torsdag den 2. august 2012

The Walking...

- er ude at handle med yngstepoden og nærmer mig det personalefrie checkuot, da jeg ud af øjenkrogen aner en skikkelse der går imod strømmen... før jeg når at vende mig om, går min hjerne i alarmberedskab - personen går den forkerte vej imod strømmen af betalende - forbi kasseapparaterne med langsomme let slæbende skridt. Hans skuldre er sært assymetriske - den ene trukket lidt højere op end den anden. Han kanter sig langsomt nærmere. Hætten er trukket op, så kun halvdelen af hans ansigt er synligt. Håret er langt og mørkt og fedtet, han er gennemført usoigneret - helt ned til den grå ansigtshud og de dårlige tænder.

Øjnene har ikke længere noget budskab - munden står let åben.....

Alle viger for ham - kødranden af betalende åbner sig som det røde hav mens han langsomt men målrettet bevæger sig den falske vej ind i butikken.

Jeg er lige ved at gribe yngsten og spurte ud af butikken, da det går op for mig at nok er han ikke længere én af "de almindelige" men en Walker er hen heller ikke. Blot passer han alt for godt ind i castet på min pt. favoritserie The Walking Dead, som jeg tilsyneladende har set lidt for mange sæsoner af....

Glæder mig tikl snarlig sæsonstart, der for et kort sekund kom lidt for tæt på.