Tja - siden det er min blog er jeg vel dronning eller statsminister herinde og deraf følger i sagens natur en Nytårstale.
Det er næppe gået nogens næse forbi, at 2012 slutter om lidt. Tv, aviser, internetsites er fyldt med progammer og artikler om året der gik og Facebook er fyldt med statusopdateringer - med nytårsønsker til venner og familie.
Fokus er enten på det fantastiske - der gerne må gentages og fordobles.
Eller på det, der gerne må blive nemmere, lettere, mindre smertefuldt, mindre udfordende.
Der er bevidst positiv selviscenesættelse som overskudsperson - og så er der dem, der ventilerer deres smerte og frustation for åben skærm.
I min verden var 2012 ikke enten ren lykke og overskud eller ditto modgang og sorg. 2012 bød på rigelige mængder af begge dele. 2012 var et lærerigt år på godt og ondt. Et år med mange store og svære beslutninger - et voksenår hvor jeg måske for første gang i årevis fandt mit ståsted og stod ved det. Men også et år med sejre og successer og glæden ved endelig at være ved at finde et livsfokus, hvor der er plads til nye drømme ligesom der stadig er plads til at lære nogle af livets store lektier.
Jeg håber, at jeg har modet til at blive stående i 2013. At jeg kan holde mit fokus på det som jeg gerne vil for mig og mine også når eller hvis udfordringerne bliver i kategorien "voksen beslutninger".
Til mine skønne børn - i er min styrke og mit mod. Altid i mit hjerte.
Alt det bedste til jer derude. Hvorend i er.
Godt Nytår
søndag den 30. december 2012
tirsdag den 25. december 2012
Glædelig jul
Vi havde en dejlig Juleaften i går.
Så af hjertet tak til den øverste ansvarlige for at lige netop den dag og aften gik så fint som den gjorde:
med en helteindelignende snerydningsindsats fra undertegnede - ellers var vi kommet ingensteder
med børn der sov til 7.30 (mod de nomale 5.15)
forventningsfulde og glade børn (og kun let skinger - men helt acceptabelt niveau af forventningsglæde)
med børn der tålmodigt ventede på at bilen blv læsset med gaver
at jeg fyldte benzin på
og liiiige rundede hjemmet igen - for at hente en gave jeg havde glemt.
De måbede over naboens kammerats bobcat - der trofast tømte indkørslen for ufattelige mængder sne.
- der var jeg lige ved at tude af taknemmelighed.
Da vi nåede destination Mormor og Morfar, var der frokost med lune deller, leverpostej, sild og ost
herefte snemand i haven og kælketur inden Disneys Julesjov
Oldefar ankom - mindstemanden og han er særligt sammensvorne. Så hyggeligt.
Børnene fik en pakke og hele tiden var spændingen på et behageligt og hyggeligt plan.
Vi sang På loftet sidder Nissen - og lillemanden "gav et hop" til stor morskab.
Pakkerne blev lukket op i et næsten dovent tempo og der blev leget og hygget og som ældsten konstaterede på vej hjem - "har det ikke bare været en dejlig aften? og jeg har fået alt hvad jeg ønskede mig"
Kl. 20.30 kørte vi hjem i tåge og kl. 22 sov de søde børn. Helt til hhv. 8 og 8.30
Se det var mere end jeg havde turdet håbe på. Håber i har haft en tilsvarende dejligt oplevelse.
Glædelig Jul
Så af hjertet tak til den øverste ansvarlige for at lige netop den dag og aften gik så fint som den gjorde:
med en helteindelignende snerydningsindsats fra undertegnede - ellers var vi kommet ingensteder
med børn der sov til 7.30 (mod de nomale 5.15)
forventningsfulde og glade børn (og kun let skinger - men helt acceptabelt niveau af forventningsglæde)
med børn der tålmodigt ventede på at bilen blv læsset med gaver
at jeg fyldte benzin på
og liiiige rundede hjemmet igen - for at hente en gave jeg havde glemt.
De måbede over naboens kammerats bobcat - der trofast tømte indkørslen for ufattelige mængder sne.
- der var jeg lige ved at tude af taknemmelighed.
Da vi nåede destination Mormor og Morfar, var der frokost med lune deller, leverpostej, sild og ost
herefte snemand i haven og kælketur inden Disneys Julesjov
Oldefar ankom - mindstemanden og han er særligt sammensvorne. Så hyggeligt.
Børnene fik en pakke og hele tiden var spændingen på et behageligt og hyggeligt plan.
Vi sang På loftet sidder Nissen - og lillemanden "gav et hop" til stor morskab.
Pakkerne blev lukket op i et næsten dovent tempo og der blev leget og hygget og som ældsten konstaterede på vej hjem - "har det ikke bare været en dejlig aften? og jeg har fået alt hvad jeg ønskede mig"
Kl. 20.30 kørte vi hjem i tåge og kl. 22 sov de søde børn. Helt til hhv. 8 og 8.30
Se det var mere end jeg havde turdet håbe på. Håber i har haft en tilsvarende dejligt oplevelse.
Glædelig Jul
fredag den 21. december 2012
Juleferien har indfundet sig
Julestemningen er dog en anelse bagud jvf. tidsplanen.
Måske er det fordi jeg startede i nyt job 3 dec.
Måske er det fordi børnenes Far valgte at blive selvvalgt hjemløs.
Måske er det fordi de to ting overlappede.
Måske er det fordi han troede at han kunne crashe her hver gang han fik det skidt
Måske er det fordi jeg stadig ikke kan kapere hans sygdom og ikke-deltagelse
Måske er det fordi jeg synes der er svært at sige "gå nu hjem" til en hjemløs
Måske er det fordi han synes jeg mangler empati
Måske er det fordi han aflyste at fejre Jul med os foran børnene
Jeg blev sg* ked af det.
Jeg syntes lige det gik fremad.
Back to square one efter 10 mdr.s seperation.
Og så kunne man jo tro at det var alt.
Og op på hesten igen og det skal nok gå.
Og et kommer det også til det ved jeg.
Men det er ikke alt.
Julestemning efterlyses - og jeg skal nok finde den inden mandag.
(hvis jeg kunne hælde mit fightergen på dåse og sælge det, ville jeg være stenrig - i stedet bruger jeg selv af den og det er heller ikke helt skidt).
Måske er det fordi jeg startede i nyt job 3 dec.
Måske er det fordi børnenes Far valgte at blive selvvalgt hjemløs.
Måske er det fordi de to ting overlappede.
Måske er det fordi han troede at han kunne crashe her hver gang han fik det skidt
Måske er det fordi jeg stadig ikke kan kapere hans sygdom og ikke-deltagelse
Måske er det fordi jeg synes der er svært at sige "gå nu hjem" til en hjemløs
Måske er det fordi han synes jeg mangler empati
Måske er det fordi han aflyste at fejre Jul med os foran børnene
Jeg blev sg* ked af det.
Jeg syntes lige det gik fremad.
Back to square one efter 10 mdr.s seperation.
Og så kunne man jo tro at det var alt.
Og op på hesten igen og det skal nok gå.
Og et kommer det også til det ved jeg.
Men det er ikke alt.
Julestemning efterlyses - og jeg skal nok finde den inden mandag.
(hvis jeg kunne hælde mit fightergen på dåse og sælge det, ville jeg være stenrig - i stedet bruger jeg selv af den og det er heller ikke helt skidt).
torsdag den 13. december 2012
Jeg skal nok hjælpe dig - hvis...
hvis og hvis og hvis og hvis...
hvis det passer mig
hvis du gør som jeg vil have det
hvis det (eller den) der gør dig stresset er fjernet fra mit åsyn (og dermed ikke stresser dig længere)...
hvis du modtager min hjælp som JEG ønsker du skal modtage den
og øhhmmm hvis du bruger dine penge, som JEG synes det er fornuftigt.
eller ca deromking.
Var der mere? Nej det var der vidst ikke.
NEJ F***********************CKING TAK for hjælpen!
- kunne man engang fristes til at skrige - mens spyt og fråde står ud af ansigtet på én (og helst direkte ind i ansigtet på afsenderen af ovenstående "tilbud og hjælp").
Det havde jeg nok gjort for 3 år siden.
Nu registrerer jeg bestemmetrangen og konstaterer, at mine børns Oldemor må have været en kost af rang, når hun opdrog sine døtre (eller i hvert fald min Mor) til denne "hjælpemodel".
Min Mor mener det godt.
Hun har bare ikke helt forstået det der koncept med, at når folk (og ens børn) beder om hjælp - så beder de ikke om et regelsæt og betingelser - men kun om hjælp.
Eller jeg skal nok snarere skrive HVIS....
hvis vi beder om hjælp. For det gør jeg ikke ret tit. Mine søskende gør heller ikke.
Er det ikke mærkeligt?
hvis det passer mig
hvis du gør som jeg vil have det
hvis det (eller den) der gør dig stresset er fjernet fra mit åsyn (og dermed ikke stresser dig længere)...
hvis du modtager min hjælp som JEG ønsker du skal modtage den
og øhhmmm hvis du bruger dine penge, som JEG synes det er fornuftigt.
eller ca deromking.
Var der mere? Nej det var der vidst ikke.
NEJ F***********************CKING TAK for hjælpen!
- kunne man engang fristes til at skrige - mens spyt og fråde står ud af ansigtet på én (og helst direkte ind i ansigtet på afsenderen af ovenstående "tilbud og hjælp").
Det havde jeg nok gjort for 3 år siden.
Nu registrerer jeg bestemmetrangen og konstaterer, at mine børns Oldemor må have været en kost af rang, når hun opdrog sine døtre (eller i hvert fald min Mor) til denne "hjælpemodel".
Min Mor mener det godt.
Hun har bare ikke helt forstået det der koncept med, at når folk (og ens børn) beder om hjælp - så beder de ikke om et regelsæt og betingelser - men kun om hjælp.
Eller jeg skal nok snarere skrive HVIS....
hvis vi beder om hjælp. For det gør jeg ikke ret tit. Mine søskende gør heller ikke.
Er det ikke mærkeligt?
tirsdag den 11. december 2012
arrrgh 13 dage til Jul..
er lige startet i nyt job og ligger vandret i luften + snestorm og glatte veje.
Mit døgn ser pt sådanher ud:
kl. 5 op
kl. 5.20 OP!! bad, mad forberede madpakker + børnenes tøj (nej jeg når det ikke aftenen før - sue me)
kl. 6.00 børn op og affodres samt hældes i rent tøj
kl. 6.45 ud af døren helvedet i en god og pædagogigsk tone. JO man må godt bande INDENI - sålænge
man husker at rose ungerne for de ting der gik godt.
kl. 7.00 afsted det går
kl. 7.10 barn nr. 1 afleveres
kl. 7.20 barn nr. afleveres 6 km i den anden retning
kl. 7.30 mod job det går
kl. 8.00-16.00 job stjælper al hjerneaktivitet
kl. 16.01 hjemad
kl. 16.30 barn 2 hentes
kl. 16.45 barn 1 hentes
kl. 17.00 vi lander hjemme
kl. 16.49 starter ulvetime
kl. 17.00 begynder madlavning
kl. 17.30 (gerne før) starter affodring
kl. 17.45 lektielæsning
kl. 18.00 oprydning
kl. 18.30 1-2 barn/børn i bad
kl. 19.00 der læses godnathistorie og puttes børn
kl. 19.45 med en god portion held sover 1-2 børn
Herefter er der stort set sort skærm.
Jeg har ikke købt julgaver endnu. Jeg tror at alle andre end ungerne få cool cash.
klokken er 20.22
Godnat blev der sagt.
PS - jeg kan godt li´ mit nye job *<:)
Mit døgn ser pt sådanher ud:
kl. 5 op
kl. 5.20 OP!! bad, mad forberede madpakker + børnenes tøj (nej jeg når det ikke aftenen før - sue me)
kl. 6.00 børn op og affodres samt hældes i rent tøj
kl. 6.45 ud af døren helvedet i en god og pædagogigsk tone. JO man må godt bande INDENI - sålænge
man husker at rose ungerne for de ting der gik godt.
kl. 7.00 afsted det går
kl. 7.10 barn nr. 1 afleveres
kl. 7.20 barn nr. afleveres 6 km i den anden retning
kl. 7.30 mod job det går
kl. 8.00-16.00 job stjælper al hjerneaktivitet
kl. 16.01 hjemad
kl. 16.30 barn 2 hentes
kl. 16.45 barn 1 hentes
kl. 17.00 vi lander hjemme
kl. 16.49 starter ulvetime
kl. 17.00 begynder madlavning
kl. 17.30 (gerne før) starter affodring
kl. 17.45 lektielæsning
kl. 18.00 oprydning
kl. 18.30 1-2 barn/børn i bad
kl. 19.00 der læses godnathistorie og puttes børn
kl. 19.45 med en god portion held sover 1-2 børn
Herefter er der stort set sort skærm.
