fredag den 2. september 2011

Gud tager de bedste først..

det gør han - som Maren skriver her
Eller måske ikke altid først, men bare før eller siden.

Sidste år tog han min Farmor med.... D.1 september 2010 præcis kl. 12.00 meget betænksomt af ham at være så punktlig at man aldrig glemmer hverken tidspunktet eller dagen. Den først efterårsdag - og så var den ovenikøbet ufatteligt smuk med høj sol og blå, blå himmel...90 år blev hun. Åh hvor er det dog svært at miste en man elsker så højt.

Tænk at der er gået et helt år. Det er et år siden, jeg kyssede hende farvel og bagefter tænkte - på gensyn. For mig vil du aldrig dø. Og jeg kan heldigvis stadig høre hende - og nogle dage, der er hun her stadig... det er jeg sikker på.

I går var det et år siden og kl. 12 slog uret i hendes og Farfars stue. Men det slog ikke 12 slag. Det slog bare ét eneste slag.

2 kommentarer:

  1. Kender fornemmelsen alt for godt, desværre. Min farmor døde ligeledes sidste år. Hun blev begravet d. 27. august - på min bryllupsdag. Sådan har livet sine krøller.

    Kh. Mette aka Texas aka Lillelyn

    SvarSlet
  2. Tusind tak Mette. Ja der er nogle krøller her og der - jeg er ved at lære at sætte pris på dem. Knus

    SvarSlet