lørdag den 30. juni 2012

Fra eller til....om at vælge

Sidder her med en kop kaffe og nyder sjælden alenetid. Haven er nogenlunde rettet ud, der er gjort rent, vaskemaskinen kører, opvaskemaskinen er tømt - sjældent det sker på samme tid. Børnene er hos deres Far - derfor er det muligt. Jeg læser blogs (jow jow - tænk at have tid til det ;D) falder over et tankevækkende indlæg som jeg får lyst til at vende på hovedet.

Ikke fordi jeg ikke er enig - jeg havde heller aldrig forestillet mig at blive skilt og at mine børn dermed skulle blive skilsmissebørn. Jeg troede på, at det var til døden os skiller. Det blev det ikke. Vi valgte at gå fra hinanden.

Vores kernefamilie var på mange måder blevet blevet skæv... detaljer er ikke nødvendige her tænker jeg. Den var faktisk ikke så kerneagtig når nu jeg tænke over det... det var blevet en bitter kerne.

Vi valgte kernefamilien fra til fordel for noget andet og på sigt forhåbentlig mere givende for os allesammen. Min pointe er, at  fokus er på det som vi vælger til  - på de ting som på sigt bliver bedre og på de værdier som jeg nu kan udleve og give videre til mine børn med rank ryg fordi jeg nu ikke kun har værdierne men også har mulighed for at leve dem...

F*** det lyder så frelst... men det virker for mig. At holde fokus på tilvalgene altså - på de gode intentioner på mulighederne.

lørdag den 16. juni 2012

Nevermind...

.. I´ll find someonelike You......er mit lydtapet. Adéles fløjlsstemme vikler sig ud af Mac-ens højtalere og blander sig med madlavningen og tankerne fra i går om, at livet ikke er så tosset endda og at en eller anden dag om et udefineret stykke tid - så går livet videre. Når det er holdt op med at gøre ondt altså.. tænker jeg.

Bolgnesen bobler på de keramiske kogeplader i en gammel jerngryde. Der er mad til fryseren - til mere end ét måltid og mere end én person. Frk. Praktisk fordriver ventetiden med fornuftsbaserede overspringshandlinger inden mindstepoden kommer retur fra Fartid.
Og der har været mange overspringshandlinger. også nogle af de dyre - i ved dem der inkluderer 16 cife og en sikkerhedskode. Overvejelsen om - om man ikke liiiige skal have dén der kjole med også - for at spare de 39,- i fragt. Altsammen for at kunne indhylle skilsmisseramt skrøbeligt luksuslegeme og især sjæl i noget passende til føromtalte Familiebryllup. Afstivning af Ego for viderekommende. Og det er det der med at komme videre hun synger om Adéle.... tror jeg nok.

I går blev det højaktuelt på den der lidt fjerne måde - da min søde svigerinde bebudede, at hun havde fundet min kommende kæreste og at han var god og hæderlig og bundsolid - selv havde bygget et stort hus med plads til ungerne og at han ville vente...på mig. Det varmede. På den uforpligtende måde - hvor jeg ikke på nuværende tidspunkt behøver at vide mere - kun at der er én derude. Ikke en udefineret - men én som er udvalgt specielt til mig. Der er jo ingen der siger at det nogensinde bliver sådan - bevares. Men det gjorde godt at vide, at nogen havde taget hånd om min fremtid. Så behøver jeg ikke at bekymre mig om det selv ligenu...

Det gav mig lige sådan en lille flig af håb - som præcis i går var uendeligt vigtigt.


torsdag den 14. juni 2012

Krea gone Shopping..

har været på Shopping med min Mor i dag. Det er ellers ikke noget der sker særlig tit - som i: det er 2 år siden sidst. Det blev til en hurtig runde i IKEA og så var der ellers dømt tøjshopping i Aalborg med efterfølgende frokost på hyggelig café.

I´m still alive - or so it would seem. Der var MANGE af mine førudsalgsfavoritter der var sat pænt meget ned - og der blev prøvet og kasseret i rå mængder. Det var desværre ikke liiige det. Kunne godt mærke at forestående første større familiefest som single er begyndt at trykke lidt..

Er ikke kommet ud af flækken med kreaprojektet og kan ikke liiige se hvornår det skal ska forestille at ske. Havde også forelsket mig i sylespidse 12cm høje stiletter - og det harmonerer bare så ringe med græsplæne og telt, har jeg ladet mig fortælle. Så de blev droppet til fordel for et par wedges jeg har på lager - og så bestemte jeg mig for et sommer-boheme-look gerne med kinaflip og gik på jagt på intenettet.

Nu venter jeg spændt på at overtrækket materialiserer sig i min lokale GLSbiks, så jeg kan inspicere den nys indkøbte sommerkjole.. håber den sidder lige i skabet - og ikke ender som natkjole... alternativt må jeg jo kaste mig over kreaprojektet igen.

torsdag den 7. juni 2012

My first...

Blogaward...

Ihh Hanne Krudtfugl altså - det er jo alt for galt...



Awarden fungerer på denne måde:
Man skal linke til den, som man har modtaget awarden af
Man skal sende awarden videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere
Man skal svare på 5 spørgsmål

1. Hvorfor begyndte du at blogge? 
Jeg savnede lidt det skrevne inde på FB og ville egentlig gerne skåne familie
 og venner for overeksponeringen ;) og så er det hyggeligt og inspireende.

2. Hvilke blogs følger du?
Der er både kreative blogs og blogs med fokus på det skrevne, 
dem der handler om dagligdagen med mænd og børn og om livet i særdeleshed.

3. Favorit farve?
denimblå 

4. Favorit film? 
Gladiator. Jeg er en sucker for den mand.

5. Hvilke land(e) drømmer du om at besøge? 
jeg vil gerne til Costa Rica igen. Det er smukt og alsidigt - vulkaner og varme.

Awarden skal sendes videre....og til hele 5 blogs. 

Jeg sender awarden videre til:


og så er der to der har en award tilgode... opdaterer snarest muligt.

30 Days to get Dressed....

Om 30 dage skal jeg til min første store fest alene. Bryllup - for at det ikke skal være lyv. Og jeg glæder mig - meget. Det er et helt igennem fantastisk par som jeg har kendt altid - eller i hvert fald gommen fra han blev født og bruden fra hun kom med i familien for vel 10-11 år siden. Det bliver en stor og fantastisk familiefest - vi bliver vel i omegnen af 100 gæster - i den lokale kirke, der vel sjældent har været så fuld og bagefter til havebryllup - forhåbentlig bliver vejret fantastisk, eller bare over 20 grader og ikke alt for blæsende.

Men til sådan en fest må man jo have en kjole... det er jo nemt nok - de kan købes for penge allesteder. Nu er det så skruet sådan sammen, at penge ikke vokser på træerne og slet ikke på dem der er i min have (det er æbletræer), så må jeg jo gribe til handling. Og nogle gange er sådan et raskt lille kreaprojekt  glimrende tidsfordriv - så nu til planen:

Over de næste 30 dage skulle her gerne vokse et kreaprojekt frem - og som i nok har gættet vil i kunne følge med i hvordan projektet skrider frem herinde.

Stofet er muligvis fundet - noget vintage broderieanglaise i tadaaa blå....