Jeg har ikke købt julgaver endnu. Jeg tror at alle andre end ungerne få cool cash.
klokken er 20.22
Godnat blev der sagt.
PS - jeg kan godt li´ mit nye job *<:)
mandag den 26. november 2012
Der er længe, længe til...
Jul altså.
ja det havde du nok gættet. Og du har muligvis også gættet, at jeg - som mange andre - er ved at komme op i stressgear. Pyh der er mange småkager at bage, gaver at købe og sende til fjerne familiemedlemmer inden bestemte datoer, inden de drager imod endnu fjerenere himmelstrøg.
Så jeg er startet i den ene ende - så håber jeg bare, at jeg når til den anden ende inden Jul.
Gavemærker i sølvfavet karton m. hæklet kant
Lidt julepynt til hjemmet, hamaperler
ja det havde du nok gættet. Og du har muligvis også gættet, at jeg - som mange andre - er ved at komme op i stressgear. Pyh der er mange småkager at bage, gaver at købe og sende til fjerne familiemedlemmer inden bestemte datoer, inden de drager imod endnu fjerenere himmelstrøg.
Så jeg er startet i den ene ende - så håber jeg bare, at jeg når til den anden ende inden Jul.
Gavemærker i sølvfavet karton m. hæklet kant
Lidt julepynt til hjemmet, hamaperler
onsdag den 21. november 2012
Jeg har verdens bedste veninde...
vi har kendt hinanden "altid" hun og jeg - eller sådan føles det. På den fede måde.
Vi kender hinanden ud og ind, har været med hinanden igennem forelskelser, knuste hjerter, forlovelser, bryllupper, graviditeter, børn og skilsmisse. Altsammen pr. langdistance - fordi vi bor i hver sin ende af Europa. Alligevel er vi pot og pande - kun et opkald væk.
Nu byder universet desværre at vi skal gennem sygdom også. Hendes sygdom. Hun er det mest fantastiske menneske, åben og klog og rummelig - og mange, mange andre gode ting.
Nu er hun blevet alvorligt syg af cancer.
Det er svært at beskrive hvor ondt det gør mig, at hun skal igennem dette her. At hun kan dø fra hendes børn. At vi måske ikke kommer på Oldekolde sammen - som vi planlagde, da vi var 16 år gamle. At hun kan dø fra mig. Egoistisk - måske. men nok en naturlig tanke.
Hun er bange. hvis det var mig, ville jeg også være bange. Skidebange.
Jeg håber hun klarer denne kæmpeudfordring. Jeg håber, at vi allesammen får lov at beholde hende og mest af alt håber jeg, at hun bliver rask. Selvfølgelig.
Det føles, som om der er meget lidt jeg kan gøre fra min ende af Europa. Så jeg har besluttet at gørre som jeg plejer - jeg har købt ind til årets julepakke fra DK. Med kalenderlys, servietter, et dansk dameblad og lidt andet småtteri. Jeg håber det vil fortælle hende, at det nok skal gå - at jeg tror på at hun klarer de strabdse der kommer de næste uger, at hun skal fejre denne Jul og mange flere.
Jeg har verdens bedste veninde - og jeg vil så gerne beholde hende.
Vi kender hinanden ud og ind, har været med hinanden igennem forelskelser, knuste hjerter, forlovelser, bryllupper, graviditeter, børn og skilsmisse. Altsammen pr. langdistance - fordi vi bor i hver sin ende af Europa. Alligevel er vi pot og pande - kun et opkald væk.
Nu byder universet desværre at vi skal gennem sygdom også. Hendes sygdom. Hun er det mest fantastiske menneske, åben og klog og rummelig - og mange, mange andre gode ting.
Nu er hun blevet alvorligt syg af cancer.
Det er svært at beskrive hvor ondt det gør mig, at hun skal igennem dette her. At hun kan dø fra hendes børn. At vi måske ikke kommer på Oldekolde sammen - som vi planlagde, da vi var 16 år gamle. At hun kan dø fra mig. Egoistisk - måske. men nok en naturlig tanke.
Hun er bange. hvis det var mig, ville jeg også være bange. Skidebange.
Jeg håber hun klarer denne kæmpeudfordring. Jeg håber, at vi allesammen får lov at beholde hende og mest af alt håber jeg, at hun bliver rask. Selvfølgelig.
Det føles, som om der er meget lidt jeg kan gøre fra min ende af Europa. Så jeg har besluttet at gørre som jeg plejer - jeg har købt ind til årets julepakke fra DK. Med kalenderlys, servietter, et dansk dameblad og lidt andet småtteri. Jeg håber det vil fortælle hende, at det nok skal gå - at jeg tror på at hun klarer de strabdse der kommer de næste uger, at hun skal fejre denne Jul og mange flere.
Jeg har verdens bedste veninde - og jeg vil så gerne beholde hende.
fredag den 16. november 2012
Alt det på 1 time...
Dagen er 1 time gammel. Det betyder dog ikke, at den ikke allerede er brugt. Man har bagt boller og sørget for at poderne er affodret med disse. Har vasket sofaen i Rodalon - da yngstens ble ikke kunne holde kaskaderne inde. Dog "kun" tis - men alligevel. Vasker pt. tøj og mindstens dyne, da det ikke gik ram forbi. Syntes selv jeg var vældig klarsynet da tissettrolden blev sat i badekarrat - hvorefter jeg hastigt måtte revidere egne koodinationsevner og såkaldt klarsyn - da han råbte "Moooooar Addddr - pubad", fordi han havde skidt i badevandet (ja jeg vendte ryggen til i 10 sekunder, skyd mig bare). "Ångylds" - sagde det søde lille barn, mens jeg vaskede badekar og badesager i rodalon, skyllede, skyllede efter og genindstallerede yngstepoden i badekarret - dog m. almindelig sæbe. Jeg nåede lige at få skældud over en "Little Big Planet 2" opdatering til PS3-en der gik langsomt (alle ved jo, at det er Mors skyld) og fik så ud af sidebenene at vide, at ældsten foresten har fået en kæreste, der hedder Mille.
Godmorgen.
Nu skal jeg have (mere) kaffe.
Godmorgen.
Nu skal jeg have (mere) kaffe.
onsdag den 7. november 2012
Tak..
I dag har jeg været til kaffe hos min fantastiske Farfar. Ham har jeg naturligvis kendt hele mit liv - det siger sig selv. Sådan en time med små historier om de søde Oldebørn - både mine børn og alle de andre børnebørns, om oplevelser fra dengang Farfar var barn om et blommetræ med røde blommer, hvis lige han siden aldrig har set eller smagt.
De små ting der stadig gør hverdagen fantastisk - som den skal være. For det er hverdage der er flest af. Vi taler om, at vi er vores egen lykke smed - at man selv beslutter sig for, at man vil have et godt liv.
Det er en belsutning man tager hver dag, siger han og ser mig i øjnene.
Farfar er på den anden side af 90. Han har set sin elskede blive gammel og dø. Jeg kan godt forstå, at livet måske - selvom det stadig her mange lyse stunder - er begyndt at føles lidt langt og ensomt. Jeg dybt taknemmelig for at have haft ham i mit liv så længe. Jeg håber, at vi kommer til at fejre Jul med ham igen i år, men jeg kunne godt høre på ham at han ikke tager det for givet.
Jeg er meget taknemmelig over at have min fantastiske Farfar. Jeg ved godt at træerne ikke vokser ind i himlen - at jeg ikke får lov at beholde ham altid og jeg kommer til at savne ham frygteligt den dag han ikke er her mere.
Til den tid vil jeg huske dage som i dag. Farfar ved spisebordet med kaffen og franskbrødet og urets tikken i baggrunden.
De små ting der stadig gør hverdagen fantastisk - som den skal være. For det er hverdage der er flest af. Vi taler om, at vi er vores egen lykke smed - at man selv beslutter sig for, at man vil have et godt liv.
Det er en belsutning man tager hver dag, siger han og ser mig i øjnene.
Farfar er på den anden side af 90. Han har set sin elskede blive gammel og dø. Jeg kan godt forstå, at livet måske - selvom det stadig her mange lyse stunder - er begyndt at føles lidt langt og ensomt. Jeg dybt taknemmelig for at have haft ham i mit liv så længe. Jeg håber, at vi kommer til at fejre Jul med ham igen i år, men jeg kunne godt høre på ham at han ikke tager det for givet.
Jeg er meget taknemmelig over at have min fantastiske Farfar. Jeg ved godt at træerne ikke vokser ind i himlen - at jeg ikke får lov at beholde ham altid og jeg kommer til at savne ham frygteligt den dag han ikke er her mere.
Til den tid vil jeg huske dage som i dag. Farfar ved spisebordet med kaffen og franskbrødet og urets tikken i baggrunden.
fredag den 2. november 2012
Up, Up and?
Jeg har upcyklet mit yndlingstørklæde (nej det stopper aldrig, bær over med mig). Nogle af kvasterne var nemlig faldet af og blevet væk - ups. Og så sneg jeg en enkelt pink kvast ind imellem de andre farver. Det ser fint ud nr man har det på - lidt mere kedeligt når det ligger på bordet..
et lille førbillede =>
og efter:
torsdag den 1. november 2012
Mere Upcycling
Her i huset bor en uldspiser.
Den ene kat har en forkærlighed for uld, der desværre kan måles i kr. og ører - og især i hullet tøj.
Den ene kat har en forkærlighed for uld, der desværre kan måles i kr. og ører - og især i hullet tøj.
Som f.eks. denne stakkels cardigan, der har lidt overlast. Og hvad stiller man så op med den slags huller i budgettet? Man griber hæklenålen og kreerer lapper i passende størrelser. Og vupti - så har man en dalmatinercadi - der i det mindste stadig kan bruges derhjemme.
Jeg har hæklet lapperne fast, istedet for at sy dem på. Jeg bilder mig ind, at det kan forhindre maskerne i at løbe. Nu får vi se, om jeg får ret.
onsdag den 31. oktober 2012
Mandag, mandag, mandag...
det har været mandag læææænge synes jeg. Siden Lørdag eftermiddag faktisk - hvis jeg skal være helt ærligt. Mindsten kom til skade og var obs hjernerystelse. Ældsten havde overnattende gæster.... og som den kvikke læser nok kan huske, fordrev jeg natten med barn der først kastede op og derefter fik dårlig mave.
Mandag havde "hjernerystelsen" bredt sig til mig, i form af den mavevirus den i virkeligheden var... sneaky sneaky og meget lidt rart at være ene voksne på skansen, når man har det elendigt. det tog heldigvis kun 3/4 døgn.
I går skrantede så "kun" yngsten og min låste nakke - i dag var alle små af huse, jeg fik muget ud i dyngerne og ikke mindst så blev jeg sat på plads. I nakken altså.
I morgen er det torsdag, eller lille fredag om man vil. Ikke flere mandage i denne uge. Tak.
Mandag havde "hjernerystelsen" bredt sig til mig, i form af den mavevirus den i virkeligheden var... sneaky sneaky og meget lidt rart at være ene voksne på skansen, når man har det elendigt. det tog heldigvis kun 3/4 døgn.
I går skrantede så "kun" yngsten og min låste nakke - i dag var alle små af huse, jeg fik muget ud i dyngerne og ikke mindst så blev jeg sat på plads. I nakken altså.
I morgen er det torsdag, eller lille fredag om man vil. Ikke flere mandage i denne uge. Tak.
søndag den 28. oktober 2012
So many Blogs - so little time...
Ja - i dag har jeg surfet Bloglad tyndt og NYDT det. I de (relativt få) ledige minutter jeg har haft indimellem nursen mindstepode m. mulig hjernerystelse og opvarten ældstepode med 2 kammerater, der overnattede fra i går til i dag.
Nej jeg ved heller ikke helt hvad der fik mig til at springe ud på så dybt vand - men jeg tror nok jeg greb chancen for at undgå planlægningsstess samtidig med at jeg forsøgte at gribe "the moment" hvor de alle te havde mod på det. Det lykkedes by the way - ingen fik hjemve og alle hyggede og larmede og fniste (eller hedder det fnes?) til kl. sent i går og de stod selvfølgelig op kl. 5 og fortsatte showet - til stor gensidig fornøjelse.
Nå - men som sagt, så har jeg surfet lidt rundt og er landet i en anden afkrog af Blogland denne gang - og det vil jeg gerne dele - for der er virkelig nogle perler imellem.
Se fx. denne Hollandske Blog med masser af lækre hæklerier. jeg fatter ikke en brik af teksten - men opskrifterne og billederne taler for sig selv.
Og så er der AnnasMor - der lige minder om hendes lækre giveaway - den kan du jo lægge billet ind på.
