Jeg havde nok håbet, at det skulle være mere muntert...
Min elskede Farfar har fået konstateret Leukæmi.
Han har haft en masse bøvl med gentagne betændelser.
Mange, mange, mange antibiotikabehandlinger i år.
Så begyndte han at bløde. De troede først, at det "bare" var endnu en betændelse. De opdagede ikke, at hans blodværdier var skæve. Gav ham bare to poser blod og sendte ham hjem.
Men det var en cyste i blæren, som de lige ville fjerne i fuld narkose. det gjorde de - men det blev ved og ved med at bløde.
De fattede stadig ikke mistanke og overflyttede ham fra et hospital til et andet med taxi - dagen efter at cysten var fjernet. Det tog hårdt på ham - men der var ingen ledige ambulancer.
De store hospital lovede i går at de ville kunne "fikse det".
I dag kom dommen: leukæmi.
Jeg ved ikke hvilken type og heller ikke hvilken eventuel behandling.
Min Farfar er over 90 og et af de vigtigste mennesker i mit liv.
Jeg synes det er så frygteligt, at han får så dårlig behandling 
Jeg ville ønske at det ikke var som det er 
Min lillebror kommer hjem fra det store udland.
Piv.
