Hverdagsguld..

I går var en af de rigtigt gode dage. Sådan en af dem, med en fredelig morgen - hvor morgenmaden blev indtaget af glade børn - der syntes det var fedt at få lov at få risengrødsrester. Børn der frivilligt kom i rent tøj, fik børstet tænder, fik overtøj på - og lod sig aflevere med smil og knus og kram.

Det blev til mere oprydning i garagen, så der blev bedre plads til at få bilen ind. Er det ikke tankevækkende, som garager altid bliver fyldt med andet og meget mere end bilen? Min garage magnetiserer tilsyneladende på pap. Ikke om jeg begribe hvor det kommer fra - men nu har jeg fyldt bilen 2 gange med pap og lur mig, om ikke jeg kan lave hattrick uden de store problemer.

Græsplænen magnetiserer på græs (jep - jeg har hele 2 plæneklippere der ikke virker) og nedfaldsæbler i nærmset unaturligt store mængder.

Æbletræerne har ikke hørt om det dårlige æbleår - og de BUGNER i en sjældent set grad. I går fik jeg heldigvis plukket rigtigt mange af dem, og de kunne så kunne få en overvintringsplads i garagen - og jo der er stadig plads til bilen - det er en stor garage (og en lille bil). Alle de æbler der nåede at falde ned blev samlet op og lagt under frugtbuskene.

Jeg fik søgt et enkelt job - hurra - og nåede en enkelt tur på genbrugspladsen med de rå mængder af pap,  Skønt. Nu er der kun et lille læs tilbage, så er jeg igennem det kæmpeprojekt. Indtil det starter forfra ved Juletid.
   
Afhentning af børn var en fornøjelse, yngsten sad og spiste abemad i et meget astadig tempo. Hastværk var lastværk ;O) så da han blev færdig gik turen op efter ældsten og en legekammerat. De hyggede sig først på trampolinen i haven i en halv times tid alle 3 og så læste vi lektier (yngsten tegnede). Da der blev tid til mere leg fik jeg lavet aftensmad - så der var nok til 2 dage. Luksus! Kl 20.15 sov begge unger, madpakke og frugt og gymnastiktøj til ældsten var pakket og klar.

Fantastisk.
Der var en gang, hvor den slags dage var sjældne. Nu bliver der stille og roligt flere og flere af dem - det er hverdagsguld. Heldigvis - for det er jo hverdage, der er flest af.

PS - i dag er ikke en af de dage....men solen skinner.

Min fornemmelse for tid...

er gået helt og aldeles i uorden i dag. For det er da tirsdag i dag...er det ikke?
Nej?....Nej vel. Det gik op for undertegnede i eftermiddags (jo da - efter kl. 16). Dér røg lige en dag ud af min uge....kan du fornemme vakuummet? For jeg blev godt nok liiidt svimmel ved tanken...

Jeg havde dog ikke glemt noget - havde både haft ældsten til gymnastik og husket ham på Nintendoen på den rigtige (tirs)dag. Havde deltaget i forældremøde i Vuggeren og husket at hente børn og handle og fylde benzin på og alt det der. Jeg har blot afholdt to tirsdage og stort set ingen onsdag, bortset fra fra kl. 16 og frem.

Normalvis kommer jeg til at skrue tiden frem og blive skuffet når jeg opdager at det "kun" er onsdag. Så på den positive side bliver det lidt hurtigere weekend i denne uge.

Højt at flyve...

Jaja - det var åbenbart Hybris jeg var ude i med dette lille jubelindlæg fra i morges. Af vanvare tjekkede jeg netbanken igen i dag - og wham bam thank you Maám - så var overskudsballet holdt. Nemesis langede ud og ramte plet.

Der var sket en fejl.

Banken havde rykket rundt, op og ned og frem og tilbage på div. posteringer. Konklusionen er ikke et plus.

Avs.

Jeg kan blot konstatere at fremtidigt vil mit skrivebord på Mac-en bestå af screendumps fra min netbank. Og at jeg leder efter en ny bank, der vil ulejlige sig med at kontakte mig før den evt. rykker (mig) rundt en anden gang.

Nå - men i det mindste er jeg "mand nok" til at indrømme det.
Så lidt sej er jeg da.

