torsdag den 1. september 2011

Sommerhat

Ja selvom man ikke skulle tro det - så kraævede sommeren 2011 en sommerhat... måske jeg skulle have lavet en i voksug i stedet til brug på alle regnvejrsdagene? Nå pjat - ikke mere øsregnvejr til os.

Jeg har brugt en masse rester og bl.a. er der røget et par af mine gamle jeans til projektet. Det tog liiidt tid, men jeg synes da bestemt det var det værd.



Og på den anden side...


Mærkværdigvis tror folk at det er en tøs der har hatten på... ja ja der skulle nok have været dinosaurer og biler på, hvis den skulle have skreget DRENG ;)

First things first...

Forhåbentlig bliver dette mit fristed - hvor jeg kan skrible lidt om løst og fast og livet i særdeleshed. Jeg tænker, at det kommer til at handle lidt om det hele, mit liv som drengemor til 2, mine kreaeskapader, køkkenhavens mysterier og hvad der nu ellers hører til livet lige inden næste skarpe hjørne.

Måske vover jeg endda pelsen og lægger nogle skriverier herind - nu må vi se hvor modig jeg bliver med tiden.

Velkommen

Flagrende ranker og andre festlige flag

Ja det er det også blevet til - og denne pynter nu på yngstepodens værelse. Der gik adskillige meter kantebånd til mit første projekt med den slags hurlumhej, undskyldningen er - at det i den grad er en retroranke af rester der var så små, at der ikke var nok til at lave dobbelte vimpler..


Men den er naturligvis ikke alene, en rigtig dannebrogsranke blev det også til... med et turkis/mønstret kantebånd fra Søstrene Grene for at give lidt ekstra kant.


Den er jeg selv blevet temmelig glad for - så den pynter herhjemme ved enhver given lejlighed og indimellem også, hvis jeg "glemmer" at tage den ned ;D