Mens jeg surfede rundt fik jeg et par gode kreaideer til, hvad mindstepodens pakkekalender skal indeholde - jeg tænker legemad ala julekager i fleece og måske også lidt hæklet. Og lidt til egen ønskeliste er der også - har for længst forelsket mig i denne fine stage fra Fern Living - men et sted i Blogland findes der et billigere alternativ - se bare her.
Happy Blogsurfing :)
Nej jeg ved heller ikke helt hvad der fik mig til at springe ud på så dybt vand - men jeg tror nok jeg greb chancen for at undgå planlægningsstess samtidig med at jeg forsøgte at gribe "the moment" hvor de alle te havde mod på det. Det lykkedes by the way - ingen fik hjemve og alle hyggede og larmede og fniste (eller hedder det fnes?) til kl. sent i går og de stod selvfølgelig op kl. 5 og fortsatte showet - til stor gensidig fornøjelse.
Nå - men som sagt, så har jeg surfet lidt rundt og er landet i en anden afkrog af Blogland denne gang - og det vil jeg gerne dele - for der er virkelig nogle perler imellem.
Se fx. denne Hollandske Blog med masser af lækre hæklerier. jeg fatter ikke en brik af teksten - men opskrifterne og billederne taler for sig selv.
Og så er der AnnasMor - der lige minder om hendes lækre giveaway - den kan du jo lægge billet ind på.
Mens jeg surfede rundt fik jeg et par gode kreaideer til, hvad mindstepodens pakkekalender skal indeholde - jeg tænker legemad ala julekager i fleece og måske også lidt hæklet. Og lidt til egen ønskeliste er der også - har for længst forelsket mig i denne fine stage fra Fern Living - men et sted i Blogland findes der et billigere alternativ - se bare her.
Happy Blogsurfing :)
onsdag den 24. oktober 2012
Overskud ?
hvad er det lige for en størrelse - egentlig? Og kan den vokse ud af ingenting?
Jeg har tænkt over det flere gange - rigtigt mange gange faktisk. Mest når folk har udtalt, ih sikke et overskud - om nybagte boller, hjemmelavet syltetøj, eller et par hjemmesyede bukser. Men er det overskud at man laver den slags?
Her i huset er det nødvendigt. At bage selv, selv sy bukser og selv lave marmelade. Jeg er til alt held begavet med talent for at kunne lære ting jeg gerne vil (kemi er undtaget - det lærer jeg aldrig) ellers kunne det jo selvklart ikke lade sig gøre.
Noget af det, der driver mig er min indre Onkel Joakim. Min sparegris. Noget andet er lysten til at gøre det selv. Selv vide hvad der er puttet i brødet, eller marmeladen eller græskarsuppen. Og så gør det mig glad at glæde andre. Men i starten var det af nødvendighed og jeg skulle ofte trække mig selv op ved håret, for at komme igang. Sådan er det ikke længere. Heldigvis - er det gået op for undertegnede, at det giver mig så meget - også overskud.
Det gør mig glad at opnå nogle resultater som er fysisk målbare - som er håndgribelige. Som bukser, der fylder hullet i yngstpodens gardarobe og som han er glad for, fordi der er en traktor på - og så er det en ekstra fjer i hatten, at de har kostet en halv meter bukseelastik - når resten er lavet af aflagte bukser og et par små rester, eller at morgenbrødet er på plads når poderne vågner alt for tidligt.
I begyndelsen gav det mig ikke overskud, at gøre alle de "ting" selv-selv. Men det gør det nu. Fra jeg kl. 21 beslutter mig for at bage til dagen efter - kan tanken om at det bliver en lidt bedre og hyggeligere start på dagen - få mig op af sofaen uden at jeg bliver træt ved tanken. Og den følelse holder også næste morgen - det er ikke noget jeg "kun" gør for andre (ikke at der er noget galt med det) men fra at være en nødvendighed er det gået hen og blevet noget, der giver god stemning og godt humør - og det kan man ikke få for meget af.
Jeg har tænkt over det flere gange - rigtigt mange gange faktisk. Mest når folk har udtalt, ih sikke et overskud - om nybagte boller, hjemmelavet syltetøj, eller et par hjemmesyede bukser. Men er det overskud at man laver den slags?
Her i huset er det nødvendigt. At bage selv, selv sy bukser og selv lave marmelade. Jeg er til alt held begavet med talent for at kunne lære ting jeg gerne vil (kemi er undtaget - det lærer jeg aldrig) ellers kunne det jo selvklart ikke lade sig gøre.
Noget af det, der driver mig er min indre Onkel Joakim. Min sparegris. Noget andet er lysten til at gøre det selv. Selv vide hvad der er puttet i brødet, eller marmeladen eller græskarsuppen. Og så gør det mig glad at glæde andre. Men i starten var det af nødvendighed og jeg skulle ofte trække mig selv op ved håret, for at komme igang. Sådan er det ikke længere. Heldigvis - er det gået op for undertegnede, at det giver mig så meget - også overskud.
Det gør mig glad at opnå nogle resultater som er fysisk målbare - som er håndgribelige. Som bukser, der fylder hullet i yngstpodens gardarobe og som han er glad for, fordi der er en traktor på - og så er det en ekstra fjer i hatten, at de har kostet en halv meter bukseelastik - når resten er lavet af aflagte bukser og et par små rester, eller at morgenbrødet er på plads når poderne vågner alt for tidligt.
I begyndelsen gav det mig ikke overskud, at gøre alle de "ting" selv-selv. Men det gør det nu. Fra jeg kl. 21 beslutter mig for at bage til dagen efter - kan tanken om at det bliver en lidt bedre og hyggeligere start på dagen - få mig op af sofaen uden at jeg bliver træt ved tanken. Og den følelse holder også næste morgen - det er ikke noget jeg "kun" gør for andre (ikke at der er noget galt med det) men fra at være en nødvendighed er det gået hen og blevet noget, der giver god stemning og godt humør - og det kan man ikke få for meget af.
Vunderwabbit
Denne lille kanin er klar til den lange tur til USA. Hun er en gave til min lile Niece, der fylder 3år snart. Hun er klædt varmt på til turen. Jeg håber, at hun falder i god jord.
tirsdag den 23. oktober 2012
Hvis man fjerner....
K fra Kvinder - står der VINDER.
en lille 8-årig cancerpatient har formuleret denne smukke lille sandhed.
Jeg håber, at vi med den fællesindsats der bliver lagt i denne uge kan samle en masse penge ind, så vi i fællesskab kan gøre en større indsats for at knække cancerkoden.
Så børn på 8 år ikke behøver at blive så gammelkloge og modne før tid. så mødre ikke skal miste deres børn - børn deres forældre, til denne forfærdelige sygdom.
Hvis du har lyst til at bidrage, kan du gøre det her.
en lille 8-årig cancerpatient har formuleret denne smukke lille sandhed.
Jeg håber, at vi med den fællesindsats der bliver lagt i denne uge kan samle en masse penge ind, så vi i fællesskab kan gøre en større indsats for at knække cancerkoden.
Så børn på 8 år ikke behøver at blive så gammelkloge og modne før tid. så mødre ikke skal miste deres børn - børn deres forældre, til denne forfærdelige sygdom.
Hvis du har lyst til at bidrage, kan du gøre det her.
fredag den 19. oktober 2012
Two down...
Eller måske snarere 3 - jeg følte mig også pænt lagt ned efter onsdagens heldagsodyssé til Legoland - på den eneste solskinsdag hele ugen har ofet, indtil videre da. For vi var så kangt fra alene. Allerede ved ankomst til Billund 10.30 holdt der biler parkeret i vejkanten helt ud til lufthavnen. Vi fik en P-plads på en af de yderste marker.
På den positive side koster det så 50,- mindre, end P-pladsen overfor Legoland.
Men det er en pænt lang gåtur med trætte børn...det er lidt med tilbagetog fra familie odysséer som med feriekufferter - det er ikke så nemt at få det til at se pænt ud eller fylde lige så lidt på hjemturen, som på turen ud.
Onsdagsturen var ingen undtagelse. Men det endte godt. Der var glade og trætte børn med hjem i bilen. Mindstemusen som i 13 stive timer efter strabadserne. Størstebarnet var også godt brugt. Selvom det var en succes tror jeg nu ikke vi lægger vejen forbi Legoland i efterårsferien en anden gang. I hvert fald ikke i solskinsvejr.
Så hellere rregn og korte eller slet ingen køer.
Tomorrow...
I morgen er det to år siden, at min yngste søn kom til verden. Det er denne uges 3.die storebegivenhed og den som Moren har glædet sig allermest til. Så meget, at jeg har lært den lille skat at vise V-tegn på signalet "2-år".
Han er mit ønskebarn nr. 2
For 2 år siden var to dages mislykket igangsættelse endt med en aftale om infomøder d.20 vedr. kejsersnit der skulle foretages d. 21 eller 22/10. Sådan blev det ikke - midt i al infoen gik det hele igang og det endte med semiakut kejsersnit samme aften. Det var holdets 5. kejsersnit den dag. Jeg synes - at det var det bedste og jeg glemmer aldrig hvor lettet jeg blev da han skreg i vilden sky, eller det første kys jeg gav hans lille, fedtede pande.
I morgen er det 2 år siden. Jeg vidste jo godt, at man kan elske sit barn ufatteligt højt (jeg har jo mit ønskebarn nr.1 gudskelov) - så højt, at man trawler alle de omkringliggende byer tynde for at finde en Elmo-bamse.
I morgen er der familebrunch med alt det du godt kan lide og gaver fra alle os, der elsker dig.
Tillykke lille skat
mandag den 15. oktober 2012
One down...
two to go.
Svømmehallens fortræffeligheder er afprøvet - med stor succes. Ældstepoden elsker det og det vidste vi jo på forhånd - mindstepoden havde det tilgode. Hans Mor er nemlig umanerligt hysterisk med klor og har haft noget de ligner panikangst ved tanken om hele "skift tøj og bad dig selv og begejstret sprinterpode på glat gulv imellem 50 nøgne mennesker" (ja, jeg er en kylling) har derfor udskudt debuten tilpas længe.
Til alt held gik det over al forventning - og et styks let betuttet bulderbasse var yderst velopdragen og glad både i omklædningesummet og badet - indtil han skulle forlade det lille badekar... til fordel for svømmehallen - men det vidste han jo ikke, han havde jo ikke prøvet det før. Men det lykkedes og han elskede det <3
Tilbagetoget igennem bad og omklædning gik fint - man skulle tro jeg havde prøvet det før. Dog var yngstepoden så træt at han mere lå henover bænken end sad op. Fodrede ham med et par LangeJan og så kunne han lige holde til turen på den Gyldne Måge og derefter gik turen hjem.
Efter 5 min. i bilen gav han dog op og faldt i søvn. 3,5 timer senere (!) vågnede han frisk og veludhvilet. Indrømmet jeg har overvejet mere end en gang - om ikke vi skal i svømmehallen mere end 1 gang i denne uge ;D
Svømmehallens fortræffeligheder er afprøvet - med stor succes. Ældstepoden elsker det og det vidste vi jo på forhånd - mindstepoden havde det tilgode. Hans Mor er nemlig umanerligt hysterisk med klor og har haft noget de ligner panikangst ved tanken om hele "skift tøj og bad dig selv og begejstret sprinterpode på glat gulv imellem 50 nøgne mennesker" (ja, jeg er en kylling) har derfor udskudt debuten tilpas længe.
Til alt held gik det over al forventning - og et styks let betuttet bulderbasse var yderst velopdragen og glad både i omklædningesummet og badet - indtil han skulle forlade det lille badekar... til fordel for svømmehallen - men det vidste han jo ikke, han havde jo ikke prøvet det før. Men det lykkedes og han elskede det <3
Tilbagetoget igennem bad og omklædning gik fint - man skulle tro jeg havde prøvet det før. Dog var yngstepoden så træt at han mere lå henover bænken end sad op. Fodrede ham med et par LangeJan og så kunne han lige holde til turen på den Gyldne Måge og derefter gik turen hjem.
Efter 5 min. i bilen gav han dog op og faldt i søvn. 3,5 timer senere (!) vågnede han frisk og veludhvilet. Indrømmet jeg har overvejet mere end en gang - om ikke vi skal i svømmehallen mere end 1 gang i denne uge ;D
fredag den 12. oktober 2012
Det der efterårsferienoget...
i ved. Der ikke føles helt som ferie - men snarere som endnu et forsøg på at løbe livet af sig udi børneunderholdning, rengøring man ikke når, hække der ikke bliver klippet, garager og skure der ikke bliver malet osv.
tror i man kan overstå sin dårlige samvittighed på forskud og læne sig tilbage og holde ferie - i ved sådan med ture til LEGOland, Randers Regnskov og svømmehallen? Shoppe lidt mere end planlagt, gå på Restaurant den Gyldne Måge med poderne og stadig holde no guilt-skruen i vandet?