F*cking seje MIG.

- der er ingen skæppe over mit lys pt. Så er du advaret.

Hold KÆFT hvor er jeg STOLT af mig selv!
Det har været en økonomisk udfordrende måned (der ikke er helt slut endnu) og jeg har virkelig, virkelig anstrengt mig for IKKE at bruge mere end højst nødvendigt.

Jeg har bogstavelig talt haft 0,- kr. at leve for. 
Til mig selv, 2 børn i voksealderen og 2 katte.
Indtil videre er det lykkedes mig at holde forbruget på : 2300,-

Pheeeew! Det er sgu da monster godt gået, når man tænker AL mad og tøj og morskab OG BENZIN ind i regnestykket.

Og ved du hvad? Forbruget behøver ikke blive ret meget større - for jeg har spinket de penge jeg tjente på at sælge mit gamle bras på loppemarkedet - så i min tegnereng ligger der 1000,- som jeg egentlig havde øremærket til at proppe ind på en konto - som jeg TROEDE var trukket over - men som ikke er det  For det er først i dag jeg har listet mig ind på netbanken for at se hvor stor katastrofen var - og så var der slet ingen katastrofe 

FUCKING SEJE MIG!

- jeg skal sgu være sparerådgiver i mit næste liv. 

Piggy in Pink Granite

Jeg er lidt en sucker for nogle af de ting den lokale stenhugger tryller frem.  Godt nok var Piggy våd under mine lille photoshoot - men jeg er sikke på at i kan se de fine striber i stenen alligevel.

Traktormania

- ikke hos mig, men hos yngstepoden.... *host host* ;)

De har siden fået elastikken i og er i brug. Det er endnu et par recyklede jeans af mine, der har fået nyt formål. Det er simpelthen så tilfredsstillende at kunne lave noget brugbart til ingen penge. Det koster selvfølgelig lidt tid - men resten lå i skabet alligevel.

Wannabe Voksi

Sådan en må man have når man får en baby i oktober - og den var uden al tvivl noget af det allerbedste babyudstyr til den nyfødte - det var bare SUPER ikke at skulle hive det lille pus ind og ud af diverse dragter!

Men først må man have en plan....


erhmm nå nej - nu er jeg ikke typen der altid har en plan når jeg kaster mig ud i et kreaprojekt - for mig er der en stor kreativ frihed i bare at kaste mig ud i projektet og tager det lidt som det kommer. Selvfølgelig har jeg tænkt en tanke eller 2 inden jeg starter - men en færdig plan foreligger der stort set aldrig..

og så kan man jo altid flikke en vejledning sammen bagefter...

Krea remake

Mindsten vokser som ukrudt for tiden. Og så er gode dyr jo halvrådne, når man ikke har vundet i lotto for nylig... Nå - måske skal man spille før at den slags sker.

Anywho.. et par af mine gamle overalls har nu fået nyt liv som drengebukser i str. 92.

Og en traktor måtte der til..

Lidt krea til Markedet...måske?

Skal jo på bagagerumsmarked i morgen og overvejer om jeg skal tage disse med?

Spisesmække med fleecebagside - de er et hit herhjemme og tøsefarver er jo ikke liiige yngsten...

- woops -

Og et par flagranker. Kan jo nappe dem med som blikfang måske? Og bliver de ikke solgt, ender de nok som gaver :)

En Must Share

Det er naturligvis en opskrift på Muffins. Er der andet man skal dele på sådan en efterårskold fredag morgen, end noget godt til fredagshyggen?

I går skulle vi til forældremøde og jeg havde lovet at tage kage med - så nok engang improviserede jeg Muffins - frit fra skuffens indhold. I går blev de endnu bedre end de plejer og hedigvis kan jeg huske min improvisation..

12 Fredagsmuffins

150g brun farin
50g øko rørsukker
1 stor tsk.vanillesukker
150g blødt øko smør
3 æg
200g øko hvedemel (jeg brugte Minirisks)
1 stor tsk. bagepulver
1 knivspids salt
1/2 dl. øko minimælk

sukker og blødt smør røres sammen
pisk æggene i 1 ad gangen
bland mel, bagepulver og salt og rør det i sukker/smørmassen
pisk til en ensartet dej og tilsæt mælk lidt ad gangen - dejen må ikke blive for flydende.

