Nevermind...

.. I´ll find someonelike You......er mit lydtapet. Adéles fløjlsstemme vikler sig ud af Mac-ens højtalere og blander sig med madlavningen og tankerne fra i går om, at livet ikke er så tosset endda og at en eller anden dag om et udefineret stykke tid - så går livet videre. Når det er holdt op med at gøre ondt altså.. tænker jeg.

Bolgnesen bobler på de keramiske kogeplader i en gammel jerngryde. Der er mad til fryseren - til mere end ét måltid og mere end én person. Frk. Praktisk fordriver ventetiden med fornuftsbaserede overspringshandlinger inden mindstepoden kommer retur fra Fartid.
Og der har været mange overspringshandlinger. også nogle af de dyre - i ved dem der inkluderer 16 cife og en sikkerhedskode. Overvejelsen om - om man ikke liiiige skal have dén der kjole med også - for at spare de 39,- i fragt. Altsammen for at kunne indhylle skilsmisseramt skrøbeligt luksuslegeme og især sjæl i noget passende til føromtalte Familiebryllup. Afstivning af Ego for viderekommende. Og det er det der med at komme videre hun synger om Adéle.... tror jeg nok.

I går blev det højaktuelt på den der lidt fjerne måde - da min søde svigerinde bebudede, at hun havde fundet min kommende kæreste og at han var god og hæderlig og bundsolid - selv havde bygget et stort hus med plads til ungerne og at han ville vente...på mig. Det varmede. På den uforpligtende måde - hvor jeg ikke på nuværende tidspunkt behøver at vide mere - kun at der er én derude. Ikke en udefineret - men én som er udvalgt specielt til mig. Der er jo ingen der siger at det nogensinde bliver sådan - bevares. Men det gjorde godt at vide, at nogen havde taget hånd om min fremtid. Så behøver jeg ikke at bekymre mig om det selv ligenu...

Det gav mig lige sådan en lille flig af håb - som præcis i går var uendeligt vigtigt.