Den ene kat har en forkærlighed for uld, der desværre kan måles i kr. og ører - og især i hullet tøj.
Som f.eks. denne stakkels cardigan, der har lidt overlast. Og hvad stiller man så op med den slags huller i budgettet? Man griber hæklenålen og kreerer lapper i passende størrelser. Og vupti - så har man en dalmatinercadi - der i det mindste stadig kan bruges derhjemme.
Jeg har hæklet lapperne fast, istedet for at sy dem på. Jeg bilder mig ind, at det kan forhindre maskerne i at løbe. Nu får vi se, om jeg får ret.
Ej hvor fint og opfindsomt Caroline....og sikken en tålmodighed du har....både med kat og hæklenål!
SvarSlet