selv 2,25 m. høje familiefædre uden manerer.

mandag den 24. februar 2014

104 yndlingsmotiv

Jeg har et yndlingsmotiv der igen og igen dukker op både på mine billeder, i mine tanker og på min vej.

Naturligt nok - det er rimelig almindeligt at få øje på læhegn langs de Nordjyske marker. Til gengæld har der været mere end almindeligt langt imellem dage med solskin heroppe.

I dag tittede den alligevel frem og jeg havde lige et par minutter til at springe ud af bilen og sprinte den lille kilometer ind på stubmarken for at fange dette syn...





tirsdag den 4. februar 2014

103 drengestreger

mnja...

som drengemor må man lægge steg til andet og mere end heste
her robotten fra qumi qumi i starteredition.


onsdag den 29. januar 2014

102 kl. 01:20

Jeg sidder her i et relativt stille hus mens alle andre sover.
kigger ud på sneen der igen har lagt sig højt op ad garageporten, mens jeg lytter til den nye opvaskemaskines stille lyd.

det har været en lang dag.
men den er slut nu og den næste er begyndt - uanset om jeg sover eller ej så fortsætter det hele jo i morgen tidlig, med børn der skal i skole og børnehave, madpakker der skal smøres og meget andet godt.

jeg er glad og træt på én gang.
glad fordi jeg har så mange gode venner, der virkelig er der når jeg har brug for dem.
glad for, at jeg endelig er begyndt at bede om hjælp.

træt fordi det koster kræfter at komme hen over nogle af de mentale hurdles der følger med en hverdag som min og vores.
træt fordi jeg ved at jeg kommer til at mangle søvn i morgen.

men jeg tror alligevel at det bliver en god dag.
måske en god og hård og lang dag - men en god dag.

Færdiiiig...

Jep.

Så er den for længst læst den lille gule.

Det er ikke nogen lille bog Maren har begået. Ubesværet gør hun verden som sammenbragt importfamilie tilgængelig og vedkommende. Med historien om Risten lukker hun op for læserens egne teenageår og illustrerer både fint og skræmmende hvad de voksne i et hvilket som helst barns opvækst kan bidrage med. På godt og ondt.



Meget læsværdig.

Risten vil blive hos mig længe.

og så var der Sarahs bog..

God var den bestemt også, omend genren jo er milevidt fra Marens Gule, så kommer de begge omkring samme tema - børnenes barndom/ungdom og forældrenes mere eller mindre heldige indflydelse. Gys.


Så nu går turen vidst til biblioteket... 
Jeg kan jo ikke sidde her med hænderne i skødet og vente på hverken Marens eller Sarahs næste bog

Hvad vil du anbefale?


onsdag den 22. januar 2014

100

jeg sidder her og overvejer, om man kan dø af en overdosis.
altså det kan man jo - men også af en overdosis knækbrød?

altså det er jo sundt med kerner og sådan - så måske det går?

siden sidst spørger du? ud over min selvsabotage ved knækbrød.

jo der er da rendt vand under åen, det er der.
i omvendt ordnung var det nytår, jul og efterår og sådan noget der lige gik...

seje farfar lever heldigvis i bedste velgående
manden er før var eksmand er flyttet retur
og - det var vidst det?

jojo, jeg er ved at læse Marens gule bog... og Sarahs den nye ligger og venter.
Sådan går det når man ikke bliver testlæser. Så må man vente på jule-/fødsesldagsgaver som alle ande dødelige.

jeg venter også på en opvaskemaskine (fordi den på 17 døde ganske pludseligt og længe ventet) og (endnu) et par nye støvler.

opvaskemaskinen er bestilt til fredag.
så den kommer i morgen (torsdag) mellem 12-18.
det giver mening for alle....men bare den kommer og virker og sparer lidt på el og vand.

støvlerne er en ommer, havde ellers købt et par fiiiine, praktiske med goretex og flot rabat
og så føltes det ca som at stikke fødderne i en fryseboks og frivilligt hamre skinnebenene ind i små forhindringer ved hvert skridt.

så nu kommer der nogle andre. det holdt ellers hårdt med at komme hen over den hurdle igen.