Jo jo - jeg er også med på den.
Men jeg må jo lave en fejl - måske flere.
For det fungerer ikke helt som planlagt og måske er det fordi jeg har for mange corona-jern i ilden?
Jeg har nemlig i min stue forspiret tomater, ærter, majs og meget andet godt. Og muligvis er klimaet lidt for regnskovsagtigt? For der var flyttet nogle små banan-fluer ind. De skelnede tydeligvis ikke så hårdt mellem bananer og tomater. Men heller ikke mellem tomater og surdej. Bananfluefælden gik de klogeligt HELT udenom.
Desværre havde et par af dem fundet på, at det enten kunne være sjovt at:
1: blive til surdej
2: begå selvdestruktion v. surdej
3: spise surdej og uheldigvis falde i og drukne....
I alle tilfælde er jeg nu på surdej nr. 2.
Imellemtiden er banan/tomatfluerne kommet i tanker om, at de bedre kan lide min banafluefælde med saftevand.
Så måske kommer jeg i mål en dag.
mandag den 30. marts 2020
#122 i disse mærkelige tider....fredag d. 27/3
Jeg sidder pt på min hjemmearbejdsplads / ved mit eget skrivebord. Det er i en lille mellemgang - vs alle der kommer ind ad hoveddøren skal bagom - alle der skal på toilettet skal bagom, jo jo jeg er en central figur i vores planløsning pt.
Helt ufrivilligt altså. Så her sidder jeg og kan egentlig løse ca. 90% af de opgavetyper jeg normalt har - men jeg kan naturligvis også hjælpe andre kontorer af vores med tilsvarende opgaver. Så det er jo fint nok.
Det lykkes sådan set også at arbejde i de ca. 7,5 time om dagen. Så på den måde synes jeg det går ok - alt det her karantæne halløj. Meeeen nu synes jeg godt vi kan begynde at mærke på børnene, at de trænger til at lave noget andet, end at sidde på skolebænken med Mor og Far og ingen (eller næsten ingen) kontakt til hverken lærere eller klassekammerater.
Så nu sidder jeg her mutters alene. Mand og børn er sendt i skoven og få lidt sol og frisk luft. Der er en opvaskemaskine der kører og en eller to katte der snorker, samt selvfølgelig lydene udefra. Men ikke andet og overvejer - hvordan søren jeg skal klare at administrere deres - måske - kommende coronakuller.
Min egen kuller takler jeg ved at lave praktiske opgaver og ved at dyrke sport som jeg plejer. Haven har også fået en overhaling og der er masser at tage fat i derude - men ikke rigtigt noget man kan sætte børn til, synes jeg.
Så det er godt, det snart er weekend. For de trænger til det.
Helt ufrivilligt altså. Så her sidder jeg og kan egentlig løse ca. 90% af de opgavetyper jeg normalt har - men jeg kan naturligvis også hjælpe andre kontorer af vores med tilsvarende opgaver. Så det er jo fint nok.
Det lykkes sådan set også at arbejde i de ca. 7,5 time om dagen. Så på den måde synes jeg det går ok - alt det her karantæne halløj. Meeeen nu synes jeg godt vi kan begynde at mærke på børnene, at de trænger til at lave noget andet, end at sidde på skolebænken med Mor og Far og ingen (eller næsten ingen) kontakt til hverken lærere eller klassekammerater.
Så nu sidder jeg her mutters alene. Mand og børn er sendt i skoven og få lidt sol og frisk luft. Der er en opvaskemaskine der kører og en eller to katte der snorker, samt selvfølgelig lydene udefra. Men ikke andet og overvejer - hvordan søren jeg skal klare at administrere deres - måske - kommende coronakuller.
Min egen kuller takler jeg ved at lave praktiske opgaver og ved at dyrke sport som jeg plejer. Haven har også fået en overhaling og der er masser at tage fat i derude - men ikke rigtigt noget man kan sætte børn til, synes jeg.
Så det er godt, det snart er weekend. For de trænger til det.
Abonner på:
Opslag (Atom)