Jeg har verdens bedste veninde...

vi har kendt hinanden "altid" hun og jeg - eller sådan føles det. På den fede måde.
Vi kender hinanden ud og ind, har været med hinanden igennem forelskelser, knuste hjerter, forlovelser, bryllupper, graviditeter, børn og skilsmisse. Altsammen pr. langdistance - fordi vi bor i hver sin ende af Europa. Alligevel er vi pot og pande - kun et opkald væk.

Nu byder universet desværre at vi skal gennem sygdom også. Hendes sygdom. Hun er det mest fantastiske menneske, åben og klog og rummelig - og mange, mange andre gode ting.
Nu er hun blevet alvorligt syg af cancer.

Det er svært at beskrive hvor ondt det gør mig, at hun skal igennem dette her. At hun kan dø fra hendes børn. At vi måske ikke kommer på Oldekolde sammen - som vi planlagde, da vi var 16 år gamle. At hun kan dø fra mig. Egoistisk - måske. men nok en naturlig tanke.

Hun er bange. hvis det var mig, ville jeg også være bange. Skidebange.
Jeg håber hun klarer denne kæmpeudfordring. Jeg håber, at vi allesammen får lov at beholde hende og mest af alt håber jeg, at hun bliver rask. Selvfølgelig.

Det føles, som om der er meget lidt jeg kan gøre fra min ende af Europa. Så jeg har besluttet at gørre som jeg plejer - jeg har købt ind til årets julepakke fra DK. Med kalenderlys, servietter, et dansk dameblad og lidt andet småtteri. Jeg håber det vil fortælle hende, at det nok skal gå - at jeg tror på at hun klarer de strabdse der kommer de næste uger, at hun skal fejre denne Jul og mange flere.

Jeg har verdens bedste veninde - og jeg vil så gerne beholde hende.