søndag den 27. januar 2013

Faldende fuckupfrekvens forude?


der er ingen garantier her i livet - og jeg kan heller ikke garantere, at jeg ikke fucker up igen. Så er det sagt.

Jeg ville egentlig gerne garantere både det ene og det andet - men jeg er ligesom nået frem til til, at den der liste med alle de ting jeg ALDRIG ville kunne leve med, den er skrumpet ind.

I ved hvad jeg mener - ikke?
De der - set i bakspejlet - liiidt for firkantede udsagn man kom af med i metermål, da man ikke havde for 5kr. livsefaring i baggagen.

"Jeg vil aldrig lade det komme så vidt"
"Jeg vil aldrig blive skilt"
"jeg vil aldrig kunne leve med at .....  biiiiiiip"

"jeg vil aldrig TILGIVE ditten eller datten"..

og videre i den dur. Og JA der er flere. Og ja de er værre og de værste er min egne tror jeg nok.

Nogen vil kalde det at man fucker up. Eller at én af parterne gør. Jeg vil ikke stille mig til dommer over hvem der f*cker mest up - jeg tænker jeg har gjort mit for at bruge min kvote op - men den slags er ikke til at vide. Jeg har i hvert fald hverken været værre eller bedre til det.

Den sidste er den vigtigste. Tilgivelsen. Og jo man kan. Også selvom man troede man ikke ville.. Ngle gange gør man det endda helt uden forbehold og helt uden forventning om at få noget til gengæld. Bare fordi man godt kan se, at det nok skal gå.

Det viser sig at både andre og jeg selv er blevet mere rummelige og erfarne (men naturligvis ikke ældre). Og at selvom der er sket en masse - så betyder det ikke det jeg engang troede det ville betyde. Det kan bestemt føles som at stå og skrige på kanten af en afgrund der ikke lytter - det kan det. Men det varer ikke ret længe.

Så går livet nemlig videre og man bliver lidt klogere på hvad der er vigtigt i ens eget liv. At det er ok, at det måske ikke er det samme - som mange andre finder vigtigt. At det vigtigste er, at man får levet et godt liv den ene gang man er her. At et betale sig at lukke op for posen og dele lidt ud af sig selv - også af de mindre kønne sider.

Nå - men siden jeg har fucket så ufatteligt meget op det sidste år, kan man måske håbe på en faldende fuckupfrekvens? Eller måske gør det ikke så meget - så længe man lærer en lille smule hver gang?








fredag den 11. januar 2013

"Vind 700 l benzin".......altså ikke

"Vind 700 l benzin og diesel".......altså ikke her på bloggen - beklager, men på en ellers yndlingsblog, de nu pludselig er plastret til i reklamer.

Jeg var næt drattet ned fra sofakanten - men jeg hænger stadig fast med den ene balle... ikke fordi julesulet tynger hverken den elle den anden balle (ret meget) men fordi jeg selv har flirtet med tanken om reklamer på bloggen. Indtil i dag altså.

Egentlig kan jeg ikke se hvad der er galt i reklamer, men kan jo bare læse udenom... troede jeg. Det har jeg stædigt fastholdt siden jeg så den første Gilette-reklame på tv2 for +20 år siden. Og det er gået glimrende indtil i går. Måske er det de seneste ugers massive influenzabelastning der har gjort mig svag i koderne, måske ikke.

Jeg kunne ikke læse udenom - men blev ved med at blive forstyrret af tanken om HVOR jeg dog skulle gøre af 700l benzin hvis jeg vandt.

Jeg klikkede dog ikke på linket.

Den snu læser har nu allerede gættet, at dette ikke er et sponsoreret indlæg, ligesom du også ved hvorfor bloggen indtil videre er blottet for grafisk støj.