Solskinsdag der startede tidligt med yngstebarnet de glad proklamerede, at NU skulle han have Påskeæg.
WTF?
Ingen ide om hvor den lille bulderbasser var kommet på ideen - men pludselig kom Påskeharens hemmelige agent på overarbejde - så de søde børn kunne gå på æggejagt kl. 07.45 (sommertid) i -7C.
Heldigvis er Mor her well connected med Påskeharen - så der manglede ikke noget.
Ældstebarnet proklamerede lykkeligt, at det var den bedste dag i hans liv (mission accomplisched) og spurgte om jeg så også vidste, hvor Påskeharen bor.
Manner!
Jeg fik et øjeblik følelsen af at være lykkedes bare en lille smule. Solskin i hjertet og senere i haven.
Resten af dagen (efter at guldklumperne drog til deres farmand) blev brugt netop der - i haven. Muligvis skal man ikke beskære diverse buske og træer i næsten frostvejr - men hvis gartnerne kan - kan jeg vel også?
Jeg lod dog blommetæet i fred - det siger de kloge at man skal.
Peace out - fa hende der (måske) ved, hvor Påskeharen bor.
søndag den 31. marts 2013
fredag den 29. marts 2013
Brokkefri Zone
Den havde i ikke set komme - vel?
Den nye regel blev sat i værk af undertegnede på jobbet for godt og vel 3 uger siden. Jeg var landet et sted med endnu en brokker og pludselig kunne jeg se hvorfor det som regel ikke giver pote i arbejdslivet.
Det er ufatteligt opslidende at høre på uanset om budskabet er rigtigt.
Jeg lavede en ny regel: jeg må KUN brokke mig, hvis jeg handler ud fra udfordringen for at få ændret på hvad det nu måtte være. Og en vigtig ting: jeg offentliggjorde min plan - så blev den svær at løbe fra. Ingen troede rigtigt på mig, men jeg er da helt stolt af mig selv - for jeg holder ved og aller bedst:
det virker
Reglen vendt på hovedet er: den der ikke handler på det han/hun er utilfreds med - har ingen brokkeret. Lidt som en sofavælger ikke har ret til at brokke sig over den siddende regering.
Jeg havde ikke forestillet mig, at det ville gå så smertefrit som det har - og da slet ikke, at jeg ville tage ideen med hjem. Men det har jeg også gjort. Jeg har ikke engang overvejet om jeg skulle implementere parolen herhjemme - det er kommet af sig selv. Fordi det virker.
Jeg e natuligvis ikke uden fejl og heller ikke uden brok. Men det er begænset en del og de er kommet mere handling fra min egen side.
Det kan anbefales.
Den nye regel blev sat i værk af undertegnede på jobbet for godt og vel 3 uger siden. Jeg var landet et sted med endnu en brokker og pludselig kunne jeg se hvorfor det som regel ikke giver pote i arbejdslivet.
Det er ufatteligt opslidende at høre på uanset om budskabet er rigtigt.
Jeg lavede en ny regel: jeg må KUN brokke mig, hvis jeg handler ud fra udfordringen for at få ændret på hvad det nu måtte være. Og en vigtig ting: jeg offentliggjorde min plan - så blev den svær at løbe fra. Ingen troede rigtigt på mig, men jeg er da helt stolt af mig selv - for jeg holder ved og aller bedst:
det virker
Reglen vendt på hovedet er: den der ikke handler på det han/hun er utilfreds med - har ingen brokkeret. Lidt som en sofavælger ikke har ret til at brokke sig over den siddende regering.
Jeg havde ikke forestillet mig, at det ville gå så smertefrit som det har - og da slet ikke, at jeg ville tage ideen med hjem. Men det har jeg også gjort. Jeg har ikke engang overvejet om jeg skulle implementere parolen herhjemme - det er kommet af sig selv. Fordi det virker.
Jeg e natuligvis ikke uden fejl og heller ikke uden brok. Men det er begænset en del og de er kommet mere handling fra min egen side.
Det kan anbefales.
mandag den 4. marts 2013
Spidskompetencer..
dem har de fleste en lang liste af i disse tider.
I dag har jeg opdaget en helt ny en af slagsen.
Jeg har en uovertuffen evne til at sætte ting på spidsen.