Inkl. fødselsdag for yngste pode, der på forunderlig vis bliver 2år... som i tiden løber og JA det er lykkedes at begge børn har fødselsdag i hver deres ferie. Fantastisk planlægning - ikke.
Nå - tilbage til efterårsferien - der er begyndt. Jeg har ikke nået at gøre rent, hækken er 15% klippet og garagen ser heller ikke maling i år. Men nu har børnene fri en hel uge så jeg tror jeg satser hele butikken og sigter efter ferie uden skyldfølelse....og med ekstra shopping.
tror i man kan overstå sin dårlige samvittighed på forskud og læne sig tilbage og holde ferie - i ved sådan med ture til LEGOland, Randers Regnskov og svømmehallen? Shoppe lidt mere end planlagt, gå på Restaurant den Gyldne Måge med poderne og stadig holde no guilt-skruen i vandet?
Inkl. fødselsdag for yngste pode, der på forunderlig vis bliver 2år... som i tiden løber og JA det er lykkedes at begge børn har fødselsdag i hver deres ferie. Fantastisk planlægning - ikke.
Nå - tilbage til efterårsferien - der er begyndt. Jeg har ikke nået at gøre rent, hækken er 15% klippet og garagen ser heller ikke maling i år. Men nu har børnene fri en hel uge så jeg tror jeg satser hele butikken og sigter efter ferie uden skyldfølelse....og med ekstra shopping.
fredag den 5. oktober 2012
Mareridt
til ældstepoden om zombier. Igen. Nej tak.
Derfor bad jeg i går min ældste pode om at holde op med at dræbe (imaginære) zombier i stuen unger høje tilråb som "dø zombie - DØØØ......jeg fik den! Mor, jeg pløkkede den tre gange i hovedet - så det eksploderede ud over det hele"....og mere af samme skuffe.
Adddr!
han er 7år og har ALDRIG set The Walking Dead - og jeg ser dem desværre heller ikke pt., da de af uransagelige årsager ikke sender sæson 3 på DR" (but why not?? it´s brilliant I tell you.)
Jeg er i zombieunderskud... eller det var jeg. Indtil i nat. hvor jeg havde det fæleste mareridt og selv gjorde kål på en 9-10 stykker. Egenhændigt - på klods hold. Jeg skal spare dig for flere detaljer...
Adddr!
Når det så er sagt, så følte jeg mig et kort sekund pænt actionagtig og ditto overrasket over, at jeg klapsede dem som det mest naturlige i hele verden. I drømmen altså. Da jeg endelig vågnede op (1 time efter vækkeuret skulle have ringet) var jeg bare glad for, at det var mig og ikke ældstepoden, der vågnet zombietraumatiseret op. Så gjorde det ikke så meget, at vi var lidt sent på den.
Derfor bad jeg i går min ældste pode om at holde op med at dræbe (imaginære) zombier i stuen unger høje tilråb som "dø zombie - DØØØ......jeg fik den! Mor, jeg pløkkede den tre gange i hovedet - så det eksploderede ud over det hele"....og mere af samme skuffe.
Adddr!
han er 7år og har ALDRIG set The Walking Dead - og jeg ser dem desværre heller ikke pt., da de af uransagelige årsager ikke sender sæson 3 på DR" (but why not?? it´s brilliant I tell you.)
Jeg er i zombieunderskud... eller det var jeg. Indtil i nat. hvor jeg havde det fæleste mareridt og selv gjorde kål på en 9-10 stykker. Egenhændigt - på klods hold. Jeg skal spare dig for flere detaljer...
Adddr!
Når det så er sagt, så følte jeg mig et kort sekund pænt actionagtig og ditto overrasket over, at jeg klapsede dem som det mest naturlige i hele verden. I drømmen altså. Da jeg endelig vågnede op (1 time efter vækkeuret skulle have ringet) var jeg bare glad for, at det var mig og ikke ældstepoden, der vågnet zombietraumatiseret op. Så gjorde det ikke så meget, at vi var lidt sent på den.
torsdag den 27. september 2012
Hverdagsguld..
I går var en af de rigtigt gode dage. Sådan en af dem, med en fredelig morgen - hvor morgenmaden blev indtaget af glade børn - der syntes det var fedt at få lov at få risengrødsrester. Børn der frivilligt kom i rent tøj, fik børstet tænder, fik overtøj på - og lod sig aflevere med smil og knus og kram.
Det blev til mere oprydning i garagen, så der blev bedre plads til at få bilen ind. Er det ikke tankevækkende, som garager altid bliver fyldt med andet og meget mere end bilen? Min garage magnetiserer tilsyneladende på pap. Ikke om jeg begribe hvor det kommer fra - men nu har jeg fyldt bilen 2 gange med pap og lur mig, om ikke jeg kan lave hattrick uden de store problemer.
Græsplænen magnetiserer på græs (jep - jeg har hele 2 plæneklippere der ikke virker) og nedfaldsæbler i nærmset unaturligt store mængder.
Æbletræerne har ikke hørt om det dårlige æbleår - og de BUGNER i en sjældent set grad. I går fik jeg heldigvis plukket rigtigt mange af dem, og de kunne så kunne få en overvintringsplads i garagen - og jo der er stadig plads til bilen - det er en stor garage (og en lille bil). Alle de æbler der nåede at falde ned blev samlet op og lagt under frugtbuskene.
Jeg fik søgt et enkelt job - hurra - og nåede en enkelt tur på genbrugspladsen med de rå mængder af pap, Skønt. Nu er der kun et lille læs tilbage, så er jeg igennem det kæmpeprojekt. Indtil det starter forfra ved Juletid.
Afhentning af børn var en fornøjelse, yngsten sad og spiste abemad i et meget astadig tempo. Hastværk var lastværk ;O) så da han blev færdig gik turen op efter ældsten og en legekammerat. De hyggede sig først på trampolinen i haven i en halv times tid alle 3 og så læste vi lektier (yngsten tegnede). Da der blev tid til mere leg fik jeg lavet aftensmad - så der var nok til 2 dage. Luksus! Kl 20.15 sov begge unger, madpakke og frugt og gymnastiktøj til ældsten var pakket og klar.
Fantastisk.
Der var en gang, hvor den slags dage var sjældne. Nu bliver der stille og roligt flere og flere af dem - det er hverdagsguld. Heldigvis - for det er jo hverdage, der er flest af.
PS - i dag er ikke en af de dage....men solen skinner.
Det blev til mere oprydning i garagen, så der blev bedre plads til at få bilen ind. Er det ikke tankevækkende, som garager altid bliver fyldt med andet og meget mere end bilen? Min garage magnetiserer tilsyneladende på pap. Ikke om jeg begribe hvor det kommer fra - men nu har jeg fyldt bilen 2 gange med pap og lur mig, om ikke jeg kan lave hattrick uden de store problemer.
Græsplænen magnetiserer på græs (jep - jeg har hele 2 plæneklippere der ikke virker) og nedfaldsæbler i nærmset unaturligt store mængder.
Æbletræerne har ikke hørt om det dårlige æbleår - og de BUGNER i en sjældent set grad. I går fik jeg heldigvis plukket rigtigt mange af dem, og de kunne så kunne få en overvintringsplads i garagen - og jo der er stadig plads til bilen - det er en stor garage (og en lille bil). Alle de æbler der nåede at falde ned blev samlet op og lagt under frugtbuskene.
Jeg fik søgt et enkelt job - hurra - og nåede en enkelt tur på genbrugspladsen med de rå mængder af pap, Skønt. Nu er der kun et lille læs tilbage, så er jeg igennem det kæmpeprojekt. Indtil det starter forfra ved Juletid.
Afhentning af børn var en fornøjelse, yngsten sad og spiste abemad i et meget astadig tempo. Hastværk var lastværk ;O) så da han blev færdig gik turen op efter ældsten og en legekammerat. De hyggede sig først på trampolinen i haven i en halv times tid alle 3 og så læste vi lektier (yngsten tegnede). Da der blev tid til mere leg fik jeg lavet aftensmad - så der var nok til 2 dage. Luksus! Kl 20.15 sov begge unger, madpakke og frugt og gymnastiktøj til ældsten var pakket og klar.
Fantastisk.
Der var en gang, hvor den slags dage var sjældne. Nu bliver der stille og roligt flere og flere af dem - det er hverdagsguld. Heldigvis - for det er jo hverdage, der er flest af.
PS - i dag er ikke en af de dage....men solen skinner.
onsdag den 26. september 2012
Min fornemmelse for tid...
er gået helt og aldeles i uorden i dag. For det er da tirsdag i dag...er det ikke?
Nej?....Nej vel. Det gik op for undertegnede i eftermiddags (jo da - efter kl. 16). Dér røg lige en dag ud af min uge....kan du fornemme vakuummet? For jeg blev godt nok liiidt svimmel ved tanken...
Jeg havde dog ikke glemt noget - havde både haft ældsten til gymnastik og husket ham på Nintendoen på den rigtige (tirs)dag. Havde deltaget i forældremøde i Vuggeren og husket at hente børn og handle og fylde benzin på og alt det der. Jeg har blot afholdt to tirsdage og stort set ingen onsdag, bortset fra fra kl. 16 og frem.
Normalvis kommer jeg til at skrue tiden frem og blive skuffet når jeg opdager at det "kun" er onsdag. Så på den positive side bliver det lidt hurtigere weekend i denne uge.
Nej?....Nej vel. Det gik op for undertegnede i eftermiddags (jo da - efter kl. 16). Dér røg lige en dag ud af min uge....kan du fornemme vakuummet? For jeg blev godt nok liiidt svimmel ved tanken...
Jeg havde dog ikke glemt noget - havde både haft ældsten til gymnastik og husket ham på Nintendoen på den rigtige (tirs)dag. Havde deltaget i forældremøde i Vuggeren og husket at hente børn og handle og fylde benzin på og alt det der. Jeg har blot afholdt to tirsdage og stort set ingen onsdag, bortset fra fra kl. 16 og frem.
Normalvis kommer jeg til at skrue tiden frem og blive skuffet når jeg opdager at det "kun" er onsdag. Så på den positive side bliver det lidt hurtigere weekend i denne uge.
lørdag den 22. september 2012
Højt at flyve...
Jaja - det var åbenbart Hybris jeg var ude i med dette lille jubelindlæg fra i morges. Af vanvare tjekkede jeg netbanken igen i dag - og wham bam thank you Maám - så var overskudsballet holdt. Nemesis langede ud og ramte plet.
Der var sket en fejl.
Banken havde rykket rundt, op og ned og frem og tilbage på div. posteringer. Konklusionen er ikke et plus.
Avs.
Jeg kan blot konstatere at fremtidigt vil mit skrivebord på Mac-en bestå af screendumps fra min netbank. Og at jeg leder efter en ny bank, der vil ulejlige sig med at kontakte mig før den evt. rykker (mig) rundt en anden gang.
Nå - men i det mindste er jeg "mand nok" til at indrømme det.
Så lidt sej er jeg da.
Der var sket en fejl.
Banken havde rykket rundt, op og ned og frem og tilbage på div. posteringer. Konklusionen er ikke et plus.
Avs.
Jeg kan blot konstatere at fremtidigt vil mit skrivebord på Mac-en bestå af screendumps fra min netbank. Og at jeg leder efter en ny bank, der vil ulejlige sig med at kontakte mig før den evt. rykker (mig) rundt en anden gang.
Nå - men i det mindste er jeg "mand nok" til at indrømme det.
Så lidt sej er jeg da.
fredag den 21. september 2012
F*cking seje MIG.
- der er ingen skæppe over mit lys pt. Så er du advaret.
Hold KÆFT hvor er jeg STOLT af mig selv!
Det har været en økonomisk udfordrende måned (der ikke er helt slut endnu) og jeg har virkelig, virkelig anstrengt mig for IKKE at bruge mere end højst nødvendigt.
Jeg har bogstavelig talt haft 0,- kr. at leve for.
Til mig selv, 2 børn i voksealderen og 2 katte.
Indtil videre er det lykkedes mig at holde forbruget på : 2300,-
Pheeeew! Det er sgu da monster godt gået, når man tænker AL mad og tøj og morskab OG BENZIN ind i regnestykket.
Og ved du hvad? Forbruget behøver ikke blive ret meget større - for jeg har spinket de penge jeg tjente på at sælge mit gamle bras på loppemarkedet - så i min tegnereng ligger der 1000,- som jeg egentlig havde øremærket til at proppe ind på en konto - som jeg TROEDE var trukket over - men som ikke er det For det er først i dag jeg har listet mig ind på netbanken for at se hvor stor katastrofen var - og så var der slet ingen katastrofe
FUCKING SEJE MIG!
- jeg skal sgu være sparerådgiver i mit næste liv.
