fredag den 30. september 2011

Dryspell i Macland

Jo tak - min Mac gik kold for en uges penge siden. Eller - en uges penge kan nok ikke gøre det, når vi snakker sort skærm på en Mac.... det er nemlig så snedigt, at når grafikkortet dør i sådan én - så skal der nyt Motherboard i. Sådan et koster i omegnen af 7-8000,- .......det er nok derfor det hedder en Macbook Pro...meget proff at tvinge kunden ud i sådan nogle "småreperationer" eller noget.

Nå, men på umanerlig heldig vis gik det meget bedre end den slags plejer at gå - for mig i hvert fald...og det viste sig, at fordi en eller anden underleverandør havde f*cket nogle chips op - så var min aldrende Mac dækket af en udviddet garanti og den vendte således tilbage til livet og mig i går.

Glædelig forjul! tænkte jeg, for det er da den dyreste og bedste før-julegave jeg har fået i år.

fredag den 2. september 2011

Gud tager de bedste først..

det gør han - som Maren skriver her
Eller måske ikke altid først, men bare før eller siden.

Sidste år tog han min Farmor med.... D.1 september 2010 præcis kl. 12.00 meget betænksomt af ham at være så punktlig at man aldrig glemmer hverken tidspunktet eller dagen. Den først efterårsdag - og så var den ovenikøbet ufatteligt smuk med høj sol og blå, blå himmel...90 år blev hun. Åh hvor er det dog svært at miste en man elsker så højt.

Tænk at der er gået et helt år. Det er et år siden, jeg kyssede hende farvel og bagefter tænkte - på gensyn. For mig vil du aldrig dø. Og jeg kan heldigvis stadig høre hende - og nogle dage, der er hun her stadig... det er jeg sikker på.

I går var det et år siden og kl. 12 slog uret i hendes og Farfars stue. Men det slog ikke 12 slag. Det slog bare ét eneste slag.

Pilskadde og Paddehatte

De første hæklerier slap jeg heldigt fra...
Pilskadden følger nogenlunde opskriften fra Virka Amigurumi fra Panduru. Paddehattene er til gengæld håbløst improviserede. Typisk mig i virkeligheden at finde på hen ad vejen.





Puttepose til autostolen

Sådan en må man have når man får en baby i oktober - og den var uden al tvivl noget af det allerbedste babyudstyr til den nyfødte - det var bare SUPER ikke at skulle hive det lille pus ind og ud af diverse dragter!

Men først må man have en plan....


erhmm nå nej - nu er jeg ikke typen der altid har en plan når jeg kaster mig ud i et kreaprojekt - for mig er der en stor kreativ frihed i bare at kaste mig ud i projektet og tager det lidt som det kommer. Selvfølgelig har jeg tænkt en tanke eller 2 inden jeg starter - men en færdig plan foreligger der stort set aldrig..


og så kan man jo altid flikke en vejledning sammen bagefter...



Things to do with the Familytree - when they are dead...

Nej - det er ikke verdens bedste eller mest følsomme overskrift - so sue me...

Jeg har påtaget mig en opgave - eller rettere min Far har påtaget mig den opgave, hvordan han så bar sig ad med at synes at når det var ham pålagt af hans Far, så skulle opgaven naturligvis arves af ældstebarnet i næste led også og hvorfor ikke komme igang med at dele arven ud med det samme?

Derfor er det nu min opgave at lægge familietræet online. Jow jow jeg gør det gerne - en er vel historiker af uddannelse og noget skal den jo bruges til - så hvorfor ikke slægtsforskning? Ikke at jeg har noget som helst begreb om slægtsforskning eller de onlineredskaber der dertil hører. Så vanen tro tænkte jeg Google is Your friend og afsted det gik. Troede jeg. Indtil videre kan imponaden dog lille på et enddog meget lille sted.. for det eneste jeg har fundet af råd idtil videre er what not to do og det er da bare ikke pædagogik på et plan jeg kan bruge. SLET ikke, når things to do af uransagelige grunde ikke figurerer på hjemmesider der foregiver at ville hjælpe sagesløse nybagte slægtsforskere in spe med at komme igang.

Så her sidder jeg med et helt familietræ - borgstaveligt talt er anehistorien indbundet i i træ - billede følge, det er et løfte - men mangler et kvalificeret program at taste oplysningerne ind i.

Gode dyr er selvsagt rådne - for jeg vil allerhulans gerne starte med et program og så ikke opdage, at noget andet bare er laaangt bedre på den lange bane - og lets face it - forhåbentlig bliver familiehistorien længere også på den fremadrettede bane.


torsdag den 1. september 2011

Sommerhat

Ja selvom man ikke skulle tro det - så kraævede sommeren 2011 en sommerhat... måske jeg skulle have lavet en i voksug i stedet til brug på alle regnvejrsdagene? Nå pjat - ikke mere øsregnvejr til os.

Jeg har brugt en masse rester og bl.a. er der røget et par af mine gamle jeans til projektet. Det tog liiidt tid, men jeg synes da bestemt det var det værd.



Og på den anden side...


Mærkværdigvis tror folk at det er en tøs der har hatten på... ja ja der skulle nok have været dinosaurer og biler på, hvis den skulle have skreget DRENG ;)

First things first...

Forhåbentlig bliver dette mit fristed - hvor jeg kan skrible lidt om løst og fast og livet i særdeleshed. Jeg tænker, at det kommer til at handle lidt om det hele, mit liv som drengemor til 2, mine kreaeskapader, køkkenhavens mysterier og hvad der nu ellers hører til livet lige inden næste skarpe hjørne.

Måske vover jeg endda pelsen og lægger nogle skriverier herind - nu må vi se hvor modig jeg bliver med tiden.

Velkommen

Flagrende ranker og andre festlige flag

Ja det er det også blevet til - og denne pynter nu på yngstepodens værelse. Der gik adskillige meter kantebånd til mit første projekt med den slags hurlumhej, undskyldningen er - at det i den grad er en retroranke af rester der var så små, at der ikke var nok til at lave dobbelte vimpler..


Men den er naturligvis ikke alene, en rigtig dannebrogsranke blev det også til... med et turkis/mønstret kantebånd fra Søstrene Grene for at give lidt ekstra kant.


Den er jeg selv blevet temmelig glad for - så den pynter herhjemme ved enhver given lejlighed og indimellem også, hvis jeg "glemmer" at tage den ned ;D