lørdag den 24. december 2016

#118 if it´s not on the list

Glædelig Jul

Jo jo - det var en fest med gaver op i knæhøjde og dejlig julemad. Børn der klarede det til UG med kryds og slange, indtil alle gaver var åbnet og den mindste crashede. Sådan er Jul.

På forunderligvis fik jeg fire gaver i år. Fire.

Jeg har også kun shoppet til hele familie, der pt. tæller 9 børn, en moster, tre bedsteforældre og en mand.

Tak af hjertet. Det handler ikke om antallet eller prisen for den sags skyld. Det handler måske mere om at man i det splitsekund man køber den ene af de to gaver man køber til en person om året - godt lige må kaste et blik ud over egen næsetip... eventuelt helt hen på ønskesedlen.

Ikke ens egen ønskeseddel - men den man skal handle bemeldte gave til.

Det er ikke at gøre sig umage, at købe den sweater man selv ønsker sig i en noget mindre størrelse end man selv skulle have haft. Og det med at købe fesenfarvede viskestykker til hende hvis køkken er fyldt med pangfarver - det er sgu nok heller ikke en succes.

Krævende jeg er.

Ja, hvis du med krævende mener at jeg håber, du de to gange om året hvor du skal shoppe gave til andre letter røver i 5 minutter og forsøger at huske hvem jeg er og hvad jeg kan lide, så er jeg pissekrævende.

Gør jer nu umage - det sgu træls at rende rundt og gøre sig umage overfor alle andre, for at få gaver der ikke helt er til mig.

Så et lille hint herfra: hvis det ikke er på listen (min og ikke din), er der to ting der duer: en Islandsk hest med blup + 115 eller en diamant med med carat på +0,15 eller derover.









tirsdag den 12. april 2016

#118

jeg vil bare sidde i solen
med ryggen mod en kalket mur
med afskalninger man kan prikke på
eller lade være

Med armene på mine knæ
og lukkede øjne
med hagen lidt skudt frem og nakken mod den kolde mur

Her er ingen lyde
her er violer mellem pigstenene, der inde ved muren ikke er fladslidte
men netop piggede

Her er sol på mit ansigt
her er jeg i fred


tirsdag den 24. februar 2015

for #117 gang

har jeg købt nog et helt og aldeles uundværligt. En thekande.

Eller faktisk har jeg købt to - men det var helt og aldeles fornuftigt - det var det. Jeg sværger.
De er nemlig genbrug og retro på én gang - og så må man godt.

Især, når man ikke er helt sikker på, hvilken farve man bedst kan lide. Man kan jo altid sælge den ene igen - ikke?

nå - men her er de to vidundere fra norske Cathrineholm - thekedler med Lotusmønster



Er de ikke fine?

søndag den 8. februar 2015

#116 nu med billeder...

Bloggen havde da liiige smidt forbindelsen til samtlige billeder....
Det er nu forsøgt rettet. Hvis ikke jeg har rettet alle fuckups, så smid gerne en kommentar.

Tak :)


#115 Vintagewonders

Kan i følge med?

I dag har jeg modtaget den fineste lille samling vintagestof, der havde puttet sig i børnenes Oldemors gemmer, og som min svigermor nu var faldet over.

Det er næsten som Juleaften - bare med en snert af Påske.


Begge er halvpanama - sandsynligvis købt i Illums Bolighus i sin tid - det er kram, det er der ingen tvivl om.

Jeg har ingen planer med det endnu - det er altid godt at have lidt man kan drømme om.


#114 mere upcycling


og så var hverdagen genindfandt sig. Med savn og sne og tøj, der havde ligger for længe uden at blive brugt. Tøj, der ville være perfekt - hvis bare...

Så i går lappede jeg 3 tøjdyr, som det ene vilddyr havde haft under kærlig behandling (læs: gnavet i stykker) og gik derefter i gang med en farlige jerseykjole, som altid har været lidt for lang og lidt for lige. Nå ja, og ærmerne var også lige lidt for forkerte.

Det med før og efterbilleder er ikke min stærke side - så i får et all in one i stedet:



Og nu er den perfekt skal jeg hilse at sige - går til det perfekte sted over knæet og ærerne skal ikke hele tiden skubbes op.

Og den der farlige jersey - den er altså nem nok at have med at gøre - man skal bare springe ud i det.

Jeg klippede den ønskede form + en besætning til bagsiden af kanten og så var den i hus. Jeg lurede kunsten af fra en af mine andre jerseykjoler - der er meget hjælp at hente lige inde i klædeskabet.

#113 så kom vi så langt

... siden sidst har der været alt rigeligt på tapetet.

November bød på livet generelt, med loppemarked, kursus der kom og gik fint - juleforberedelser og den slags. Men hvor November var ok-ish, og jeg fik oplevelsen af at klare den der hverdag ret godt, der skruede December  rigtigt op for charmen. Ud over Jul og familiebesøg langvejs til og fra, sagde jeg farvel til min Farfar. Eller på gensyn.

Jeg kan stadig ikke skrive om det uden at græde. Han betød og vil vil altid betyde så uendelig meget for mig. Uden tvivl et af de fineste mennesker jeg nogensinde har kendt og kommer til at kende.

Han var så parat, som man kan blive tror jeg. Jeg tror, at han havde indset, at hans krop ikke kunne mere og så nogenlunde sluttet fred med det. Ikke uden sorg og ikke uden kamp. Men værdigt og besindigt. Med løftet hovede.

Kære Farfar - tænk at jeg har været så ufatteligt heldig at have dig i mit liv så længe. Sikke et privilegie. 

Jeg kan jo aldrig vide, om du fik sagt at det du ville. Og så alligevel - for med dig har der aldrig været nogen tvivl. Ikke for mig i hvert fald. Du var en af de få, hvis ikke den eneste - som jeg aldrig har tvivlet på. Uden at sige ret mange ord har du lært mig meget mere, end nogen anden. Forbilledligt rolig og tolerant og helt uden vilje til at tale om andre,overhovedet. Uden at kræve noget andet end det bedste. Fuld af accept. Hvis integritet nogensinde har gået på planeten i en renere form, så er der skrevet tykke bøger om det. Så heldige var vi og vi elskede dig og vil altid elske dig.

Jeg skriver ellers ikke ret tit mere, men denne lille flig vill ud i snevejret

Nu rystes engle vinger
og pudrer landet fint og hvidt,
Til vi i morgen synger
farvel Farfar sov blidt.
Altid i hjertet