Hold KÆFT hvor er jeg STOLT af mig selv!
Det har været en økonomisk udfordrende måned (der ikke er helt slut endnu) og jeg har virkelig, virkelig anstrengt mig for IKKE at bruge mere end højst nødvendigt.
Jeg har bogstavelig talt haft 0,- kr. at leve for.
Til mig selv, 2 børn i voksealderen og 2 katte.
Indtil videre er det lykkedes mig at holde forbruget på : 2300,-
Pheeeew! Det er sgu da monster godt gået, når man tænker AL mad og tøj og morskab OG BENZIN ind i regnestykket.
Og ved du hvad? Forbruget behøver ikke blive ret meget større - for jeg har spinket de penge jeg tjente på at sælge mit gamle bras på loppemarkedet - så i min tegnereng ligger der 1000,- som jeg egentlig havde øremærket til at proppe ind på en konto - som jeg TROEDE var trukket over - men som ikke er det For det er først i dag jeg har listet mig ind på netbanken for at se hvor stor katastrofen var - og så var der slet ingen katastrofe
FUCKING SEJE MIG!
- jeg skal sgu være sparerådgiver i mit næste liv.
onsdag den 19. september 2012
Piggy in Pink Granite
Jeg er lidt en sucker for nogle af de ting den lokale stenhugger tryller frem. Godt nok var Piggy våd under mine lille photoshoot - men jeg er sikke på at i kan se de fine striber i stenen alligevel.
Traktormania
- ikke hos mig, men hos yngstepoden.... *host host* ;)
De har siden fået elastikken i og er i brug. Det er endnu et par recyklede jeans af mine, der har fået nyt formål. Det er simpelthen så tilfredsstillende at kunne lave noget brugbart til ingen penge. Det koster selvfølgelig lidt tid - men resten lå i skabet alligevel.
tirsdag den 11. september 2012
Wannabe Voksi
Sådan en må man have når man får en baby i oktober - og den var uden al tvivl noget af det allerbedste babyudstyr til den nyfødte - det var bare SUPER ikke at skulle hive det lille pus ind og ud af diverse dragter!
Men først må man have en plan....
erhmm nå nej - nu er jeg ikke typen der altid har en plan når jeg kaster mig ud i et kreaprojekt - for mig er der en stor kreativ frihed i bare at kaste mig ud i projektet og tager det lidt som det kommer. Selvfølgelig har jeg tænkt en tanke eller 2 inden jeg starter - men en færdig plan foreligger der stort set aldrig..
Men først må man have en plan....
erhmm nå nej - nu er jeg ikke typen der altid har en plan når jeg kaster mig ud i et kreaprojekt - for mig er der en stor kreativ frihed i bare at kaste mig ud i projektet og tager det lidt som det kommer. Selvfølgelig har jeg tænkt en tanke eller 2 inden jeg starter - men en færdig plan foreligger der stort set aldrig..
og så kan man jo altid flikke en vejledning sammen bagefter...
Krea remake
Mindsten vokser som ukrudt for tiden. Og så er gode dyr jo halvrådne, når man ikke har vundet i lotto for nylig... Nå - måske skal man spille før at den slags sker.
Anywho.. et par af mine gamle overalls har nu fået nyt liv som drengebukser i str. 92.
Anywho.. et par af mine gamle overalls har nu fået nyt liv som drengebukser i str. 92.
Og en traktor måtte der til..
lørdag den 8. september 2012
Lidt krea til Markedet...måske?
Skal jo på bagagerumsmarked i morgen og overvejer om jeg skal tage disse med?
Spisesmække med fleecebagside - de er et hit herhjemme og tøsefarver er jo ikke liiige yngsten...
- woops -
Og et par flagranker. Kan jo nappe dem med som blikfang måske? Og bliver de ikke solgt, ender de nok som gaver :)
torsdag den 6. september 2012
En Must Share
Det er naturligvis en opskrift på Muffins. Er der andet man skal dele på sådan en efterårskold fredag morgen, end noget godt til fredagshyggen?
I går skulle vi til forældremøde og jeg havde lovet at tage kage med - så nok engang improviserede jeg Muffins - frit fra skuffens indhold. I går blev de endnu bedre end de plejer og hedigvis kan jeg huske min improvisation..
12 Fredagsmuffins
150g brun farin
50g øko rørsukker
1 stor tsk.vanillesukker
150g blødt øko smør
3 æg
200g øko hvedemel (jeg brugte Minirisks)
1 stor tsk. bagepulver
1 knivspids salt
1/2 dl. øko minimælk
sukker og blødt smør røres sammen
pisk æggene i 1 ad gangen
bland mel, bagepulver og salt og rør det i sukker/smørmassen
pisk til en ensartet dej og tilsæt mælk lidt ad gangen - dejen må ikke blive for flydende.
Fyld dejen i Muffinforme og bag dem i forvarmet ovn v. 200C ca. 18-20 min. eller til de er gyldne.
I går skulle vi til forældremøde og jeg havde lovet at tage kage med - så nok engang improviserede jeg Muffins - frit fra skuffens indhold. I går blev de endnu bedre end de plejer og hedigvis kan jeg huske min improvisation..
12 Fredagsmuffins
150g brun farin
50g øko rørsukker
1 stor tsk.vanillesukker
150g blødt øko smør
3 æg
200g øko hvedemel (jeg brugte Minirisks)
1 stor tsk. bagepulver
1 knivspids salt
1/2 dl. øko minimælk
sukker og blødt smør røres sammen
pisk æggene i 1 ad gangen
bland mel, bagepulver og salt og rør det i sukker/smørmassen
pisk til en ensartet dej og tilsæt mælk lidt ad gangen - dejen må ikke blive for flydende.
Fyld dejen i Muffinforme og bag dem i forvarmet ovn v. 200C ca. 18-20 min. eller til de er gyldne.
The September Issue
Sådan ét må enhver blog med respekt for sig selv have - i September måned. Helst.
Og således også denne.... jeg synes jo ellers jeg har vadet i issues de sidste mange uger, måneder og måske endda år. Men jeg jeg er løbet tør.
På den gode måde. Så The September Issue 2012 handler om hvor glad jeg er. Jeg er så glad for, at vi i sin tid og i de 2-3 år der fulgte valgt at tro på vores mavefornemmelse vedr. vores ældste barn og hans kapacitet på øverste etage.
Lad mig sige med det samme, at et har været et langt sejt træk. For ældstepoden såvel som hans forældre. Det begyndte med, at han i en alder af 4år kedede sig i børnehaven. Da vi endelig kom i dialog med dem, var det fordi de mente - at han muligvis var højt begavet og at de ikke kunne udfordre ham nok. Vi var enige - men de initiativer der blev sat i værk endte i "en kasse der ku´ passe" til børnehavens budget og PPRs fortåelsesramme. De hev hurtigt løftet om en diagnose, specialklasse og muligvis medicin op af hatten. Vi slog bremserne i. Nej tak til at de skulle teste vores lille knap nok 5års barn og skræmme ham endnu mere fra vid og sans. Han kedede sig efter eget udsagn, det stolede vi på. Vi holdt på mavefornemmelsen og sendte ham i 0.kl. med bedstevennen. Stik imod anbefalingerne og de rullende øjne. Super god SFO- og skolestart, langt bedre socialt afsæt, fremskridt. Faglig mavelanding efter 14 dage. Slået tilbage til start og ifølge underviserne samme udgangspunkt som i børnehaven. Vandtætte skodder, tavshedspligt og overleveringsforbud min bare r*v.
Men nu havde vi lært at holde igen. Lært hvordan vi skulle trække tiden ud. Lært at tid er en utroligt undervurderet faktor i børns udvikling. Så vi gjorde i samråd m. en læge hvad vi kunne for at vinde tid. Tid til de udviklingsspring, som for vores ældste åbenbart foregår som kvantespring. Vi kunne se de små fremskridt - vi kunne også se, at underviseren ikke havde fanget at der også var tale om underpræsteren/præstationsangst. Vi trænede, vi opmuntrede, vi holdt ud. Mest det lille tapre menneske der hurtigt afkodede de "venlige voksner der bare ville hjælpe". Han parkerede dem under "i er venlige - men i forstår mig ikke, i motiverer mig ikke og det går nok - for jeg er sammen med mine venner".
Så kom han i 1.kl. Mod anbefalingerne - men med mavefornemmelsen. Sammen med bedstevennerne. Og med en ny underviser. Sikke en forandring. Jeg havde aldrig troet at en opblomstring kunne gå så stærkt. At et barn der før helst ville bakke hele vejen nu frivilligt laver lektier. Han er stolt af det han kan - han læser og skriver og staver og regner og fortæller om yndlingslæsebogen og yndlingslæreren. Det er så dejligt at jeg næsten ikke kan fortælle hvor meget jeg glæder mig på hans vegne. Og uanset om han skulle "mellemlande" i udviklingen igen fremadrettet - så er mavefornemmelsen god.
Og således også denne.... jeg synes jo ellers jeg har vadet i issues de sidste mange uger, måneder og måske endda år. Men jeg jeg er løbet tør.
På den gode måde. Så The September Issue 2012 handler om hvor glad jeg er. Jeg er så glad for, at vi i sin tid og i de 2-3 år der fulgte valgt at tro på vores mavefornemmelse vedr. vores ældste barn og hans kapacitet på øverste etage.
Lad mig sige med det samme, at et har været et langt sejt træk. For ældstepoden såvel som hans forældre. Det begyndte med, at han i en alder af 4år kedede sig i børnehaven. Da vi endelig kom i dialog med dem, var det fordi de mente - at han muligvis var højt begavet og at de ikke kunne udfordre ham nok. Vi var enige - men de initiativer der blev sat i værk endte i "en kasse der ku´ passe" til børnehavens budget og PPRs fortåelsesramme. De hev hurtigt løftet om en diagnose, specialklasse og muligvis medicin op af hatten. Vi slog bremserne i. Nej tak til at de skulle teste vores lille knap nok 5års barn og skræmme ham endnu mere fra vid og sans. Han kedede sig efter eget udsagn, det stolede vi på. Vi holdt på mavefornemmelsen og sendte ham i 0.kl. med bedstevennen. Stik imod anbefalingerne og de rullende øjne. Super god SFO- og skolestart, langt bedre socialt afsæt, fremskridt. Faglig mavelanding efter 14 dage. Slået tilbage til start og ifølge underviserne samme udgangspunkt som i børnehaven. Vandtætte skodder, tavshedspligt og overleveringsforbud min bare r*v.
Men nu havde vi lært at holde igen. Lært hvordan vi skulle trække tiden ud. Lært at tid er en utroligt undervurderet faktor i børns udvikling. Så vi gjorde i samråd m. en læge hvad vi kunne for at vinde tid. Tid til de udviklingsspring, som for vores ældste åbenbart foregår som kvantespring. Vi kunne se de små fremskridt - vi kunne også se, at underviseren ikke havde fanget at der også var tale om underpræsteren/præstationsangst. Vi trænede, vi opmuntrede, vi holdt ud. Mest det lille tapre menneske der hurtigt afkodede de "venlige voksner der bare ville hjælpe". Han parkerede dem under "i er venlige - men i forstår mig ikke, i motiverer mig ikke og det går nok - for jeg er sammen med mine venner".
Så kom han i 1.kl. Mod anbefalingerne - men med mavefornemmelsen. Sammen med bedstevennerne. Og med en ny underviser. Sikke en forandring. Jeg havde aldrig troet at en opblomstring kunne gå så stærkt. At et barn der før helst ville bakke hele vejen nu frivilligt laver lektier. Han er stolt af det han kan - han læser og skriver og staver og regner og fortæller om yndlingslæsebogen og yndlingslæreren. Det er så dejligt at jeg næsten ikke kan fortælle hvor meget jeg glæder mig på hans vegne. Og uanset om han skulle "mellemlande" i udviklingen igen fremadrettet - så er mavefornemmelsen god.
onsdag den 5. september 2012
Baggagerumssalg...
På søndag er det planen, at jeg lige pakker en masse lækre loppesager sammen i den lille bil og vimser en tur på Car Boot Sale med herlighederne i Aalborg.
Standen er booket og betalt
Garagen er gennemtrawlet for gode lopper
Bemeldte lopper er pakket og klar, de tæller mange fine gamle ting bl.a. en antik bamse, Erantisstel fra B&G, gamle rammer, en tallerkenrække og mange andre arvestykker, som jeg ville ønske jeg havde plads til at beholde.
Nu mangler jeg bare:
At rydte op i garagen - suk.
En babysitter til begge børn - en mindre detalje....
Byttepenge - kommer sådan til at mangle 5 kroner, jeg VED det.
Jeg håber vejret arter sig og børnene - hvis jeg er nød til at slæbe dem med..
