torsdag den 14. juni 2012

Krea gone Shopping..

har været på Shopping med min Mor i dag. Det er ellers ikke noget der sker særlig tit - som i: det er 2 år siden sidst. Det blev til en hurtig runde i IKEA og så var der ellers dømt tøjshopping i Aalborg med efterfølgende frokost på hyggelig café.

I´m still alive - or so it would seem. Der var MANGE af mine førudsalgsfavoritter der var sat pænt meget ned - og der blev prøvet og kasseret i rå mængder. Det var desværre ikke liiige det. Kunne godt mærke at forestående første større familiefest som single er begyndt at trykke lidt..

Er ikke kommet ud af flækken med kreaprojektet og kan ikke liiige se hvornår det skal ska forestille at ske. Havde også forelsket mig i sylespidse 12cm høje stiletter - og det harmonerer bare så ringe med græsplæne og telt, har jeg ladet mig fortælle. Så de blev droppet til fordel for et par wedges jeg har på lager - og så bestemte jeg mig for et sommer-boheme-look gerne med kinaflip og gik på jagt på intenettet.

Nu venter jeg spændt på at overtrækket materialiserer sig i min lokale GLSbiks, så jeg kan inspicere den nys indkøbte sommerkjole.. håber den sidder lige i skabet - og ikke ender som natkjole... alternativt må jeg jo kaste mig over kreaprojektet igen.