#124 en Krise-how to

Godt.

Jeg er som mange andre ved at være en lille bitte smule påvirket af, at livet ikke helt er som det plejer lige for tiden.

der er selvfølgelig corona situationen, der påvirker de fleste i større eller mindre grad og så er der alt det andet - der for mit vedkommende stikker noget dybere.

Ikke fordi jeg vil forklejne corona på nogen måde - men man får et andet perspektiv, når man har et af disse brusch ups with Life - hvor man bliver mindet om sin egen og andres dødelighed.

Det er rimeligt ligetil at pinpointe hvad det er, der er hårdt: det er uvisheden, det er savn på forskud (ja det er åbenbart en ting), sørge over ting der var og ting der aldrig bliver og så er der helbredbekymringer, bekymringer over teenagerens pt manglende femdrift - sådan i store træk. Så ja -- jeg er lidt mere presset end jeg plejer. Og det har jeg ikke rigtigt råd til at være - i hvert fald ikke hele tiden. For som i ved, har jeg ingen planer om at få stress igen. Ikke hvis jeg kan undgå det.

Så.

Spørgsmålet er: hvordan manøvrerer jeg i det her? For min lunte er bare lige lidt kortere, end den plejer. Hvad giver mig den der følelse af fred, som man indimellem kan have i kroppen og hovedet. Hvordan giver jeg mig selv de allerbedste betingelser for a komme godt igennem alt det her?

og det skal ikke handle om sport og sund kost - for det er ikke der der ligger et uopdaget potentiale, der venter på at blive realiseret.

I efteråret da vi fik besked på, at der var alvorlig sygdom i nærmeste - og jeg selv fik et par rap over nallerne taklede jeg det ved at bingelytte lydbøger. Det var nødvendigt at være afledt når jeg skulle sove eller når jeg kom til at tænke for meget over tingene. Det virkede for mig i den der helt akutte peiode, hvor man af al magt forsøger at blive stående på surfbrædtet selvom der er vindstød af orkanstyrke. Men det har ikke længere nogen effekt. min hjerne blev hurtigt alt for god til at lukke af og koncentrere sig - også selvom jeg forsøgte at drukne det fokus i støj.

Nu står jeg her igen, på min lille surfbræt og ved, at jeg er nød til at være klar, når de næste bølger eller storme kommer - men jeg er nød til at genopfinde den dybe tallerken igen igen.