Standen er booket og betalt
Garagen er gennemtrawlet for gode lopper
Bemeldte lopper er pakket og klar, de tæller mange fine gamle ting bl.a. en antik bamse, Erantisstel fra B&G, gamle rammer, en tallerkenrække og mange andre arvestykker, som jeg ville ønske jeg havde plads til at beholde.
Nu mangler jeg bare:
At rydte op i garagen - suk.
En babysitter til begge børn - en mindre detalje....
Byttepenge - kommer sådan til at mangle 5 kroner, jeg VED det.
Jeg håber vejret arter sig og børnene - hvis jeg er nød til at slæbe dem med..
mandag den 27. august 2012
Sporløst forsvundet....
Jeg har ledt i flere dage. Højt og lavt. I skabe, skuffer og på hylder og alle mulige og umulige afsætningspladser - men jeg har ikke kunnet finde mit strygejern i - øh en uges tid...måske lidt længere.
Før du tænker - hun har da helle ikke styr på en sk*d, så overvej lige - hvor du selv vil "gemme" alle dine tunge/skarpe/farlige/lidt for elektriske ting - der alle som en appellerer til snart 2-årigs ufattelige nysgerrighed - der kun overgås af han evne til at klatre og score den himstregims han har kastet kærligheden på.
Alt har hans interesse - elpiskeren, støvsugeren, forlængerledningsdimsen m. 10m ledning, gryder med og uden låg, potter, pander. En af dem bor nu permanent i sandkassen - farvel 2l-kasserolle, du er savnet i mit køkken...
Men efter et stykke tid i podens "eje" er det som om tingen opnår en ny status. Den bliver usynlig. Han kan ikke længere se den og så gå jagten ind på den næste craving på hans tilsyneladende uendelige liste over "ting jeg ikke må låne af Mor, men som jeg bare MÅ låne inden jeg fylder 2år".
Strygejernet har selvsagt haft topplacering på listen længe. Den er både elktrisk og tung OG man kan fylde vand i. Det bliver ikke meget bedre i en knap 2-årigs øjne. Så Mor her har naturligvis sat det væk - et forsvarligt sted.
Men hvor?
Strygejernet er blevet usynligt. Jeg har gemt det så godt, at jeg ikke selv kan finde det igen...
Før du tænker - hun har da helle ikke styr på en sk*d, så overvej lige - hvor du selv vil "gemme" alle dine tunge/skarpe/farlige/lidt for elektriske ting - der alle som en appellerer til snart 2-årigs ufattelige nysgerrighed - der kun overgås af han evne til at klatre og score den himstregims han har kastet kærligheden på.
Alt har hans interesse - elpiskeren, støvsugeren, forlængerledningsdimsen m. 10m ledning, gryder med og uden låg, potter, pander. En af dem bor nu permanent i sandkassen - farvel 2l-kasserolle, du er savnet i mit køkken...
Men efter et stykke tid i podens "eje" er det som om tingen opnår en ny status. Den bliver usynlig. Han kan ikke længere se den og så gå jagten ind på den næste craving på hans tilsyneladende uendelige liste over "ting jeg ikke må låne af Mor, men som jeg bare MÅ låne inden jeg fylder 2år".
Strygejernet har selvsagt haft topplacering på listen længe. Den er både elktrisk og tung OG man kan fylde vand i. Det bliver ikke meget bedre i en knap 2-årigs øjne. Så Mor her har naturligvis sat det væk - et forsvarligt sted.
Men hvor?
Strygejernet er blevet usynligt. Jeg har gemt det så godt, at jeg ikke selv kan finde det igen...
mandag den 20. august 2012
Hvad skabet gemte
Kan i huske skabet? Som jeg - blandt mange andre skønne ting - har arvet fra Mormor? Nu er det kommet på plads og er blevet fyldt med gode ting og sager.
Der er vintagestof, billeder og bamser - jo den slags har jeg også gjort en del i. Jeg var en overgang proffessionel bamsemager under navnet Bearytales - jo jo. Sådan èn vidste du slet ikke, at du kendte ;) Men se nu bare her...
Og så har den vakse kreablogger spottet den metalgrønne kasse til venstre for skabet. Mød Elna - en vaskeægte, fuldt fungerende symaskine i støbejern fra ca. 1953. Den kører som en drøm - den slags kram kan bare ikke købes længere - men så er det jo godt, at man kan arve.
Og så har den vakse kreablogger spottet den metalgrønne kasse til venstre for skabet. Mød Elna - en vaskeægte, fuldt fungerende symaskine i støbejern fra ca. 1953. Den kører som en drøm - den slags kram kan bare ikke købes længere - men så er det jo godt, at man kan arve.
Arveguld - syæsken
En anden fin ting jeg har efter min Mormor, er syæsken. Den var ellers "lovet væk" til et andet værdigt familiemedlem, men så ville heldet at den endte hos mig.
Den har en enkelt lille defekt - men det er en ikke så vigtigt. Det vigtige er, at syæsken er fuld af gode sager, samlet af min Mormor gennem hendes karriære som husmor - ting der ikke kan købes mere - silketråd, stoppeuld og se nu bare her hvad jeg fandt:
Den har en enkelt lille defekt - men det er en ikke så vigtigt. Det vigtige er, at syæsken er fuld af gode sager, samlet af min Mormor gennem hendes karriære som husmor - ting der ikke kan købes mere - silketråd, stoppeuld og se nu bare her hvad jeg fandt:
Silketråd i rå mængder
Flere hæklenåle, end jeg kunne drømme om.
Og et lille broderi - som jeg tror min Mor har begået i hendes ungdom.
Mormors dukkestue
Jeg har for en del år siden arvet en fin dukkestue efter min Mormor. Hun fik den da hun fyldte 5år og det giver dukkestuen 84 år på bagen. Jeg tænkte, at i lige skulle have et lille kig ind i stuerne - og vil jeg fylde huset med alle de skønne, originale ting som stadig følger huset. Det er håndlavet i Odense, min Oldefar har købt det.
Det er et lidt sløret billede - jeg beklager - men jeg lover i skal få flere detaljer i de kommende dage.
Huset står med originalt tapet, originale blondegardiner, gulvfilt med lakerede gulve under.
fredag den 10. august 2012
Der er et skateboard i min vaskemaskine...
Man tror det ikke muligt - men den slags kommer i mange størrelser.
Børn og tandbørster har jo brug for den slags.... hvad mener du med - tandbørster? Jamen i ved da nok at tandbørster ikke kan leve uden sådan en lille sugekopdims, så man kan hænge tandbørsten op på spejlet (af alle steder). Og den lille sugekopdims er naturligvis forsynet med et miniskateboard. Der matcher fodboldmotivet på bemeldte tandbørste.... nej vel?
Og her til morgen havde skateboardet så fundet vej i min vaskemaskine - lykkeligvis uden barn, sugekop og tandbørste.
Et under at den lever endnu. Vaskemaskinen altså. Skateboardet er uskadt. Naturligvis.
Børn og tandbørster har jo brug for den slags.... hvad mener du med - tandbørster? Jamen i ved da nok at tandbørster ikke kan leve uden sådan en lille sugekopdims, så man kan hænge tandbørsten op på spejlet (af alle steder). Og den lille sugekopdims er naturligvis forsynet med et miniskateboard. Der matcher fodboldmotivet på bemeldte tandbørste.... nej vel?
Og her til morgen havde skateboardet så fundet vej i min vaskemaskine - lykkeligvis uden barn, sugekop og tandbørste.
Et under at den lever endnu. Vaskemaskinen altså. Skateboardet er uskadt. Naturligvis.
onsdag den 8. august 2012
Det er jo hele 3 ting...
på én gang. Jamen nu har alt mit krea jo også stået stille alt for længe, så selvfølgelig skal jeg igang med de 3 arvestykker på én gang.
Det er nu ikke dem alle 3 der trænger til en kærlig hånd. Karlekammerskabet fra Mormors kælder trængte kun til en klud. Og måske en ny lås... men nej jeg er nok faldet for den gamle lås´ charme.
Så får i ikke mere for den 25øre. Men det er jo også hele 3 ting.
Så er der min fars skivebord - det han købte for konfirmationspengene. Det fik også en klud - men der skal vidst gøes lidt ved bordpladen. Jeg tror jeg vil se om den kan slibes og poleres op. Kan den ikke må jeg give den en bane tapet og lakere den.
Og sidst men ikke mindst den lave vitrine - der nok engang har været påsat overskab i et gammelt køkken. Dyvlerne mellem ben og skab var stået af - så de måtte bores ud og er nu klar til en ny runde. Glæder mig til at blive færdig med dette fine lille skab, der har været min Farmors.
lørdag den 4. august 2012
Small imperfections
Det er muligvis ikke det vilde imponerende jeg kan byde på herinde pt. Men i gå lykkedes det mig alligevel at få lavet lidt af det gode - lidt af det, der lige gør at man kan klare lidt mere. Ældstepoden var ellers ikke imponeret.
"Det ligner OVERHOVEDET ikke knækbrød Mor!" Godt så.... Han har heldigvis kun et standpunkt til han tager et nyt - og her til aften, da små sulten meldte sig lød det " Mor - har du mere af det der knækbrød du selv har bagt?"
Det havde jeg...
Opskriften er nappet her og modificeret - men ikke mere end lidt gange/divideren. Jeg havde "kun" 3 slags frø i skuffen.
Jeg nåede også at lave et lille glas af det uundvælige ribsgelé - jeg blev enig med mig selv om, at det va vigtigere at få lavet geléen, end at få krattet de genstridige mærker af glasset... de går sgutte frivilligt af, skoldning mv, til trods
so I´m not perfect............Sue me ;D
Opskriften er den gode gamle - find den her.
"Det ligner OVERHOVEDET ikke knækbrød Mor!" Godt så.... Han har heldigvis kun et standpunkt til han tager et nyt - og her til aften, da små sulten meldte sig lød det " Mor - har du mere af det der knækbrød du selv har bagt?"
Det havde jeg...
Opskriften er nappet her og modificeret - men ikke mere end lidt gange/divideren. Jeg havde "kun" 3 slags frø i skuffen.
Jeg nåede også at lave et lille glas af det uundvælige ribsgelé - jeg blev enig med mig selv om, at det va vigtigere at få lavet geléen, end at få krattet de genstridige mærker af glasset... de går sgutte frivilligt af, skoldning mv, til trods
so I´m not perfect............Sue me ;D
Opskriften er den gode gamle - find den her.
torsdag den 2. august 2012
The Walking...
- er ude at handle med yngstepoden og nærmer mig det personalefrie checkuot, da jeg ud af øjenkrogen aner en skikkelse der går imod strømmen... før jeg når at vende mig om, går min hjerne i alarmberedskab - personen går den forkerte vej imod strømmen af betalende - forbi kasseapparaterne med langsomme let slæbende skridt. Hans skuldre er sært assymetriske - den ene trukket lidt højere op end den anden. Han kanter sig langsomt nærmere. Hætten er trukket op, så kun halvdelen af hans ansigt er synligt. Håret er langt og mørkt og fedtet, han er gennemført usoigneret - helt ned til den grå ansigtshud og de dårlige tænder.
Øjnene har ikke længere noget budskab - munden står let åben.....
Alle viger for ham - kødranden af betalende åbner sig som det røde hav mens han langsomt men målrettet bevæger sig den falske vej ind i butikken.
Jeg er lige ved at gribe yngsten og spurte ud af butikken, da det går op for mig at nok er han ikke længere én af "de almindelige" men en Walker er hen heller ikke. Blot passer han alt for godt ind i castet på min pt. favoritserie The Walking Dead, som jeg tilsyneladende har set lidt for mange sæsoner af....
Glæder mig tikl snarlig sæsonstart, der for et kort sekund kom lidt for tæt på.
Øjnene har ikke længere noget budskab - munden står let åben.....
Alle viger for ham - kødranden af betalende åbner sig som det røde hav mens han langsomt men målrettet bevæger sig den falske vej ind i butikken.
Jeg er lige ved at gribe yngsten og spurte ud af butikken, da det går op for mig at nok er han ikke længere én af "de almindelige" men en Walker er hen heller ikke. Blot passer han alt for godt ind i castet på min pt. favoritserie The Walking Dead, som jeg tilsyneladende har set lidt for mange sæsoner af....
Glæder mig tikl snarlig sæsonstart, der for et kort sekund kom lidt for tæt på.
tirsdag den 31. juli 2012
Genmælet
Måske skal jeg gribe chancen for ikke at sige så meget.
lørdag den 28. juli 2012
As Krea as it gets...
Indrømmet - det er ikke meget krea der har præget bloggen på det sidste. Forklaringerne er mange. undskyldningerne er endnu flere.... dem skal jeg ikke bruge tid på i dag. Bare vise jer lidt af det jeg også gør i.
