Det er ingen hemmelighed, at jeg er ved at blive skilt. Det er nu ikke så meget det - dette indlæg skal handle om, men alle de opdagelser jeg gør om mig selv på godt og ondt i den forbindelse. Det er mærkeligt at efter et helt lang liv med én selv (ja det er jo ugens uundgåelige ;o) ) hvoraf de sidste 8 blev delt med børnenes Far - så opdager jeg mange ting om mig selv, som jeg alligevel ikke liiige havde set komme...
Jeg sad og så noget så almindeligt som et haveprogram - Drivhusdrømme - hvor nogle helt almindelige mennesker havde fået lavet et rigtigt fint drivhus/Orangeri på deres helt almindelige murstenshus. Så slog det mig, at det kunne jeg da godt tænke mig - og jeg nåede NÆSTEN at forkaste tanken, men tænkte så: hvorfor må jeg ikke drømme om det?
Der var engang hvor jeg gjorde hvad der passede mig, når det passede mig... bevares, det var før jeg fik børn om hus og bil, men der må da være plads til bare en enkelt lillebitte drøm eller to? Det koster jo ikke noget at have den, det er heller ikke uansvarligt at drømme om et drivhus... eller en ferie for den sags skyld. Hvorfor var jeg så så hurtig til at forkaste tanken?
Fokus har bare været et andet sted - der var ikke plads til at drømme mere. Men det er der nu. Hvordan begynder man så forfra med at drømme og hvor finder man modet det? Måske starter det lige her - i morgen og de nærmeste dage, hvor min ældste lillebror og jeg forhåbentlig gør ældstepodens drøm om et Pirat-Tree-House i æbletræet til virkelighed.
Det er en fin lille drøm om fantasi, leg og sommerdage i æbletræets krone. Et æbletræ der er lige ved at springe ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar