fredag den 2. september 2011

Gud tager de bedste først..

det gør han - som Maren skriver her
Eller måske ikke altid først, men bare før eller siden.

Sidste år tog han min Farmor med.... D.1 september 2010 præcis kl. 12.00 meget betænksomt af ham at være så punktlig at man aldrig glemmer hverken tidspunktet eller dagen. Den først efterårsdag - og så var den ovenikøbet ufatteligt smuk med høj sol og blå, blå himmel...90 år blev hun. Åh hvor er det dog svært at miste en man elsker så højt.

Tænk at der er gået et helt år. Det er et år siden, jeg kyssede hende farvel og bagefter tænkte - på gensyn. For mig vil du aldrig dø. Og jeg kan heldigvis stadig høre hende - og nogle dage, der er hun her stadig... det er jeg sikker på.

I går var det et år siden og kl. 12 slog uret i hendes og Farfars stue. Men det slog ikke 12 slag. Det slog bare ét eneste slag.

Pilskadde og Paddehatte

De første hæklerier slap jeg heldigt fra...
Pilskadden følger nogenlunde opskriften fra Virka Amigurumi fra Panduru. Paddehattene er til gengæld håbløst improviserede. Typisk mig i virkeligheden at finde på hen ad vejen.





Puttepose til autostolen

Sådan en må man have når man får en baby i oktober - og den var uden al tvivl noget af det allerbedste babyudstyr til den nyfødte - det var bare SUPER ikke at skulle hive det lille pus ind og ud af diverse dragter!

Men først må man have en plan....


erhmm nå nej - nu er jeg ikke typen der altid har en plan når jeg kaster mig ud i et kreaprojekt - for mig er der en stor kreativ frihed i bare at kaste mig ud i projektet og tager det lidt som det kommer. Selvfølgelig har jeg tænkt en tanke eller 2 inden jeg starter - men en færdig plan foreligger der stort set aldrig..


og så kan man jo altid flikke en vejledning sammen bagefter...



Things to do with the Familytree - when they are dead...

Nej - det er ikke verdens bedste eller mest følsomme overskrift - so sue me...

Jeg har påtaget mig en opgave - eller rettere min Far har påtaget mig den opgave, hvordan han så bar sig ad med at synes at når det var ham pålagt af hans Far, så skulle opgaven naturligvis arves af ældstebarnet i næste led også og hvorfor ikke komme igang med at dele arven ud med det samme?

Derfor er det nu min opgave at lægge familietræet online. Jow jow jeg gør det gerne - en er vel historiker af uddannelse og noget skal den jo bruges til - så hvorfor ikke slægtsforskning? Ikke at jeg har noget som helst begreb om slægtsforskning eller de onlineredskaber der dertil hører. Så vanen tro tænkte jeg Google is Your friend og afsted det gik. Troede jeg. Indtil videre kan imponaden dog lille på et enddog meget lille sted.. for det eneste jeg har fundet af råd idtil videre er what not to do og det er da bare ikke pædagogik på et plan jeg kan bruge. SLET ikke, når things to do af uransagelige grunde ikke figurerer på hjemmesider der foregiver at ville hjælpe sagesløse nybagte slægtsforskere in spe med at komme igang.

Så her sidder jeg med et helt familietræ - borgstaveligt talt er anehistorien indbundet i i træ - billede følge, det er et løfte - men mangler et kvalificeret program at taste oplysningerne ind i.

Gode dyr er selvsagt rådne - for jeg vil allerhulans gerne starte med et program og så ikke opdage, at noget andet bare er laaangt bedre på den lange bane - og lets face it - forhåbentlig bliver familiehistorien længere også på den fremadrettede bane.