Sidder her med en kop kaffe og nyder sjælden alenetid. Haven er nogenlunde rettet ud, der er gjort rent, vaskemaskinen kører, opvaskemaskinen er tømt - sjældent det sker på samme tid. Børnene er hos deres Far - derfor er det muligt. Jeg læser blogs (jow jow - tænk at have tid til det ;D) falder over et tankevækkende indlæg som jeg får lyst til at vende på hovedet.
Ikke fordi jeg ikke er enig - jeg havde heller aldrig forestillet mig at blive skilt og at mine børn dermed skulle blive skilsmissebørn. Jeg troede på, at det var til døden os skiller. Det blev det ikke. Vi valgte at gå fra hinanden.
Vores kernefamilie var på mange måder blevet blevet skæv... detaljer er ikke nødvendige her tænker jeg. Den var faktisk ikke så kerneagtig når nu jeg tænke over det... det var blevet en bitter kerne.
Vi valgte kernefamilien fra til fordel for noget andet og på sigt forhåbentlig mere givende for os allesammen. Min pointe er, at fokus er på det som vi vælger til - på de ting som på sigt bliver bedre og på de værdier som jeg nu kan udleve og give videre til mine børn med rank ryg fordi jeg nu ikke kun har værdierne men også har mulighed for at leve dem...
F*** det lyder så frelst... men det virker for mig. At holde fokus på tilvalgene altså - på de gode intentioner på mulighederne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar