#133 Bøger og søvn

 Jeg aner - til min egen overraskelse og glæde - en stigende hyppighed i disse indlæg. om det bare er mig der har fornøjelse af dem er ligegyldigt. De er mine. vidner om hvad der forgår på indersiden. Vidne om at der foregår noget, hvilket er beroligende og opmuntrende.

Mit humør er bedre og bedre. Søvnmønstret er forbedret omend det fortsat laver nogle svinkeærinder indimellem. Jeg overvejer at bringe min hjerne online igen. hvis man kan formulere det sådan. Det er min intention at læse flere fysiske papirbøger. At skrive flere indlæg om disse og se hvor det fører hen.

Altså udforske hvad det kan - læsning og skrivning - som hjernegymnastik og genoptræning hvis man kan tillade sig at kalde det det - for det "eneste" jeg lider af er almindeligt doom scrolling og extremely short short attention span.

Måske kan det hjælpe flere end kun mig.

Jeg vil gerne genoptræne mit fokus - og jo jeg ved godt at jeg ikke er under 25 længere - men det ER jo en muskel og og hvis jeg nu træner den. Så skal det gerne blive bedre. Lettere at fokusere på at lære nyt. Eller genlære gammelt - alt efter de whims der nu måtte komme ind på lystavlen.

For et par uger siden fandt jeg bogen De Besatte af Elif Batuma for en sølle 10-er i et suåpermarked. Den virker lovende på sin egen lidt finurlige måde og muligvis et par sværhedsgrader over hvad jeg lige kan følge med i pt - men jeg har i hvert fald fået min nysgerrighed vækket - så mon ikke den er startskuddet på min bogrejse.

#132 efterårsferie med mere

Tre uger uden barn/børn - fordi den yngste der ellers er her hver 2. uge skulle være hos sin far jvf. latterlig samværsaftale. Shit et par piv ringe advokater jeg har haft mig - hillemænd. Vælg de ulige uger. uanset hvad. Nå. men det er gået og det er fint. Mit immunforsvar lagde sig ned onsdag i uge 42. Det gik ellers fint med overskud og det hele. Men når og hvis man har været presset benytter kroppen først givne lejlighed til at hvile sig. Uanset hvilke planer man iøvrigt måtte have og således var jeg henvist til at tælle loftsbrædder - hvis ellers de havde bestået af  andet og mere end 2 betonslabs, kunne jeg nok have brugt længere tid på den diversion.

Skakmat. I min egen lejlighed. I min egen krop. Uden nogen andre end det lille pelsdyr, der gjorde det ud for selskab. Jeg fik endda sovet om natten flere nætter i træk. Det var ok, måske en slags hvilen ud ovenpå mere end 4 års hændelser, begge mine forældres sygdom og død, 2 kræftpakke forløb, 2 børn i massiv skolevægring, og selvfølgelig corona midt i det hele og så lige den der skilsmisse.

I morgen kommer yngste mand retur efter de 3 uger og det glæder jeg mig til. Lejligheden er gjort ren, vasketøjet snurrer, jeg er ved at bage knækbrød og har købt noget så kedeligt som sorte sokker. hele 20 par. Kattens filtede pels er ordnet, bilen er på vinterdæk og jeg har tilmed lagt sorte undertrøjer i kurven på Zalando. Ponydyret er blevet luftet adskillige gange i flot efterårsvejr. Luksus.

Nogen vil kalde det trummerum (rideturene undtaget). Men det er et privilegie. Det er mit privilegie. Det er det liv jeg har strikket sammen. Og nu hvor jeg er ved at være landet i det er det tid til at begynde på alt det jeg gerne vil. Som jeg altid gerne har villet. Jeg skal bare lige komme i tanker om 2 ting: hvad det var og hvordan man går igang med noget som man selv gerne vil.

Uden overspringshandlinger og en masse undskyldninger for hvorfor det ikke er en god ide, hvorfor det er for dyrt, umuligt eller hvad det nu er jeg bilder mig selv ind.