lørdag den 19. april 2014

#107 Påskesnold

- dette indlæg er ikke sponsoreret -

I går var vi en tur i Blokhus.

Vejret var fint omend der blæste en "frisk brise fra vest", der pure forhindrede ophold på stranden. I hvert fald i længere tid af gangen.

Så vi endte på Gateway med ungerne - der var dejligt læ, masser af ligesindede børnefamilier, fantstisk legeplads og hygge. Til sidst blev vi dog lidt kolde - og besluttede at is måtte der til. Der er nemlig kommet Paradis til byen og det måtte vi naturligvis fejre.

Paradis ligger på Torvet i Blokhus og lige ved siden af ligger den fineste butik - Hjarsbæk - som vi selvfølgelig slog et slag forbi.

lykken er et gavekort - det giver lidt plads til de der små indkøb af uundværlige dimser, man ikke helt ved hvad man skal putte i - men alligevel bare MÅ eje. Fordi de er så fine...







mandag den 14. april 2014

#107 retfærdiggørelse ved tape


Min elskede Mac synger på sidste værs. Al respekt for det - den er +7år gammel og har tålt meget. Senest kaffe med mælk og sukker og hindbærsodavand direkte ned i tastaturet. Man kunne fristes til at tro, at den er udødelig - men det vil nok nedkalde Nemesis med lynets hast.

Aligevel er det laderstikket, der først har fået livsstilssygdomme. Så nu kan dyret ikke lade med mindre man holder den i hånden. Det er der alligevel ikke helt timer nok i døgnet til, så den mest brugte handymetode i huset pt (der normalvis anvendes til at fusionere ukurrente gravkoskovle på mindst lige så slidte gravkøer) har nu fundet den ultimative anvendelse. 

Ikke, at gravkøer og deres skovle ikke er sandheden vejen og livet for nogle - eller mindst én - af husets beboere -og by association for alle andre - bevares.... men nu bliver al den tapen ligesom retfærdiggjort.

Du skal klistre din næstes gravkøer, som du ville klistre din Mac. Her har jeg så muligvis levet livet baglæns og startet med gravkøerne - men sålænge Macen lader, så er alt godt.