Mareridt

til ældstepoden om zombier.  Igen. Nej tak. 

Derfor bad jeg i går min ældste pode om at holde op med at dræbe (imaginære) zombier i stuen unger høje tilråb som "dø zombie - DØØØ......jeg fik den! Mor, jeg pløkkede den tre gange i hovedet - så det eksploderede ud over det hele"....og mere af samme skuffe.

Adddr!

han er 7år og har ALDRIG set The Walking Dead - og jeg ser dem desværre heller ikke pt., da de af uransagelige årsager ikke sender sæson 3 på DR" (but why not?? it´s brilliant I tell you.) 

Jeg er i zombieunderskud... eller det var jeg. Indtil i nat. hvor jeg havde det fæleste mareridt og selv gjorde kål på en 9-10 stykker. Egenhændigt - på klods hold. Jeg skal spare dig for flere detaljer...

Adddr!

Når det så er sagt, så følte jeg mig et kort sekund pænt actionagtig og ditto overrasket over, at jeg klapsede dem som det mest naturlige i hele verden. I drømmen altså. Da jeg endelig vågnede op (1 time efter vækkeuret skulle have ringet) var jeg bare glad for, at det var mig og ikke ældstepoden, der vågnet zombietraumatiseret op. Så gjorde det ikke så meget, at vi var lidt sent på den.