Nej - det er ikke verdens bedste eller mest følsomme overskrift - so sue me...
Jeg har påtaget mig en opgave - eller rettere min Far har påtaget mig den opgave, hvordan han så bar sig ad med at synes at når det var ham pålagt af hans Far, så skulle opgaven naturligvis arves af ældstebarnet i næste led også og hvorfor ikke komme igang med at dele arven ud med det samme?
Derfor er det nu min opgave at lægge familietræet online. Jow jow jeg gør det gerne - en er vel historiker af uddannelse og noget skal den jo bruges til - så hvorfor ikke slægtsforskning? Ikke at jeg har noget som helst begreb om slægtsforskning eller de onlineredskaber der dertil hører. Så vanen tro tænkte jeg Google is Your friend og afsted det gik. Troede jeg. Indtil videre kan imponaden dog lille på et enddog meget lille sted.. for det eneste jeg har fundet af råd idtil videre er what not to do og det er da bare ikke pædagogik på et plan jeg kan bruge. SLET ikke, når things to do af uransagelige grunde ikke figurerer på hjemmesider der foregiver at ville hjælpe sagesløse nybagte slægtsforskere in spe med at komme igang.
Så her sidder jeg med et helt familietræ - borgstaveligt talt er anehistorien indbundet i i træ - billede følge, det er et løfte - men mangler et kvalificeret program at taste oplysningerne ind i.
Gode dyr er selvsagt rådne - for jeg vil allerhulans gerne starte med et program og så ikke opdage, at noget andet bare er laaangt bedre på den lange bane - og lets face it - forhåbentlig bliver familiehistorien længere også på den fremadrettede bane.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar