fredag den 11. januar 2013

"Vind 700 l benzin".......altså ikke

"Vind 700 l benzin og diesel".......altså ikke her på bloggen - beklager, men på en ellers yndlingsblog, de nu pludselig er plastret til i reklamer.

Jeg var næt drattet ned fra sofakanten - men jeg hænger stadig fast med den ene balle... ikke fordi julesulet tynger hverken den elle den anden balle (ret meget) men fordi jeg selv har flirtet med tanken om reklamer på bloggen. Indtil i dag altså.

Egentlig kan jeg ikke se hvad der er galt i reklamer, men kan jo bare læse udenom... troede jeg. Det har jeg stædigt fastholdt siden jeg så den første Gilette-reklame på tv2 for +20 år siden. Og det er gået glimrende indtil i går. Måske er det de seneste ugers massive influenzabelastning der har gjort mig svag i koderne, måske ikke.

Jeg kunne ikke læse udenom - men blev ved med at blive forstyrret af tanken om HVOR jeg dog skulle gøre af 700l benzin hvis jeg vandt.

Jeg klikkede dog ikke på linket.

Den snu læser har nu allerede gættet, at dette ikke er et sponsoreret indlæg, ligesom du også ved hvorfor bloggen indtil videre er blottet for grafisk støj.