onsdag den 31. oktober 2012

Mandag, mandag, mandag...

det har været mandag læææænge synes jeg. Siden Lørdag eftermiddag faktisk - hvis jeg skal være helt ærligt. Mindsten kom til skade og var obs hjernerystelse. Ældsten havde overnattende gæster.... og som den kvikke læser nok kan huske, fordrev jeg natten med barn der først kastede op og derefter fik dårlig mave.

Mandag havde "hjernerystelsen" bredt sig til mig, i form af den mavevirus den i virkeligheden var... sneaky sneaky og meget lidt rart at være ene voksne på skansen, når man har det elendigt. det tog heldigvis kun 3/4 døgn.

I går skrantede så "kun" yngsten og min låste nakke - i dag var alle små af huse, jeg fik muget ud i dyngerne og ikke mindst så blev jeg sat på plads. I nakken altså.

I morgen er det torsdag, eller lille fredag om man vil. Ikke flere mandage i denne uge. Tak.