Vesterhavet v. Blokhus som jeg husker det fra barndommens ferier - med duften af vilde roser, saltvand og sol. Sådan et øjeblik føles som en hel uges ferie.
onsdag den 25. juli 2012
Solsvedne tanker
Har haft min ældstepode med på stranden idag og branket lidt i vandkanten med selvudråbt mestersurfer "Seeee miiiiiiig - jeg suuuuuuuurfeeeeeeeeeeeerr" altimens den enevældige verdenhersker står ret op og ned på flamingoboardet med ca. 1mm. vand under....... Jo jo skat - det har du helt styr på....
Hjemvendt kastede han sig i badebassinets 1,5m2 med surfbrædt og en entusiasme der næsten ikke kunne være i bassinet. Min lille strandløve. Sommerlykke og så alligevel...
Strandløven savnede sin Far. Nuvel - jeg overvejer størrelsen på mit nyerhvervede solskinsoverskud - og beslutter i et anfald af overmod at invitere Faren til børnehygge i haven og aftensmad. De har ikke set ham i en lille uge - den lille har ikke set ham i over en uge.
Det gik ok, men F*** hvor er det mærkeligt at sidde overfor en man engang delte alt med og kendte som sin egen bukselomme - og bare tænke, hvad skete der? hvem er du?
og nu kan jeg ikke længere spørge.
Mærkeligt at ens forhenværende ægteskab bare er en sortsveden rest af en afbrændt bro der stadig ryger..
Jeg hanker op i afsvedent ego, flytter fokus og tænker: det gjorde godt på børrnekontoen.
Håber jeg.
Hjemvendt kastede han sig i badebassinets 1,5m2 med surfbrædt og en entusiasme der næsten ikke kunne være i bassinet. Min lille strandløve. Sommerlykke og så alligevel...
Strandløven savnede sin Far. Nuvel - jeg overvejer størrelsen på mit nyerhvervede solskinsoverskud - og beslutter i et anfald af overmod at invitere Faren til børnehygge i haven og aftensmad. De har ikke set ham i en lille uge - den lille har ikke set ham i over en uge.
Det gik ok, men F*** hvor er det mærkeligt at sidde overfor en man engang delte alt med og kendte som sin egen bukselomme - og bare tænke, hvad skete der? hvem er du?
og nu kan jeg ikke længere spørge.
Mærkeligt at ens forhenværende ægteskab bare er en sortsveden rest af en afbrændt bro der stadig ryger..
Jeg hanker op i afsvedent ego, flytter fokus og tænker: det gjorde godt på børrnekontoen.
Håber jeg.
lørdag den 14. juli 2012
Post Wedding
Åh ja det var det første Bryllup som solodeltager vi kom fra...
Det begyndte som alle andre Bryllupper et par dage i forvejen med 3-400 tøj- og skokriser. Kombineret med en akut mangel på guld og diamanter til indkøb af diverse luksuriøse beklædningsgenstande og et absolut minimum af tid. Dagen før dagen fik desparadoen afsat afkommet for en stund, og drog på panikshopping. Oh my...
Det lykkedes at indkøbe 1 stk. smuk, lang silkekjole - der tilmed matchede de sko der alerede beandt sig på adressen. Lettelsen var stor. Alt var pakket og klar. Andre sørgede for gave og kort. No worries.
Dagen oprandt, poderne afleveredes til fædene ophav - afsted det gik til veninde hairdo + makeupdate med veninde. Fantastisk oplevelse, intet mindre. Vovede en noget mere udtalt øjenmakeup end jeg plejer - uhada og insisterede til frisørens store forargelse på hestehale - dog i hollywoodkrøllet hår - sådan lidt luksusboheme-ish i ved.
Med lækkert hår og bambiøjne nåede jeg at aflevere brudens svigerinde, inden tøjkrise nr. den næste indfandt sig. Jeg havde af vanvare slæbt 2 kjoler med - hvis nu. Big if - nåede vel at skifte frem og tilbage 4-5 gange inden tidsfælden bestemte sig for at nu kørte vi i det tøj vi var endt i ;D
Kirken var hyggelig og gyldent lys strømmede ind af de små vinduer - der var fyldt til sidste plads. Præsten var fåmældt tenderende kedelig, kordegnen mistede stemmen undervejs - men gift det blev den aldeles fortyllende brud med hendes gom.
Reception og fest forløb fuldstændigt som den slags skal med kransekage, asti, god mad og god vin og godt selskab.
Det gik over al forventning og uden et eneste anfald af tristesse. Formåede enddog at holde mig ude af "hegnet" til pænt på den anden side af kl. 04. Derefter var "de gamle" gået hjem og så fik vi røget de cigarer der skulle ryges og drukket et pa sjusser. Det var alt i alt en fantastisk fest <3
Det begyndte som alle andre Bryllupper et par dage i forvejen med 3-400 tøj- og skokriser. Kombineret med en akut mangel på guld og diamanter til indkøb af diverse luksuriøse beklædningsgenstande og et absolut minimum af tid. Dagen før dagen fik desparadoen afsat afkommet for en stund, og drog på panikshopping. Oh my...
Det lykkedes at indkøbe 1 stk. smuk, lang silkekjole - der tilmed matchede de sko der alerede beandt sig på adressen. Lettelsen var stor. Alt var pakket og klar. Andre sørgede for gave og kort. No worries.
Dagen oprandt, poderne afleveredes til fædene ophav - afsted det gik til veninde hairdo + makeupdate med veninde. Fantastisk oplevelse, intet mindre. Vovede en noget mere udtalt øjenmakeup end jeg plejer - uhada og insisterede til frisørens store forargelse på hestehale - dog i hollywoodkrøllet hår - sådan lidt luksusboheme-ish i ved.
Med lækkert hår og bambiøjne nåede jeg at aflevere brudens svigerinde, inden tøjkrise nr. den næste indfandt sig. Jeg havde af vanvare slæbt 2 kjoler med - hvis nu. Big if - nåede vel at skifte frem og tilbage 4-5 gange inden tidsfælden bestemte sig for at nu kørte vi i det tøj vi var endt i ;D
Kirken var hyggelig og gyldent lys strømmede ind af de små vinduer - der var fyldt til sidste plads. Præsten var fåmældt tenderende kedelig, kordegnen mistede stemmen undervejs - men gift det blev den aldeles fortyllende brud med hendes gom.
Reception og fest forløb fuldstændigt som den slags skal med kransekage, asti, god mad og god vin og godt selskab.
Det gik over al forventning og uden et eneste anfald af tristesse. Formåede enddog at holde mig ude af "hegnet" til pænt på den anden side af kl. 04. Derefter var "de gamle" gået hjem og så fik vi røget de cigarer der skulle ryges og drukket et pa sjusser. Det var alt i alt en fantastisk fest <3
torsdag den 5. juli 2012
Mine Solstråler...
- har haft mig med på Camping. Det var der adrig én der ville have turdet gætte på i min pure ungdom, da vi skrev på den Blå Bog. Gymnasiets sidste ord. De havde heller aldrig gættet, at jeg ville overleve - eller at jeg egentlig syntes, at det va så tilpas hyggeligt og afslappende, at jeg kunne finde på at gentage successen med Solstrålerne. Og det kan jeg.
Måske er det solstrålernes skyld? De nød det OG solen skinnede. Hvem kan så bede om mere? Atså udover at børn altid beder om mere ligegyldigt hvor stor lykken er, lige i det solbeskinnede øjeblik.. børn er børn.
Hmmm... vel hjemme igen er der mere sol. Men Ældsten holder proklameret indedag. Basta. Ikke ti vilde heste kan drive ham bort fra skyggen - end ikke hans mor. Hun (jeg) synes egentlig også, at det er ok - al den camping taget i betragtning.
Har dog selv dristet mig udendørs med mindstepoden og plasket med vand. Han nåede igennem 3 sæt tøj inden middagsluren. Ren lykke - eller jordbærplettet lykke - men i ved hvad jeg mener. Ufatteligt heldigt at man ikke dø af jordbærforgiftning. Vores bed er i år uhyre gavmildt og leverer i omegnen af 1 kg. hver eneste solbeskinnede dag. Og så dufter bedet af både jordbær og roser, fordi jeg i min haveukyndige "planlægning" har plantet jordbær som bunddække i rosenbedet. Det giver lige lidt ekstra til sanserne, når man går der og plukker.
Næsten hele græsplænen er nyslået. Kaffen er underopsejling - og med lidt held venter der lidt krimilæsning til mig inden yngste skud på stammen vågner op til dåd igen.
Lykke.
Måske er det solstrålernes skyld? De nød det OG solen skinnede. Hvem kan så bede om mere? Atså udover at børn altid beder om mere ligegyldigt hvor stor lykken er, lige i det solbeskinnede øjeblik.. børn er børn.
Hmmm... vel hjemme igen er der mere sol. Men Ældsten holder proklameret indedag. Basta. Ikke ti vilde heste kan drive ham bort fra skyggen - end ikke hans mor. Hun (jeg) synes egentlig også, at det er ok - al den camping taget i betragtning.
Har dog selv dristet mig udendørs med mindstepoden og plasket med vand. Han nåede igennem 3 sæt tøj inden middagsluren. Ren lykke - eller jordbærplettet lykke - men i ved hvad jeg mener. Ufatteligt heldigt at man ikke dø af jordbærforgiftning. Vores bed er i år uhyre gavmildt og leverer i omegnen af 1 kg. hver eneste solbeskinnede dag. Og så dufter bedet af både jordbær og roser, fordi jeg i min haveukyndige "planlægning" har plantet jordbær som bunddække i rosenbedet. Det giver lige lidt ekstra til sanserne, når man går der og plukker.
Næsten hele græsplænen er nyslået. Kaffen er underopsejling - og med lidt held venter der lidt krimilæsning til mig inden yngste skud på stammen vågner op til dåd igen.
Lykke.
lørdag den 30. juni 2012
Fra eller til....om at vælge
Sidder her med en kop kaffe og nyder sjælden alenetid. Haven er nogenlunde rettet ud, der er gjort rent, vaskemaskinen kører, opvaskemaskinen er tømt - sjældent det sker på samme tid. Børnene er hos deres Far - derfor er det muligt. Jeg læser blogs (jow jow - tænk at have tid til det ;D) falder over et tankevækkende indlæg som jeg får lyst til at vende på hovedet.
Ikke fordi jeg ikke er enig - jeg havde heller aldrig forestillet mig at blive skilt og at mine børn dermed skulle blive skilsmissebørn. Jeg troede på, at det var til døden os skiller. Det blev det ikke. Vi valgte at gå fra hinanden.
Vores kernefamilie var på mange måder blevet blevet skæv... detaljer er ikke nødvendige her tænker jeg. Den var faktisk ikke så kerneagtig når nu jeg tænke over det... det var blevet en bitter kerne.
Vi valgte kernefamilien fra til fordel for noget andet og på sigt forhåbentlig mere givende for os allesammen. Min pointe er, at fokus er på det som vi vælger til - på de ting som på sigt bliver bedre og på de værdier som jeg nu kan udleve og give videre til mine børn med rank ryg fordi jeg nu ikke kun har værdierne men også har mulighed for at leve dem...
F*** det lyder så frelst... men det virker for mig. At holde fokus på tilvalgene altså - på de gode intentioner på mulighederne.
Ikke fordi jeg ikke er enig - jeg havde heller aldrig forestillet mig at blive skilt og at mine børn dermed skulle blive skilsmissebørn. Jeg troede på, at det var til døden os skiller. Det blev det ikke. Vi valgte at gå fra hinanden.
Vores kernefamilie var på mange måder blevet blevet skæv... detaljer er ikke nødvendige her tænker jeg. Den var faktisk ikke så kerneagtig når nu jeg tænke over det... det var blevet en bitter kerne.
Vi valgte kernefamilien fra til fordel for noget andet og på sigt forhåbentlig mere givende for os allesammen. Min pointe er, at fokus er på det som vi vælger til - på de ting som på sigt bliver bedre og på de værdier som jeg nu kan udleve og give videre til mine børn med rank ryg fordi jeg nu ikke kun har værdierne men også har mulighed for at leve dem...
F*** det lyder så frelst... men det virker for mig. At holde fokus på tilvalgene altså - på de gode intentioner på mulighederne.
lørdag den 16. juni 2012
Nevermind...
.. I´ll find someonelike You......er mit lydtapet. Adéles fløjlsstemme vikler sig ud af Mac-ens højtalere og blander sig med madlavningen og tankerne fra i går om, at livet ikke er så tosset endda og at en eller anden dag om et udefineret stykke tid - så går livet videre. Når det er holdt op med at gøre ondt altså.. tænker jeg.
Bolgnesen bobler på de keramiske kogeplader i en gammel jerngryde. Der er mad til fryseren - til mere end ét måltid og mere end én person. Frk. Praktisk fordriver ventetiden med fornuftsbaserede overspringshandlinger inden mindstepoden kommer retur fra Fartid.
Og der har været mange overspringshandlinger. også nogle af de dyre - i ved dem der inkluderer 16 cife og en sikkerhedskode. Overvejelsen om - om man ikke liiiige skal have dén der kjole med også - for at spare de 39,- i fragt. Altsammen for at kunne indhylle skilsmisseramt skrøbeligt luksuslegeme og især sjæl i noget passende til føromtalte Familiebryllup. Afstivning af Ego for viderekommende. Og det er det der med at komme videre hun synger om Adéle.... tror jeg nok.
I går blev det højaktuelt på den der lidt fjerne måde - da min søde svigerinde bebudede, at hun havde fundet min kommende kæreste og at han var god og hæderlig og bundsolid - selv havde bygget et stort hus med plads til ungerne og at han ville vente...på mig. Det varmede. På den uforpligtende måde - hvor jeg ikke på nuværende tidspunkt behøver at vide mere - kun at der er én derude. Ikke en udefineret - men én som er udvalgt specielt til mig. Der er jo ingen der siger at det nogensinde bliver sådan - bevares. Men det gjorde godt at vide, at nogen havde taget hånd om min fremtid. Så behøver jeg ikke at bekymre mig om det selv ligenu...
Det gav mig lige sådan en lille flig af håb - som præcis i går var uendeligt vigtigt.
Bolgnesen bobler på de keramiske kogeplader i en gammel jerngryde. Der er mad til fryseren - til mere end ét måltid og mere end én person. Frk. Praktisk fordriver ventetiden med fornuftsbaserede overspringshandlinger inden mindstepoden kommer retur fra Fartid.
Og der har været mange overspringshandlinger. også nogle af de dyre - i ved dem der inkluderer 16 cife og en sikkerhedskode. Overvejelsen om - om man ikke liiiige skal have dén der kjole med også - for at spare de 39,- i fragt. Altsammen for at kunne indhylle skilsmisseramt skrøbeligt luksuslegeme og især sjæl i noget passende til føromtalte Familiebryllup. Afstivning af Ego for viderekommende. Og det er det der med at komme videre hun synger om Adéle.... tror jeg nok.
I går blev det højaktuelt på den der lidt fjerne måde - da min søde svigerinde bebudede, at hun havde fundet min kommende kæreste og at han var god og hæderlig og bundsolid - selv havde bygget et stort hus med plads til ungerne og at han ville vente...på mig. Det varmede. På den uforpligtende måde - hvor jeg ikke på nuværende tidspunkt behøver at vide mere - kun at der er én derude. Ikke en udefineret - men én som er udvalgt specielt til mig. Der er jo ingen der siger at det nogensinde bliver sådan - bevares. Men det gjorde godt at vide, at nogen havde taget hånd om min fremtid. Så behøver jeg ikke at bekymre mig om det selv ligenu...
Det gav mig lige sådan en lille flig af håb - som præcis i går var uendeligt vigtigt.
torsdag den 14. juni 2012
Krea gone Shopping..
har været på Shopping med min Mor i dag. Det er ellers ikke noget der sker særlig tit - som i: det er 2 år siden sidst. Det blev til en hurtig runde i IKEA og så var der ellers dømt tøjshopping i Aalborg med efterfølgende frokost på hyggelig café.
I´m still alive - or so it would seem. Der var MANGE af mine førudsalgsfavoritter der var sat pænt meget ned - og der blev prøvet og kasseret i rå mængder. Det var desværre ikke liiige det. Kunne godt mærke at forestående første større familiefest som single er begyndt at trykke lidt..
Er ikke kommet ud af flækken med kreaprojektet og kan ikke liiige se hvornår det skal ska forestille at ske. Havde også forelsket mig i sylespidse 12cm høje stiletter - og det harmonerer bare så ringe med græsplæne og telt, har jeg ladet mig fortælle. Så de blev droppet til fordel for et par wedges jeg har på lager - og så bestemte jeg mig for et sommer-boheme-look gerne med kinaflip og gik på jagt på intenettet.
Nu venter jeg spændt på at overtrækket materialiserer sig i min lokale GLSbiks, så jeg kan inspicere den nys indkøbte sommerkjole.. håber den sidder lige i skabet - og ikke ender som natkjole... alternativt må jeg jo kaste mig over kreaprojektet igen.
I´m still alive - or so it would seem. Der var MANGE af mine førudsalgsfavoritter der var sat pænt meget ned - og der blev prøvet og kasseret i rå mængder. Det var desværre ikke liiige det. Kunne godt mærke at forestående første større familiefest som single er begyndt at trykke lidt..
Er ikke kommet ud af flækken med kreaprojektet og kan ikke liiige se hvornår det skal ska forestille at ske. Havde også forelsket mig i sylespidse 12cm høje stiletter - og det harmonerer bare så ringe med græsplæne og telt, har jeg ladet mig fortælle. Så de blev droppet til fordel for et par wedges jeg har på lager - og så bestemte jeg mig for et sommer-boheme-look gerne med kinaflip og gik på jagt på intenettet.
Nu venter jeg spændt på at overtrækket materialiserer sig i min lokale GLSbiks, så jeg kan inspicere den nys indkøbte sommerkjole.. håber den sidder lige i skabet - og ikke ender som natkjole... alternativt må jeg jo kaste mig over kreaprojektet igen.
torsdag den 7. juni 2012
My first...
Blogaward...
Ihh Hanne Krudtfugl altså - det er jo alt for galt...
Ihh Hanne Krudtfugl altså - det er jo alt for galt...
Awarden fungerer på denne måde:
Man skal linke til den, som man har modtaget awarden af
Man skal sende awarden videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere
Man skal svare på 5 spørgsmål
1. Hvorfor begyndte du at blogge?
Jeg savnede lidt det skrevne inde på FB og ville egentlig gerne skåne familie
og venner for overeksponeringen ;) og så er det hyggeligt og inspireende.
2. Hvilke blogs følger du?
Der er både kreative blogs og blogs med fokus på det skrevne,
dem der handler om dagligdagen med mænd og børn og om livet i særdeleshed.
3. Favorit farve?
denimblå
4. Favorit film?
Gladiator. Jeg er en sucker for den mand.
5. Hvilke land(e) drømmer du om at besøge?
jeg vil gerne til Costa Rica igen. Det er smukt og alsidigt - vulkaner og varme.
Awarden skal sendes videre....og til hele 5 blogs.
Jeg sender awarden videre til:
og så er der to der har en award tilgode... opdaterer snarest muligt.
30 Days to get Dressed....
Om 30 dage skal jeg til min første store fest alene. Bryllup - for at det ikke skal være lyv. Og jeg glæder mig - meget. Det er et helt igennem fantastisk par som jeg har kendt altid - eller i hvert fald gommen fra han blev født og bruden fra hun kom med i familien for vel 10-11 år siden. Det bliver en stor og fantastisk familiefest - vi bliver vel i omegnen af 100 gæster - i den lokale kirke, der vel sjældent har været så fuld og bagefter til havebryllup - forhåbentlig bliver vejret fantastisk, eller bare over 20 grader og ikke alt for blæsende.
Men til sådan en fest må man jo have en kjole... det er jo nemt nok - de kan købes for penge allesteder. Nu er det så skruet sådan sammen, at penge ikke vokser på træerne og slet ikke på dem der er i min have (det er æbletræer), så må jeg jo gribe til handling. Og nogle gange er sådan et raskt lille kreaprojekt glimrende tidsfordriv - så nu til planen:
Over de næste 30 dage skulle her gerne vokse et kreaprojekt frem - og som i nok har gættet vil i kunne følge med i hvordan projektet skrider frem herinde.
Stofet er muligvis fundet - noget vintage broderieanglaise i tadaaa blå....
Men til sådan en fest må man jo have en kjole... det er jo nemt nok - de kan købes for penge allesteder. Nu er det så skruet sådan sammen, at penge ikke vokser på træerne og slet ikke på dem der er i min have (det er æbletræer), så må jeg jo gribe til handling. Og nogle gange er sådan et raskt lille kreaprojekt glimrende tidsfordriv - så nu til planen:
Over de næste 30 dage skulle her gerne vokse et kreaprojekt frem - og som i nok har gættet vil i kunne følge med i hvordan projektet skrider frem herinde.
tirsdag den 8. maj 2012
Skal jeg læse krimi eller tømme opvaskemaskinen?
- mens det søde barn sover forstås...
Which is it? Mærkeligt dilemme at havne i efter en hektisk weekend med et utroligt lidt sovende barn og endnu mindre krimitid.
Men jeg hader når køkkenet roder og opperen truer med at sprænges og brække rene tallerkner og kopper g dets lignende ud over hele underetagen.. Så alligevel satte jeg mig i sofaen med bogen (og naturligvis Mac-en) og så begyndte den indre skal skal ikke monolog IGEN...) Arrgh!
Nå går jeg op og lægger mig under dynen - og ignorerer ALT om opvask og oprydning og den slags fortrædeligheder, slår op på side 127 og falder i søvn.
Which is it? Mærkeligt dilemme at havne i efter en hektisk weekend med et utroligt lidt sovende barn og endnu mindre krimitid.
Men jeg hader når køkkenet roder og opperen truer med at sprænges og brække rene tallerkner og kopper g dets lignende ud over hele underetagen.. Så alligevel satte jeg mig i sofaen med bogen (og naturligvis Mac-en) og så begyndte den indre skal skal ikke monolog IGEN...) Arrgh!
Nå går jeg op og lægger mig under dynen - og ignorerer ALT om opvask og oprydning og den slags fortrædeligheder, slår op på side 127 og falder i søvn.
- I den forbindelse
Det er ingen hemmelighed, at jeg er ved at blive skilt. Det er nu ikke så meget det - dette indlæg skal handle om, men alle de opdagelser jeg gør om mig selv på godt og ondt i den forbindelse. Det er mærkeligt at efter et helt lang liv med én selv (ja det er jo ugens uundgåelige ;o) ) hvoraf de sidste 8 blev delt med børnenes Far - så opdager jeg mange ting om mig selv, som jeg alligevel ikke liiige havde set komme...
Jeg sad og så noget så almindeligt som et haveprogram - Drivhusdrømme - hvor nogle helt almindelige mennesker havde fået lavet et rigtigt fint drivhus/Orangeri på deres helt almindelige murstenshus. Så slog det mig, at det kunne jeg da godt tænke mig - og jeg nåede NÆSTEN at forkaste tanken, men tænkte så: hvorfor må jeg ikke drømme om det?
Der var engang hvor jeg gjorde hvad der passede mig, når det passede mig... bevares, det var før jeg fik børn om hus og bil, men der må da være plads til bare en enkelt lillebitte drøm eller to? Det koster jo ikke noget at have den, det er heller ikke uansvarligt at drømme om et drivhus... eller en ferie for den sags skyld. Hvorfor var jeg så så hurtig til at forkaste tanken?
Fokus har bare været et andet sted - der var ikke plads til at drømme mere. Men det er der nu. Hvordan begynder man så forfra med at drømme og hvor finder man modet det? Måske starter det lige her - i morgen og de nærmeste dage, hvor min ældste lillebror og jeg forhåbentlig gør ældstepodens drøm om et Pirat-Tree-House i æbletræet til virkelighed.
Det er en fin lille drøm om fantasi, leg og sommerdage i æbletræets krone. Et æbletræ der er lige ved at springe ud.
Jeg sad og så noget så almindeligt som et haveprogram - Drivhusdrømme - hvor nogle helt almindelige mennesker havde fået lavet et rigtigt fint drivhus/Orangeri på deres helt almindelige murstenshus. Så slog det mig, at det kunne jeg da godt tænke mig - og jeg nåede NÆSTEN at forkaste tanken, men tænkte så: hvorfor må jeg ikke drømme om det?
Der var engang hvor jeg gjorde hvad der passede mig, når det passede mig... bevares, det var før jeg fik børn om hus og bil, men der må da være plads til bare en enkelt lillebitte drøm eller to? Det koster jo ikke noget at have den, det er heller ikke uansvarligt at drømme om et drivhus... eller en ferie for den sags skyld. Hvorfor var jeg så så hurtig til at forkaste tanken?
Fokus har bare været et andet sted - der var ikke plads til at drømme mere. Men det er der nu. Hvordan begynder man så forfra med at drømme og hvor finder man modet det? Måske starter det lige her - i morgen og de nærmeste dage, hvor min ældste lillebror og jeg forhåbentlig gør ældstepodens drøm om et Pirat-Tree-House i æbletræet til virkelighed.
Det er en fin lille drøm om fantasi, leg og sommerdage i æbletræets krone. Et æbletræ der er lige ved at springe ud.
Abonner på:
Opslag (Atom)