mandag den 22. april 2013

Fra én lockoutramt Familie til hvem der nu læser med

4. Lockoutuge startede i dag.

Jeg har haft ældsten med på job som så efterhånden mange gange før, i syv stive klokketimer.
Han klarede det nu flot og havde til alt held et andet, jævnaldrende lockoutbarn at lege med.

Lykke.

Men selvom det hele forhåbentlig løser sig hen ad vejen med nødpasning ala

"hvis du passer min i dag, så passer jeg din i morgen"
"Far passer"
"Mormor passer"
"Morfar passer"
"Mormor OG Morfar passer" jow jow - sikken svir
"Med Mor halv-/heldags på job" med tilsvarende tabte timer der lægges hjemmefra for mig.

og den frygtede:

sygt lillebarn i en hel uge + lockoutbarn + 37 timers arbejdsuge =
1 barnets første sygedag,
2 x Far passer,
1 x Mormor passer og
1 x 2 børn med på job (don´t try this at home folks - it´s a killer)

Så - jeg tænker at vi er ved at have prøvet i det mindste en del variationer nu.

Men ved i hvad?
Det er ikke synd for mig.
- det er synd for det syge lille barn (der 7-9-13) er rask igen
- det er synd for lockoutbarnet, der imod alle odds har udtalt "jeg savner at gå i skole".

og så er det synd for lærerne. Læs bare hvad Mette skriver her.

For den er da langt ude i skoven denne her lockout. Lugter langt væk af aftalt spil - der er blevet afsløret og derfor ikke kan løses v "planlagt" indgreb. I hvet fald ikke før 1 Maj, for så bliver "arbejderne" nok suuuuure og kaster med (rådne) æg og tomater ... og helst ikke førend lærernes kasse er tom, så de bliver "nemme at forhandle med". Livrem og seler, vold og magt.

P*sse charmerende demokrati vi lever i....


Ingen kommentarer:

Send en kommentar