hvis og hvis og hvis og hvis...
hvis det passer mig
hvis du gør som jeg vil have det
hvis det (eller den) der gør dig stresset er fjernet fra mit åsyn (og dermed ikke stresser dig længere)...
hvis du modtager min hjælp som JEG ønsker du skal modtage den
og øhhmmm hvis du bruger dine penge, som JEG synes det er fornuftigt.
eller ca deromking.
Var der mere? Nej det var der vidst ikke.
NEJ F***********************CKING TAK for hjælpen!
- kunne man engang fristes til at skrige - mens spyt og fråde står ud af ansigtet på én (og helst direkte ind i ansigtet på afsenderen af ovenstående "tilbud og hjælp").
Det havde jeg nok gjort for 3 år siden.
Nu registrerer jeg bestemmetrangen og konstaterer, at mine børns Oldemor må have været en kost af rang, når hun opdrog sine døtre (eller i hvert fald min Mor) til denne "hjælpemodel".
Min Mor mener det godt.
Hun har bare ikke helt forstået det der koncept med, at når folk (og ens børn) beder om hjælp - så beder de ikke om et regelsæt og betingelser - men kun om hjælp.
Eller jeg skal nok snarere skrive HVIS....
hvis vi beder om hjælp. For det gør jeg ikke ret tit. Mine søskende gør heller ikke.
Er det ikke mærkeligt?
