onsdag den 22. maj 2013

Today is a better day.

bedre end i går.
Meget.

Har produceret en masse på jobbet.
En præsentation.
En manual.
Og en masse grin sammen med sidemanden - herligt med humor.

Herligt! (jeg havde lidt glemt at jeg lige har brugt det ord - bær over rmed mig)

Kom hjem til strømafbrydelse, dog var det ikke længe siden det var sket.
- men det har også stået ned i tove i timevis - og stømafbrydelsen var der en løsning på.
Heldigvis.

tirsdag den 21. maj 2013

Point blank...

det er der jeg er.
Ufrivilligt spejlblank - med blank på.
Jeg glemmer ord. Jeg ved at jeg ikke kan handle uden indkøbsliste. Skriver en lang en af slagsen og glemmer den - for at ankomme i Fakta eller Netto eller Rema eller Føtex? Måske?

- hvor jeg opdager at min liste mangler...
Så handler jeg det jeg kan huske - hvilket svarer til 20-25% af den faktiske liste.
På den måde tager det 4-5 ture at handle til én Pinsefrokost.

Point blank.
Jeg sagde det jo.
Spejlblank.

Det er stress. Det ved jeg godt.
Jobrelated. Enough said.

Der findes en kur, jeg har bare ikke lyst til at følge den. Jeg har lyst til at VINDE.
VINDE - blev der sagt.

Jeg kan bare ikke helt huske hvordan man gør.

mandag den 6. maj 2013

Point break...

Nogle dage føles det at komme hjem som at nå til det punkt hvor det metaltrætte gamle jern uden jernindhold bare ikke orker at lave mad.

Jeg når til Point Break - der, hvor man er liiiige ved at bukke under for tangen til at køre 26,7km med overtrætte poder for at slippe for at tænke på Restaurant den Gyldne SomethingSomething - you know where.

Jeg forestiller mig hvordan ungerne begejstret med strålende øjne lukker op for papæsker med nuggets og cheseburger. Problem løst. Metaltrætheden fordamper.... jeg lægger nakken tilbage og kommer til at tænke på en madprogam hvor Jamie Oliver demonstrerer hvordan Nuggets laves og hvorfor.

........

Derefter går jeg i krig med køleskabets indhold.
I dag lå der et kæmpe kyllingelår, som jeg selv hev ud af fryseren i går aftes.
I virkeligheden er det ikke så hverken svært eller besværligt at stege kylling i en gryde.

Når mindsten med stjerner i øjenen hviner Muvar laver kyyyyyyylliiiiiiiiiiiing - det er MIIIIIIIIIIIIIIIN!
- og efterfølgende sætter det hele til livs - så er det bestemt strabadserne værd.

Det mærkelige er, at jeg rammer Point Break igen i morgen.
Jeg ved det.

Jeg ved også, at jeg ikke bukker under særlig tit.
Men det sker - så hellig er jeg altså heller ikke.

fredag den 3. maj 2013

om tomater og sandaler

Min ældste har et brændende ønske om sandaler i camouflagefarger MED blinklys i hælen?
Jeg har de sidste uger gennemtrawlet både de lokale skobutikker samt internettet for at finde den "forudbestilte vare" og intet. Intet har jeg kunnet trampe op.

Jeg kom så langt som til at indse, at dette slag var tabt. At et lille barnehåb skulle skuffes om udsigten til: DU er verdens ondeste Mor-dræberblikket fra de store, våde øjne og den fremskudte, let bævende underlæbe.

Beskeden blev modtaget præcis som forventet. Av mit (onde) Moderhjerte.
Lynhurtigt blev sandalønsket revideret til " blå sandaler med Frankenstein og blinklys...."

De findes så heller ikke (eller også er de udsolgt - vælg selv).
Av igen.

I et par dage har jeg efter bedste evne ignoreret den akutte mangel på sandaler. De måtte simpelthen vente til det overhovedet blev vejr til det. Basta - og alligevel holdt jeg ud af øjenkrogen søgeantenner ude efter sandaler. Sådan lidt - i ved, som når man har glemt hvad man leder efter.

I morges gik jagten på tomatplanter ind. Jeg har normalvis grønne fingre med alt andet - bare ikke med tomatplanter. Så dem køber jeg (og så dør de med usvigelig sikkerhed før der nogensinde kommer frugter på). Der var ingen tomatplanter udenfor butikken. Men der var KÆMPEstore hydrangea åh så smukke - men jeg købte ikke en - jeg skulle jo have tomatplanter. Ind igennem butikken og så liiige den der obligatoriske runde i børnetøjsafdelingen og der var de: blinkesandaler i camouflage. Tilmed til at betale. Skyndte mig at hapse 2 par, så minikopisten ikke stjæler storebrors.

Nu bliver det spændende at se, om de vækker lige så stor lykke hos poderne - som de gjorde hos mig da jeg fandt dem.

Nå ja - så købte jeg lige en kæmpe hydrangea på vejen ud.... det er jo fredag.
Stille no tomatoes...but who cares. Det bliver sommervejr i næste uge - og sandalerne er i hus.