mandag den 14. april 2014

#107 retfærdiggørelse ved tape


Min elskede Mac synger på sidste værs. Al respekt for det - den er +7år gammel og har tålt meget. Senest kaffe med mælk og sukker og hindbærsodavand direkte ned i tastaturet. Man kunne fristes til at tro, at den er udødelig - men det vil nok nedkalde Nemesis med lynets hast.

Aligevel er det laderstikket, der først har fået livsstilssygdomme. Så nu kan dyret ikke lade med mindre man holder den i hånden. Det er der alligevel ikke helt timer nok i døgnet til, så den mest brugte handymetode i huset pt (der normalvis anvendes til at fusionere ukurrente gravkoskovle på mindst lige så slidte gravkøer) har nu fundet den ultimative anvendelse. 

Ikke, at gravkøer og deres skovle ikke er sandheden vejen og livet for nogle - eller mindst én - af husets beboere -og by association for alle andre - bevares.... men nu bliver al den tapen ligesom retfærdiggjort.

Du skal klistre din næstes gravkøer, som du ville klistre din Mac. Her har jeg så muligvis levet livet baglæns og startet med gravkøerne - men sålænge Macen lader, så er alt godt.




lørdag den 15. marts 2014

# 106 Tillykke Farfar

har været til Farfars 93års fødselsdag <3

Jeg synes stadig lige jeg har kigget ud af køkkenvinduet - fra Farmors køkkenbord og set ham under kastanjen mens 6 egern pilede op og ned af stammen. At vi lige har gået en tur i marken - mens han bar min lillebror på armen og holdt mig i hånden, mens jeg bandede over at de små ben ikke ville som jeg.

Det er kun et øjeblik siden vi fulgtes fra Fristrup til Fosdalen - han på cykel og jeg til hest. Kun et få dage siden han bar Asbjørn til dåben. Det var i går han kom med de vintergækker der blomstrer i min have.

Det er den slags fine spor man kun kan håbe på at sætte i andres liv og jeg er så ufatteligt heldig at have min Farfars i mit <3

lørdag den 1. marts 2014

#105 - theNewGameInTown...

Jeg har fået en ny og i mine øjne fantastisk idé.

Køkulturludo.

Reglerne er helt simple: man følger sin indkøbsliste hele vejen rundt i butikken og til sidst stiller man sig bagest i køen. Også, hvis det er en fælleskø til 2 kasser fx. indeholdende tvillinger på 1,5år med hver deres børnevogn. Dernæst afventer man, at det bliver ens tur.

Skulle man komme til at springe nogen over (fx. 20m kø inkl. førnævnte små, søde børn) kan de andre spillere frit henvende sig til én og gentage reglerne.

Skulle den fællesopdragelsesindsats fejle - så skal en lem i gulvet lige foran kassen opsluge overtræderen inkl. dennes rasende uopdragne afkom (I wonder why) og sende dem på en ny runde i butikken.

Varerne kommer naturligvis på hylderne igen og skal derfor hentes igen. Rutinen kan gentages til det fiser ind hos selv 2,25 m. høje familiefædre uden manerer.

mandag den 24. februar 2014

104 yndlingsmotiv

Jeg har et yndlingsmotiv der igen og igen dukker op både på mine billeder, i mine tanker og på min vej.

Naturligt nok - det er rimelig almindeligt at få øje på læhegn langs de Nordjyske marker. Til gengæld har der været mere end almindeligt langt imellem dage med solskin heroppe.

I dag tittede den alligevel frem og jeg havde lige et par minutter til at springe ud af bilen og sprinte den lille kilometer ind på stubmarken for at fange dette syn...





tirsdag den 4. februar 2014

103 drengestreger

mnja...

som drengemor må man lægge steg til andet og mere end heste
her robotten fra qumi qumi i starteredition.


onsdag den 29. januar 2014

102 kl. 01:20

Jeg sidder her i et relativt stille hus mens alle andre sover.
kigger ud på sneen der igen har lagt sig højt op ad garageporten, mens jeg lytter til den nye opvaskemaskines stille lyd.

det har været en lang dag.
men den er slut nu og den næste er begyndt - uanset om jeg sover eller ej så fortsætter det hele jo i morgen tidlig, med børn der skal i skole og børnehave, madpakker der skal smøres og meget andet godt.

jeg er glad og træt på én gang.
glad fordi jeg har så mange gode venner, der virkelig er der når jeg har brug for dem.
glad for, at jeg endelig er begyndt at bede om hjælp.

træt fordi det koster kræfter at komme hen over nogle af de mentale hurdles der følger med en hverdag som min og vores.
træt fordi jeg ved at jeg kommer til at mangle søvn i morgen.

men jeg tror alligevel at det bliver en god dag.
måske en god og hård og lang dag - men en god dag.

Færdiiiig...

Jep.

Så er den for længst læst den lille gule.

Det er ikke nogen lille bog Maren har begået. Ubesværet gør hun verden som sammenbragt importfamilie tilgængelig og vedkommende. Med historien om Risten lukker hun op for læserens egne teenageår og illustrerer både fint og skræmmende hvad de voksne i et hvilket som helst barns opvækst kan bidrage med. På godt og ondt.



Meget læsværdig.

Risten vil blive hos mig længe.

og så var der Sarahs bog..

God var den bestemt også, omend genren jo er milevidt fra Marens Gule, så kommer de begge omkring samme tema - børnenes barndom/ungdom og forældrenes mere eller mindre heldige indflydelse. Gys.


Så nu går turen vidst til biblioteket... 
Jeg kan jo ikke sidde her med hænderne i skødet og vente på hverken Marens eller Sarahs næste bog

Hvad vil du anbefale?