torsdag den 5. juli 2012

Mine Solstråler...

- har haft mig med på Camping. Det var der adrig én der ville have turdet gætte på i min pure ungdom, da vi skrev på den Blå Bog. Gymnasiets sidste ord. De havde heller aldrig gættet, at jeg ville overleve - eller at jeg egentlig syntes, at det va så tilpas hyggeligt og afslappende, at jeg kunne finde på at gentage successen med Solstrålerne. Og det kan jeg.

Måske er det solstrålernes skyld? De nød det OG solen skinnede. Hvem kan så bede om mere? Atså udover at børn altid beder om mere ligegyldigt hvor stor lykken er, lige i det solbeskinnede øjeblik.. børn er børn.

Hmmm... vel hjemme igen er der mere sol. Men Ældsten holder proklameret indedag. Basta. Ikke ti vilde heste kan drive ham bort fra skyggen - end ikke hans mor. Hun (jeg) synes egentlig også, at det er ok - al den camping taget i betragtning.

Har dog selv dristet mig udendørs med mindstepoden og plasket med vand. Han nåede igennem 3 sæt tøj inden middagsluren. Ren lykke - eller jordbærplettet lykke - men i ved hvad jeg mener. Ufatteligt heldigt at man ikke dø af jordbærforgiftning. Vores bed er i år uhyre gavmildt og leverer i omegnen af 1 kg. hver eneste solbeskinnede dag. Og så dufter bedet af både jordbær og roser, fordi jeg i min haveukyndige "planlægning" har plantet jordbær som bunddække i rosenbedet. Det giver lige lidt ekstra til sanserne, når man går der og plukker.

Næsten hele græsplænen er nyslået. Kaffen er underopsejling - og med lidt held venter der lidt krimilæsning til mig inden yngste skud på stammen vågner op til dåd igen.

Lykke.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar