fredag den 12. oktober 2012

Det der efterårsferienoget...

i ved. Der ikke føles helt som ferie - men snarere som endnu et forsøg på at løbe livet af sig udi børneunderholdning, rengøring man ikke når, hække der ikke bliver klippet, garager og skure der ikke bliver malet osv.

tror i man kan overstå sin dårlige samvittighed på forskud og læne sig tilbage og holde ferie - i ved sådan med ture til LEGOland, Randers Regnskov og svømmehallen? Shoppe lidt mere end planlagt, gå på Restaurant den Gyldne Måge med poderne og stadig holde no guilt-skruen i vandet?

Inkl. fødselsdag for yngste pode, der på forunderlig vis bliver 2år... som i tiden løber og JA det er lykkedes at begge børn har fødselsdag i hver deres ferie. Fantastisk planlægning - ikke.

Nå - tilbage til efterårsferien - der er begyndt. Jeg har ikke nået at gøre rent, hækken er 15% klippet og garagen ser heller ikke maling i år. Men nu har børnene fri en hel uge så jeg tror jeg satser hele butikken og sigter efter ferie uden skyldfølelse....og med ekstra shopping.