Jeg ser hvad der mangler - hvad der skal til for at løse og/eller forbedre eller effektivisere - arbejdsgange/processer/samtaler - you name it. Jeg ser det. Jeg sætter ord på det. Stille og professionelt.
Som regel rammer jeg plet.
Hvad er der så lige galt med det?
Alle vil da gerne vide, hvordan deres arbejdsgange kan blive mere effektive....hvordan virksomheden kan spare penge/tjene penge/undlade at tabe kunder på gulvet...................vil de ikke?
Men øh - heller ikke når virksomheden selv har bedt om at få opgaven løst?
Nå?
Det vil den kun, hvis det ikke gør ondt?
Ondt på pengepungen på den korte bane (også selvom det lønner sig på den lange bane)
Ondt på egoet, nej det er ikke rart at andre er gode til noget man ikke selv kan - men på den lyse side har man jo selv hyret kompetencen ind, og kan derfor sagtens snige sig til lidt af æren.
Og selvom det er sat på spidsen her - så er det leveret professionelt og omsorgsfuldt til kunden - det er det.
Min spidskompetence står med prikker - pas på den ikke stikker.
Eller noget.
I dag har jeg opdaget en helt ny en af slagsen.
Jeg har en uovertuffen evne til at sætte ting på spidsen.
Jeg ser hvad der mangler - hvad der skal til for at løse og/eller forbedre eller effektivisere - arbejdsgange/processer/samtaler - you name it. Jeg ser det. Jeg sætter ord på det. Stille og professionelt.
Som regel rammer jeg plet.
Hvad er der så lige galt med det?
Alle vil da gerne vide, hvordan deres arbejdsgange kan blive mere effektive....hvordan virksomheden kan spare penge/tjene penge/undlade at tabe kunder på gulvet...................vil de ikke?
Men øh - heller ikke når virksomheden selv har bedt om at få opgaven løst?
Nå?
Det vil den kun, hvis det ikke gør ondt?
Ondt på pengepungen på den korte bane (også selvom det lønner sig på den lange bane)
Ondt på egoet, nej det er ikke rart at andre er gode til noget man ikke selv kan - men på den lyse side har man jo selv hyret kompetencen ind, og kan derfor sagtens snige sig til lidt af æren.
Og selvom det er sat på spidsen her - så er det leveret professionelt og omsorgsfuldt til kunden - det er det.
Min spidskompetence står med prikker - pas på den ikke stikker.
Eller noget.
fredag den 1. marts 2013
Fynsk Forår
I dag er det en første forårsdag. Solen har skinnet fra en smuk, lys forårshimmel og hele dagen er gået med længsler imod frihed og fred og ro.
Weekend - endelig weekend.
Første alenetidspusterum i øh? 1 måned tror jeg - når man ikke tæller den onde mandeinfluenza for fjorten dage siden med, for den tæller altså ikke som alentid/rekreation.
Tilbage til solen og roen og foråret.
Førstnævnte er forlængst gået ned. De to andre har sænket sig her i min stue, hvor der hersker almindeligt børnefamiliekaos - også selvom de ikke er hjemme men hos deres Far.
Rodet minder mig om dem. Om sang og leg og latter. Jeg har ikke et behov for at slette deres små (og af og til klistrede) spor. Ligenu har jeg mest lyst til at lade trætheden overmande mig og vente på at søvnen kommer og putter sin luftige, nyvaskede forårsdyne om mig.
Untill tomorow... sweet spingtime dreams.
Weekend - endelig weekend.
Første alenetidspusterum i øh? 1 måned tror jeg - når man ikke tæller den onde mandeinfluenza for fjorten dage siden med, for den tæller altså ikke som alentid/rekreation.
Tilbage til solen og roen og foråret.
Førstnævnte er forlængst gået ned. De to andre har sænket sig her i min stue, hvor der hersker almindeligt børnefamiliekaos - også selvom de ikke er hjemme men hos deres Far.
Rodet minder mig om dem. Om sang og leg og latter. Jeg har ikke et behov for at slette deres små (og af og til klistrede) spor. Ligenu har jeg mest lyst til at lade trætheden overmande mig og vente på at søvnen kommer og putter sin luftige, nyvaskede forårsdyne om mig.
Untill tomorow... sweet spingtime dreams.
Abonner på:
Opslag (Atom)