Fyld dejen i Muffinforme og bag dem i forvarmet ovn v. 200C ca. 18-20 min. eller til de er gyldne.

The September Issue

Sådan ét må enhver blog med respekt for sig selv have - i September måned. Helst.
Og således også denne.... jeg synes jo ellers jeg har vadet i issues de sidste mange uger, måneder og måske endda år. Men jeg jeg er løbet tør.

På den gode måde. Så The September Issue 2012 handler om hvor glad jeg er. Jeg er så glad for, at vi i sin tid og i de 2-3 år der fulgte valgt at tro på vores mavefornemmelse vedr. vores ældste barn og hans kapacitet på øverste etage.

Lad mig sige med det samme, at et har været et langt sejt træk. For ældstepoden såvel som hans forældre. Det begyndte med, at han i en alder af 4år kedede sig i børnehaven. Da vi endelig kom i dialog med dem, var det fordi de mente - at han muligvis var højt begavet og at de ikke kunne udfordre ham nok. Vi var enige - men de initiativer der blev sat i værk endte i "en kasse der ku´ passe" til børnehavens budget og PPRs fortåelsesramme. De hev hurtigt løftet om en diagnose, specialklasse og muligvis medicin op af hatten. Vi slog bremserne i. Nej tak til at de skulle teste vores lille  knap nok  5års barn og skræmme ham endnu mere fra vid og sans. Han kedede sig efter eget udsagn, det stolede vi på. Vi holdt på mavefornemmelsen og sendte ham i 0.kl. med bedstevennen. Stik imod anbefalingerne og de rullende øjne. Super god SFO- og skolestart, langt bedre socialt afsæt, fremskridt. Faglig mavelanding efter 14 dage. Slået tilbage til start og ifølge underviserne samme udgangspunkt som i børnehaven. Vandtætte skodder, tavshedspligt og overleveringsforbud min bare r*v.

Men nu havde vi lært at holde igen. Lært hvordan vi skulle trække tiden ud. Lært at tid er en utroligt undervurderet faktor i børns udvikling. Så vi gjorde i samråd m. en læge hvad vi kunne for at vinde tid. Tid til de udviklingsspring, som for vores ældste åbenbart foregår som kvantespring. Vi kunne se de små fremskridt - vi kunne også se, at underviseren ikke havde fanget at der også var tale om underpræsteren/præstationsangst. Vi trænede, vi opmuntrede, vi holdt ud. Mest det lille tapre menneske der hurtigt afkodede de "venlige voksner der bare ville hjælpe". Han parkerede dem under "i er venlige - men i forstår mig ikke, i motiverer mig ikke og det går nok -  for jeg er sammen med mine venner".

Så kom han i 1.kl. Mod anbefalingerne - men med mavefornemmelsen. Sammen med bedstevennerne. Og med en ny underviser. Sikke en forandring. Jeg havde aldrig troet at en opblomstring kunne gå så stærkt. At et barn der før helst ville bakke hele vejen nu frivilligt laver lektier. Han er stolt af det han kan - han læser og skriver og staver og regner og fortæller om yndlingslæsebogen og yndlingslæreren. Det er så dejligt at jeg næsten ikke kan fortælle hvor meget jeg glæder mig på hans vegne. Og uanset om han skulle "mellemlande" i udviklingen igen fremadrettet - så er mavefornemmelsen god.

Baggagerumssalg...

På søndag er det planen, at jeg lige pakker en masse lækre loppesager sammen i den lille bil og vimser en tur på Car Boot Sale med herlighederne i Aalborg.

Standen er booket og betalt
Garagen er gennemtrawlet for gode lopper
Bemeldte lopper er pakket og klar, de tæller mange fine gamle ting bl.a. en antik bamse, Erantisstel fra B&G, gamle rammer, en tallerkenrække og mange andre arvestykker, som jeg ville ønske jeg havde plads til at beholde.

Nu mangler jeg bare:

At rydte op i garagen - suk.
En babysitter til begge børn - en mindre detalje....
Byttepenge - kommer sådan til at mangle 5 kroner, jeg VED det.

Jeg håber vejret arter sig og børnene - hvis jeg er nød til at slæbe dem med..